Gammel Lejre - og Lejre Vandværk (1939)

I 1939 strakte Københavns vand-sugerør sig 45 km ud forbi Gammel Lejre. Og stak dermed snabelen ned i "Danmarks Riges Vugge"

 

Lejre Vandværk var det overordnede mål for denne tur. Men - som sædvanligt - blev turen dertil vigtigere end målet. Om end målet naturligvis også var vigtigt.

Københavns Magistrat var åbenbart fremadrettede hvad angår vandforsyning. Allerede før den havde købt grundene til Marbjerg Vandværk (se Vandringsløse Tidende 23. maj 2014), pegede vandforsyningens ledelse i 1925 på tre fremtidige områder for indvinding af vand. Alle disse planer blev senere realiseret som de tre nyeste af Københavns vandværker. De er samtidig også målet for de tre sidste vandværksvandringer, som jeg hermed har taget hul på:

• Lejre Å/Kornerup Å og Lavring Å. Penge til det blev bevilliget i 1932 til køb af arealer nord for Lejre stationsby, hvilket skete 1933-34. Lejre Vandværk blev opført 1934-1939.
• Syd for Arresø/ved Græse Å, Gørløse Å, Havelse Å og Æbelholt Å. Det førte senere til opkøbet af Slangerup Vandværk (1954).
• Køge Å. Det skulle senere blive til Regnemark Vandværk (1964).

Det er tvivlsomt om man overhovedet tog i betragtning at København dermed havde sikret sig nogle af de smukkeste naturområder: Ved Lejre Vandværk flyder Lavring Å og Langvad Å sammen i Kornerup Å og gennem søer til Kattinge Vig. Området har et komplekst åsystem. Se fx Beretning om Langvad Å system. Nogle er forholdsvis uspolerede, fx Ledreborg Å, mens andre som Lavring Å er præget af at være et "spildevandsteknisk anlæg", læs kloak. Søerne beskrives som i generelt god økologisk stand. Sæt dertil nogle pænt høje bakker og man har noget nær et perfekt vandringsområde.

Kornerup Å løber ud i St. Kattinge Sø, her set fra Kongemarksvej/Kongemarken. Søerne skal efter sigende være i god stand. Uden for billedet til venstre ligger Lille Kattinge Sø, som markerer Kornerup Kildeplads' nordlige grænse. For at komme til kildepladsens nordligste ende, skal man gennem krat og marker. Området er smukt kuperet og langt fra støjende veje.

Lejre Vandværk

Lejre Vandværk blev opført 1934-39 efter tegninger af Ove Huus. Det er senere blevet renoveret i 1990 og 2010-11. Rødstenshuset ved den vestlige indgang stod der da Københavns Kommune købte området og blev brugt som tjenestebolig. Vandværket betegnes som et typisk eksempel på vandværker, som Københavns Kommune opførte i denne periode. Arkitekten tegnede også Søndersø Vandværk (1941-43, se Vandringsløse Tidende 23. januar 2014) og Slangerup Vandværk (1950-54). Stilen angives som stram, klassicistisk med enkle, gennemgående dekorative elementer, der holder sammen på de i deres funktion uensartede bygninger. Og de senere ændrede tagformer skal være udført med stor respekt for det oprindelige udtryk. Tjenesteboligen nærmest indkørslen fra øst er nu frasolgt til private.

Broen der fører Ledreborg Alle over Kornerup Å er en flot granitbro med to buer og et jerngelænder. Årstallet 1755 er hugget ind i den. Her er Kornerup Å lavbundet, men åen er stadig bred og ikke sådan lige at komme over. Man kan i hvert fald ikke springe over. Man kan lige ane taget til nogle af funktionærbygningerne til Lejre Vandværk. De er nu privatboliger.

Hvis man er københavner, kan man ikke afgøre om ens vand kommer fra Lejre. Det bliver nemlig blandet sammen med vandet fra Marbjerg Vandværk og flyder videre mod København. Undervejs leverer ledningen også vand til Roskilde, bl.a Universitetet og Sankt Hans Hospital, Albertslund, Høje-Tåstrup, Glostrup og Ballerup. Ca. 1/3 af vandet når aldrig frem til København. Man kan læse mere om dette og andet i Vandforsyningsplanen 2012 og Teknisk baggrundsrapport om Lejre Vandværk, maj 2013.

Kildepladserne

Umiddelbart op ad vandværket ligger Ledreborg Kildeplads, hvis udvinding er stoppet ad flere omgange. Først en halvering omkring 1998, fra 2004 er udvindingen stoppet helt. Samt Assermølle Kildeplads syd for Ledreborg Alle Her er også en smuk bro, Maglebro med to granithvælvinger og greven og grevindens inskriptioner. I området lå 1751-69 en fabrik (Blæsenborg) i en bebyggelse som ikke eksisterer længere, men der er stadig idyllisk. Det var der formentlig ikke for de fattiglemmer som leverede arbejdskraft.

