Langt højere Mols Bjerge....

Mager og utilgængelig landbrugsjord, kombineret med en fortid som fattig region har gjort Mols Bjerge til nationalpark, og Ebeltoft til en beboet "Den Gamle By".

I østen stiger solen op over Ebeltoft Vig. Vejrudsigten lovede solskin, og det var der da også. Bare ikke i Mols Bjerge hvor solen aldrig nåede at brænde havgusen og den lette dis af. Til gengæld giver solens stråler nogle helt enestående effekter.

Isen skaber Mols Bjerge

Mols, Jyllands "næse", Djursland er geologisk set dannet af istunger der sydfra slæbte sten og dårlig landbrugsjord med sig. Og skabte et bakket landskab som nogen efter danske forhold åbenbart mener fortjener betegnelsen bjerge. Isen er for længst væk, men den efterlod et dramatisk bakkelandskab med mange over 100 meter høje bakker - efter danske forhold "bjerge".

Skovbjerg bagest i billedet skulle være det tætteste man kan komme på efterkommere af det landskab som fandtes før mennesket begyndte at gribe ind i naturen. Folderen skriver at der var egekrat. I dag er det dog snarere kæmpeege der beklæder bakken.

Egen rykkede ind på et tidspunkt da det blev varmt nok. Rester af disse egekratte findes der stadig ved Skovbjerg. Bjerget har besynderligt nok overlevet skiftende årtusinders menneskelige indgriben, og i dag fremstår den som en prægtig og stor egeskov.

 Fuglsø Strand ved Ebeltoft Vig. Isen kom sydfra i vigen, og skubbede sand, sten og andet materiale op omkring sig. I dag har havet godt nok ædt sig en del ind i klinten. Det giver nogle gode opvinde til paraglidere.

Mennesket fælder bevoksningen

Siden stenalderen blev så skovene mere eller mindre systematisk fældet og jorden forsøgt opdyrket. Måske var området noget særligt i forhistorisk tid for der er mange oldtidshøje i området. Fx Trehøje som med 127 meter er næsthøjeste punkt i Mols Bjerge. Her slæbte molsboernes forfædre for måske 5.500 år siden tørv op på toppen af i forvejen høje bakker og anlagde et system af kunstige høje som vi i dag kan nyde udsigten fra. Formentlig var det dengang hellige eller betydningsfulde steder.

Fra den højeste af Trehøje har man selv på denne disede dag en udsigt viden om. Bl.a. kan man i baggrunden formentlig se et af de talrige dødishuller (Tinghulen er det største), og i forgrunden striberne som er højryggede agre, skabt af middelalderens bønder og deres hjulplove.

Mols Bjerge behøver dog absolut ikke hjælp fra menneskehænder for at være høje. Agri Baunehøj er 137 meter. Det er imponerende. Men det mest dramatiske og vanskeligst tilgængelige bjerglignende område stødte vi helt uventet på et andet sted, nemlig 1 km trampesti langs Krypten. En dramatisk slugt som følger stien fra Den Italienske Sti og til busstoppestedet ved parkeringspladsen vest for Femmøller. Denne sti er absolut ikke for nybegyndere ud i vandring og et par solide sko er en god ting. Udsigten er over en skovklædt slugt.

Krypten en kilometer syd for Femmøller er et af de mest dramatiske bjerglignende landskaber, vi stødte på. Her kigger vi tværs hen over den. Stien er så smal at man kun kan passere en ad gangen.

Men senere op igennem middelalderen forsøgte bønderne sig så at opdyrke jorden. Vi kom forbi en bar mark et andet sted, og hvis den afspejler landbrugsjorden i hele området, så forstår man godt hvorfor det aldrig blev nogen særlig succes, pakket med knytnæve store sten og ikke særlig muldrig, nærmere temmelig sandet. Men middelalderens bønder prøvede alligevel og efterlod nogle markante spor i form af højryggede agre der striber sig rundt om fx Trehøje. Ifølge folderen skyldes det at de anvendte de kluntede hjulplove der var vanskelige at vende.

