Utterslev Mose

Så gik januar. Blæst, kulde og til sidst sne. Med udsigt til isslag valgte Vandringsmanden kendt terræn. Men isslaget kom nu alligevel ikke.

Det blev i stedet til et stemningsbillede fra Utterslev Mose. Som måske kan stå som repræsentant for dette års januar måned. Hårdt trampet, knoldet og glat sne præger stierne. For der er masser af mennesker i mosen. Ikke kun børnefamilier med kælke. Motionsløbere, vandrere, skiløbere og andet vintergodtfolk. Vejret lægger unægteligt en dæmper på mit humør. Og de mange væltede træer tilbage fra orkanen Bodil i starten af december gør det bestemt ikke bedre. Så motivationen må findes i bare dette at gå frisk derudaf.

 Den lille kække fugl her gider dårlig nok flytte sig. Måske er den også præget af det grå vejr. Der er i øvrigt mange rødkælke at se for tiden.

Mosen er som bekendt opdelt meget prosaisk i fire områder: Vestmosen, Midtmosen, Østmosen og Højmosen (den med fodboldbanerne). Snittet igennem af Hareskovvej, Horsebakken og Grønnemose Alle. En tåget og blæsende dag som denne er der ikke megen forskel på de forskellige dele af mosen. Det er mere blæsten som kommer fra forskellige retninger. Jeg vil lade fotoerne tale for sig selv.

Vestmosen

 Skæv står denne bænk. Så skævt at fotografen ikke rigtig kan finde den vandrette horisont. Mosens vandarealer henligger som isørkner, uden det sædvanlige liv af svaner, ænder og andre svømmefugle. Og der var rigeligt med pladser på bænkene i dag.

Der er tøvejr i luften. En fin dis hænger overalt i mosen. Et nærmest spøgelsesagtigt landskab. Selv de røde grene i forgrunden formår slet ikke at "male byen rød", eller give "det grå og triste en ekstra farveklat", som Birthe Kjær så gerne vil have det hele til at se ud i "Vi maler byen rød".

Østmosen

Mosens stamboere er søgt langt ud i midten af mosen hvor vandet stadig er så dybt at der er våger i isen. Selv de er lavmælte på en dag som denne. Hvor mågernes skrig ellers kan høres langt væk, er der nu tyst, kun vindets susen i sivene forstyrrer lidt. Og menneskenes, specielt børnenes, stemmer.

Man må vel uvilkårligt stoppe op og betragte dramaet omkring dette gamle træs kamp mod orkanen. Det har givetvis kæmpet til det sidste, men har måttet ofre store grene for at kunne holde roden i jorden. Mere tappert, eller heldig, end så mange andre, der ligger udstrakt langs jorden med de karakteristiske rod-diskoer strittende op foran et gabende tomt hul.

Højmosen

Højmosen er det sted hvor man mest kan se følgerne efter orkanen Bodil. Hele træarealet i den nordøstlige ende er præget af faldne træer som disse. Man har foreløbig som her kun ryddet stierne. Om træerne får lov til at gå veddets gang, ved jeg ikke. Det kunne måske være meget godt, hvis de gjorde. De fortæller jo trods alt en historie om storhed og forfald, i stedet for de trimmede, men historieløse parkbevoksninger.

Ruten

En tur rundt om mosen er målt på et kort ca. 10 km. Men stierne slynger sig, og man bør også unde sig en tur ud på broerne og udsigtspunkterne. Min tur var omkring 12 km. Gad vide om der er en omregningstabel for glatte, sneklædte stier?