På trods af at jeg har vandret meget rundt i naturen, er dette den første snog jeg nogensinde har set.  Snogen skulle ellers være nogenlunde almindelig. Denne hvæser ad mig før den dovent slanger sig væk. Den lå i bunden af den gamle møllebæk til Svogerslev Mølle som ikke eksisterer længere.

Der er 7 kildepladser til vandværket. En tur rundt til dem alle på en gang er mere end hvad jeg kan klare. Jeg koncentrerede mig om Ledreborg, Assermølle, Kornerup (den tredjestørste) og strejfede Gevninge (den næststørste). Jeg nåede således slet ikke i nærheden af Ramsø (langt den største), Lavring og Hule Mølle. Udvindingen af vand har i visse områder betydet at grundvandstanden er faldet ganske betydeligt og indtil man halverede udvindingen i 1980'erne betød det at mange vandløb udtørrede.

Sådan en har jeg ikke set på andre kildepladser. Jeg har lidt på fornemmelsen at de normalt skal befinde sig inden i en bygning i stedet for som her midt i de fri. Vandværkskyndige kan sikkert fortælle hvad det er. Jeg gætter på et iltningsanlæg, selvom de plejer at være på selve vandværkerne. Vandet risler lystigt igennem, men det ser noget anløbent ud.

Gl. Lejre frister ...

På turen er der masser af fristelser til endog meget lange afstikkere i området. Man skal huske målet og vælge: Vandforsyning eller danmarkshistorie. For Gl. Lejre er en kæmpefristelse, et historisk sted i Danmark. Lidt højtflyvende kaldet "Danmarks Riges Vugge". Litteraturen fortæller om mytologi, vikinger, Odin og Thor, Rolf Krake, Frode Fredegod og Harald Hildetand. Vi snakker perioden 500-1000. Virkeligheden er nok mere prosaisk, omend ikke mindre spændende og nærværende. Der er ingen tvivl om at her har boet mennesker siden kort tid efter istiden. De mest kendte, endda internationalt kendte, fund er nok de mindst fire store skibssætninger, altså stensætninger som skulle symbolisere det skib der skulle sejle de begravede hinsides. Især tæt på vandværket er der snesevis af fredede fortidsminder.

Kildepladserne blev anlagt sammen med vandværket, så Kirsten Nielsen må siden 1939 fra denne plads i Gl. Kongsgaards have have kunnet følge boringerne og vandværksfolkenes virke i lavlandet umiddelbart nedenfor på Gevninge Kildeplads. En idyllisk udsigt. I dag er det mest de frivillige som vedligeholder gården, som kan nyde godt af det.

Gl. Kongsgaard

Gl. Lejre er en stor fristelse til at skifte fra vandværksvandring til danmarkshistorie. Og jeg kunne da heller ikke dy mig for at gå rundt i Gl Kongsgaard i Gl. Lejre. Undskyldningen var at den ligger ned til Gevninge Kildeplads, og gårdens sidste ejer, Kirsten Nielsen kan have nydt udsigten over kildepladsen. Gården er stuehuset til en over 300 år gammel gård, fra o. 1700, og var indtil 1910 fæste af samme familie siden 1749. De andre bygninger er nu kun markeret i gårdspladsen. Kirsten Nielsen flyttede ind i 1925 og gemte de gamle møbler indtil sin død i 1959. Det er umuligt at beskrive huset i foto eller på skrift. Enhver bør gå en andægtig tur rundt i huset. Det var lidt som at træde ind i nogens private hjem - for flere hundrede år siden. Jo, der er Frilandsmuseet, men dette hus står hvor det altid har stået. Gårdens indbo, haven og landskabet udgør et hele som ikke kan genskabes på Frilandsmuseet.

Lejre Å er slet ikke af samme dimensioner som Kornerup Å, og den går heller ikke igennem søer. Jeg vælger pga kilometrene ikke at gennemtrave hele Gevninge Kildeplads, men blot studere den sådan lidt fra oven fra området neden for Hyldehøj og følge den et lille stykke langs åen til Gl. Lejre. Kildepladsen løber i lavningen lige foran gårdene.

Gevninge Kildeplads: Protester

Gevninge Kildeplads er et af de største indvindingsområder for København. Men i dag er det reduceret til under det halve, fordi der er fundet klorider på pladsen. I 1999 protesterede Danmarks Naturfredningsforening imod Københavns Vands planer om en vej langs Lejre Å. I aviserne blev det fremstillet som en fight mellem moderne boremaskiners krav om transport på tunge lastbiler kontra planter, dyreliv og historiske og arkæologiske levn. Et af argumenterne var at kildepladserne netop har forhindret området i at blive forvandlet til landbrugsjord, og som sådan netop bevaret "naturen". Det samme kan man vel sige om de gamle fæstningsanlæg som trods deres krigeriske fortid nu er nogle af Københavns bedste rekreative områder. Men kildepladserne ligger jo på landet. Og prisen er at de er forpligtede til at levere vand til en million mennesker over 40 km længere væk. Kildepladsen løber langs Lejre Å som er et meget lille vandløb (modsat Kornerup Å). Hvis man skal vælge (og det gjorde jeg), kan det bedre betale sig at vælge ....

