Central Park fortjener et selvsændigt afsnit. Den er en solid vandretur. Alene rundt i parken en strækning på 10-15 km. Desuden er Central Park et godt sted at starte som turist. En ballast før man kaster sig i frit fald ud i Manhattans gadeliv. Set i bakspejlet også en måde at møde newyorkerne (og deres turister) uden hverken Sinatras Number Onekrav eller Tom Waits' mere dystre Frank. Min oplevelse fra denne søndag (5. maj) er at de fleste bare vil være sig selv. Få et pusterum i det ekstreme bymiljø. Hvad enten det nu er sammen med familien, udfolde sig selv fysisk - alene eller sammen med andre. Eller bare være helt alene. Nyde 'naturen'. solen, det grønne og dyrelivet.
The Pond er en af de mindste søer og ser lille ud på et kort. Men virkeligheden viser noget andet. Her den ene "vinge" af søen. Den anden fortsætter til venstre. Bagest et af parkens ikoner: Gapstow Bridge. En granitbro bygget i 1896.
Det kan være fristende at sammenligne den med Fælledparken i København. Begge blev kreeret af landskabsarkitekter. Centralpark blev startet 1858-1873, Fælledparken blev anlagt 1908-1914. Men Central Park er syv gange større (0,5 km2 mod 3,4 km2). Turen rundt om parken er på ca 10 km. I det hele taget skal man passe på med størrelserne. Manhattan ser lille ud på et kort. Man glemmer at den er 3-4 km på den korte led og næsten 20 km på den lange. Central Park er meget mere varieret end Fælledparken. Faktisk minder Fælledparken mest om The Meadow med forskellige boldbaner mm. Central Park er Fælledparken, Utterslev Mose, Vestskoven, Vestvolden, Kongens Have, Tivoli og meget, meget mere samlet et sted. Med plads til det hele.
Når man har vandret rundt i Vestskoven og Fælledparken, kan man undre sig over at man dog måske kunne have haft glæde af at genbruge nogle af Central Parks virkemidler. Her et kik imod 5th Avenue.
Central Park har været under stadig forvandling siden 1873. Helt op til vor tid er især de nordlige områder blevet mere og mere parkagtige. Plænen ved Belvedere Castle (fra 1872) er oprindeligt et vandreservoir (indtil 1937), og "slottet" en observationspost for det (nu er der en meteorologisk station). Senere blev New Yorks vandreservoir (2½ km i omkreds eller nogenlunde som turen rundt Damhussøen) midt i parken indlemmet. Sammenhængen mellem de to er markereet med "South Gate House". Selv om der altså ikke længere løber vand ud af gaten.
En tur langs The Pool og The Loch kan være en stor naturoplevelse, og også krævende, rent motionsmæssigt. Alt er tegnet og tilrettelagt, men det er godt lavet. Man lever for en kort stund i en illusion af at gå rundt i et vildt naturområde. Og der er hegn om de 'vilde' områder, så dyrelivet derinde får lov til at være i fred for mennesket.
Nogle af de smukkeste områder findes omkring The Pool og The Loch. De er til gengæld meget svære at gengive på foto. Sidst de "farlige skove" nordpå ved Harlem, hvor kriminaliteten en overgang betød at man frarådedes at færdes her om natten. Her ligger nogle batterier fra 1812 (den amerikanske revolution). Og losseplads indtil 1990'erne! (Det er meget svært at forestille sig i dag).
Udsigten fra det næstøverste "dæk" i Belvedere Castle. Nedenfor kan man lige skimte Delacorre Theatre og husene langs 8th Avenue. "Slottet" er nu mere et informationssted og nedenfor er den meteorologiske station hvis data udsendes i vejrudsigterne.
Der er 26.000 træer. 270 fuglearter. Knap 9.000 bænke. 36 broer. Der er flere damme og søer end der er ord i engelsk til at beskrive dem: The Pond, The Lake, The Pool, The reservoir, The Loch, The Water, så da man nåede til den nordlige del ved Harlem måtte man tilsyneladende ty til det tyske ord Meer, Harlem Meer. Nord for ligger Harlem. Ikke som i "gamle dage" for afroer, men nu mere for latinoer. Og spansk høres konstant.
Et lille udsnit af den nordlige bred af Harlem Meer. Bag træerne anes husene i Harlem. Huset ved søen er Dana Discovery Center, og langs bredden sidder en masse børn og unge og fisker. Man kan leje fiskestænger her. Mens vi kiggede på, var der dog ikke bid. På den modsatte bred (uden for billedet) Nutter's Battery og Fort Clinton.
Skilte maner til at passe på "the wild life" i parken. Og der er også masser af dyreliv at se. Det kan være svært at se det vilde i de næsten håndtamme egern, stære og andre fugle. Den vigtigste dyreart i parken er nu mennesket, de 25 mio årlige besøgende. De kan vælge mellem masser af friluftsaktiviteter: Tennis, squash, løb, ridning, cykling, løb, baseball, basketball, fodbold, fiskeri mm. Eller lade sig underholde: Karetture, sejlture i båd eller gondol, karrusel, koncerter, bryllup, events. Der er rigeligt med plads til det hele. Også til bare at gå rundt og slappe af. Det meste er gratis. Toiletter, spisesteder mm er også på plads.