At Mols Bjerge ikke er for de sarte, fremgår ofte af den barske natur. Forvredne buske og træer som denne vidner om et liv i sus, blæst og elendige jordforhold. Men det er netop sådanne overdrevslandskaber man aktuelt satser på at udbrede i området.

Landbruget må opgives

Mange steder kan man se tegn på at landbruget aldrig rigtig blev til noget og at området i stedet blev anvendt til ekstensivt landbrug, altså at man lod kvæg, får og andre dyr græsse i området. Toggerbo midt i Mols Bjerge var engang en bondelandsby op til midten af 1900-tallet. Men i dag er der kun et par huse og en mindre gård tilbage. Og hele molevitten ligger i en plantage. Uden synlige spor af at her blev der engang drevet landbrug.

Udsigten fra højeste punkt i Mols Bjerge, Agri Baunehøj. Barske, nøgne bakketopper med sparsom bevoksning veksler mellem mere frodige plantager - og bagest Ebeltoft Vig.

Plantagen repræsenterer en anden etape i Mols Bjerges omflakkende anvendelser: Man havde en periode hvor man plantede en masse nåletræer. Det er man nu gået væk fra. Nåletræerne ødelægger nemlig en anden slags landskab som man (og det er bl.a. også EU) gerne vil bevare: Overdrevet. Denne type natur er tilsyneladende ved at være sjælden. Men den skulle rumme et rigt plante- og dyreliv. Vi så nu ikke noget til det. Overdrev findes kun på mager jord, og det er netop hvad der findes i rigelige mængder i Mols Bjerge. I mange af plantagerne er man begyndt at fælde nåletræerne, mens egetræerne tilsyneladende får lov til at blive stående. Ved Tinghulen var der de største myretuer jeg nogensinde har set. En af dem var nok over 2 meter høj.

Krible-krable. Så er der myretue for alle pengene. Suverænt den største vi fandt. Tuerne lå ganske tæt, så der har formentlig været udkæmpet masser af myreslag her i skovbunden.

Ebeltoft

Urbaniseringen i området er heller aldrig rigtig slået igennem. Ebeltoft stod i stampe længe og man havde ikke råd til at bygge nyt. Det er så en fordel i dag hvor turisterne kan se på en gennemrestaureret købstad med 3-400 år gamle huse, næsten som det var engang.

Generelt er de meget få gårde og huse i Mols Bjerge velholdte. Her er tækkemand Søren Fur i gang med at lægge nye strå på Søballegård lidt nord for Fuglsø.

Nu er der dog fortrinsvis butikker, restauranter og museer for de turister som må ernære områdets fastboende. Her i efterårsferien er der så en stort anlagt Ebelfestival med masser af aktiviteter. Molboernes traditionelle landsbyer Agri og Knebel er i stærkt forfald. Den enorme præstegård har knuste ruder.

 At Ebeltoft engang var så fattig at man ikke havde råd til at bygge nye huse, synes at være byens held i dag. Gade op og gade ned er der det ene turistmotiv efter det andet.

Ruterne

Vi gik to ruter:
1. Fuglsø Strand. Trehøje. Toggerbo. Agri Baunehøj. Agri. Tinghulen. Vistofte Plantage. Vistofte. Fuglsø. Ialt ca 16 km. Hovedsagelig grusveje.
2. Fuglsø strand. Trehøje. Toggerbo. Skovbjerg. Ovre Strandkær. Den italienske sti. Femmøller. Ialt ca. 10 km.

Udsigt fra Fuglsøcentret mod Ebeltoft. Statuen i forgrunden er måske københavnere bekendt, i hvert fald hvis man er fra Nørrebro og ofte går over Dronning Louises Bro.

Fuglsøcentret ligger på en gammel militærlejr 1899-1933. Herefter købte DGI grunden og lavede sommerlejre. I dag er det et kursus- og konferencested med 148 værelser hvor også sådan nogen som os kan komme.

Nationalpark Mols. Har 4 foldere for kultur, friluft osv. Ellers er de ens.
Naturstyrelsens folder. Det bedste folderkort jeg kunne finde. Suppler eventuelt info med nationalparkens.