 Svogerslev Sø er større end Kornerup Sø, men til gengæld ret fladbundet (2 m). Kornerup Sø skulle være omkring 8 meter dyb. Kildepladsen løber langs østsiden af søen. Den hænger kommunalplanmæssigt sammen med markområdet ned til Holbækmotorvejen, og er senest ifølge kommuneplan 2013 beskyttet "grundet vandindvinding".

Kornerup Kildeplads

... Kornerup Kildeplads. Den er ikke bare meget lang, 4 kilometer, den aspirerer også til at være en af HOFORs allersmukkeste vandringskildepladser. Ikke for ingenting går en af Skjoldungestierne gennem næsten hele pladsen. (Tilføjet 7. marts: Siden er området blevet til Danmarks 4. nationalpark, Skoldungernes Land). Den ser nu ikke ud til at være brugt meget. Visse steder er den helt tilgroet, men dog et synligt trampespor. Der står pæle med oplysninger om fx søerne. I nordenden er der noget så usædvanligt som en trækfærge som fører over Kornerup Å, der er meget bred på hele strækningen mellem Svogerslev Sø og Lille Kattinge Sø. Færgen fører over til det private økologiske landbrug Hesselbjerggård. Men de har ikke noget imod at man passerer deres jorder mellem kl. 6 og solnedgang, fremgår det af et skilt. Man skal bare passe på dyrene og ikke ødelægge noget.

En af turens overraskende opdagelser er denne trækfærge over Kornerup Å i Kornerup Kildeplads' nordende. Færgen sejler over til Hesselbjerggårds jorder. Såvel færge som jordene er tilgængelige for publikum fra kl. 6 til solnedgang. Jeg prøvede at trække i tovene, og kunne måske med noget besvær have trukket mig selv over, men det blev ikke i dag.

Kildepladsen passerer hele tre søer: Lille Hattinge Sø længst mod nord, Svogerslev Sø og Kornerup Sø mod syd. Alle meget smukke i solskin. I sydenden af Svogerslev Sø fører et lille vandløb tværs over kildepladsen. Det ser ikke ud af ret meget, men det leverede engang vand til den nu længst forsvundne Svogerslev Mølle. Man bør gå en tur langs det tidligere vandløb. Det ser meget dramatisk ud selv om det nu er helt udtørret. Og jeg så for første gang i mit liv en snog live. Bækkens udløb ligger ved noget man i første omgang måske godt kunne tro var en forladt bådebro. Men den tilhører LSK, Lejre Sportsfisker Klub. Her er adgang forbudt. Plankernes tilstand indbyder nu heller ikke ligefrem til at forsøge sig med om de holder. Billedgalleriet afslører at der har været brobyggeri af en vinge til hovedbroen i 2009 ...

Hele den sydlige sti er en næsten overgroet trampesti. Syd for Åbrinken lå Munkebro (1780) opkaldt efter en vandstandssten, "Munken". Her gyder havørreder og i juni-juli skulle der være fyldt med blomstrende iris. Det kom jeg så for sent til at se.

Kornerup Sø med udsigt til Kornerup, den tidligere herregård Kornerupgård, der har en af Haveselskabets Haver, og Kornerup Kirke (en af danmarks mindste kirker) på den anden side af søen. Kornerupgård er siden 1926 en almindelig gård og herregården udstykket.

Udsigtspunkter

En blandt mange gode ting ved denne tur er at der er mange udsigtspunkter. Det er næsten svært at nå dem alle sammen. To af dem ligger mellem Gevninge og Kornerup Kildepladser: Ravnshøj ved Ravnshøjgård og Hyldehøj lidt vest for. Ved Ravnshøj ligger den flot gulmalede Ravnshøjgård fra 1852. Den ejes af Østagergård, og her uddanner man elever med særlige behov til landbruget. Mysselhøj skulle vist være den bedste med overblik over en stor del af området.

Ruten

Roskilde Station. Golfbanen. Kongemarken. Kornerup Kildeplads. Ravnshøjvej. Gevninge Kildeplads (syd). Ledreborg Kildeplads. Lejre Vandværk. Assermølle Kildeplads. Lejre Station. Den lige vej er ca. 16 km. Men jeg foretog lange svinketure, så alt i alt nok omkring de 20 km.

Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.