The Ladies Pavillion ved The Lake. Her er et leben af robåde og en enkelt gondol. Dog uden syngende gondoliere. Bemærk også cyklerne. Der er både cykel- og ridestier rundt parken.
Som Damhussøen er New Yorks gamle vandreservoir omgivet af en dæmning. Til venstre for springvandet i baggrunden er South Gate House. Stien umiddelbart ved søen er reserveret for løbere. Fodgængere henvist til den øvre sti.
En rapport beskriver de demografiske forhold. De fordeler sig meget uens over byen. På Manhattan holder de (dominikanerne) fortrinsvis til fra den nordlige del af Central Park og nordpå. I stor stil i The Bronx (puertoricanerne). Selv om de taler spansk - og højt - sammen, ville de som jeg tilfældigt kom i kontakt kun ugerne snakke spansk. Og kun en svarede på standardspørgsmålet: Where are you from?
På en solrig søndag som denne kan der hurtigt blive trangt på plænerne. Og spansk høres ret ofte når folk går forbi.
Man kan nikke genkendende til de fleste træer i parken, for det er de samme som er i Europa. Hvis man vil se de oprindelige nordamerikanske arter, skal man til et område i Riverside Park. Den er et overset sted i New York, tegnet af den samme landskabsarkitekt. Herom det sidste afsnit i denne New York-odysse. Se de tre første afsnit de foregående dage på denne weblog.
Det kan være fristende at sammenligne den med Fælledparken i København. Begge blev kreeret af landskabsarkitekter. Centralpark blev startet 1858-1873, Fælledparken blev anlagt 1908-1914. Men Central Park er syv gange større (0,5 km2 mod 3,4 km2). Turen rundt om parken er på ca 10 km. I det hele taget skal man passe på med størrelserne. Manhattan ser lille ud på et kort. Man glemmer at den er 3-4 km på den korte led og næsten 20 km på den lange. Central Park er meget mere varieret end Fælledparken. Faktisk minder Fælledparken mest om The Meadow med forskellige boldbaner mm. Central Park er Fælledparken, Utterslev Mose, Vestskoven, Vestvolden, Kongens Have, Tivoli og meget, meget mere samlet et sted. Med plads til det hele.
Central Park har været under stadig forvandling siden 1873. Helt op til vor tid er især de nordlige områder blevet mere og mere parkagtige. Plænen ved Belvedere Castle (fra 1872) er oprindeligt et vandreservoir (indtil 1937), og "slottet" en observationspost for det (nu er der en meteorologisk station). Senere blev New Yorks vandreservoir (2½ km i omkreds eller nogenlunde som turen rundt Damhussøen) midt i parken indlemmet. Sammenhængen mellem de to er markereet med "South Gate House". Selv om der altså ikke længere løber vand ud af gaten.
Nogle af de smukkeste områder findes omkring The Pool og The Loch. De er til gengæld meget svære at gengive på foto. Sidst de "farlige skove" nordpå ved Harlem, hvor kriminaliteten en overgang betød at man frarådedes at færdes her om natten. Her ligger nogle batterier fra 1812 (den amerikanske revolution). Og losseplads indtil 1990'erne! (Det er meget svært at forestille sig i dag).
Der er 26.000 træer. 270 fuglearter. Knap 9.000 bænke. 36 broer. Der er flere damme og søer end der er ord i engelsk til at beskrive dem: The Pond, The Lake, The Pool, The reservoir, The Loch, The Water, så da man nåede til den nordlige del ved Harlem måtte man tilsyneladende ty til det tyske ord Meer, Harlem Meer. Nord for ligger Harlem. Ikke som i "gamle dage" for afroer, men nu mere for latinoer. Og spansk høres konstant.
Skilte maner til at passe på "the wild life" i parken. Og der er også masser af dyreliv at se. Det kan være svært at se det vilde i de næsten håndtamme egern, stære og andre fugle. Den vigtigste dyreart i parken er nu mennesket, de 25 mio årlige besøgende. De kan vælge mellem masser af friluftsaktiviteter: Tennis, squash, løb, ridning, cykling, løb, baseball, basketball, fodbold, fiskeri mm. Eller lade sig underholde: Karetture, sejlture i båd eller gondol, karrusel, koncerter, bryllup, events. Der er rigeligt med plads til det hele. Også til bare at gå rundt og slappe af. Det meste er gratis. Toiletter, spisesteder mm er også på plads.
Latinoerne
Når man bevæger sig rundt i Central Park - og for den sags skyld også andre steder i New York - kan man ikke undgå at bemærke at der tales spansk i stor stil. Især restaurantpersonalet, endog i Newark-Lufthavn. Latinamerikanerne udgør 2,4 mio ud af New Yorks ca. 8,4 mio. indbyggere. Langt hovedparten af dem kommer fra Puerto Rico og Den Dominikanske Republik (1.5 mio), men der er også en del mexicanere, ecuadoranere og columbianere.En rapport beskriver de demografiske forhold. De fordeler sig meget uens over byen. På Manhattan holder de (dominikanerne) fortrinsvis til fra den nordlige del af Central Park og nordpå. I stor stil i The Bronx (puertoricanerne). Selv om de taler spansk - og højt - sammen, ville de som jeg tilfældigt kom i kontakt kun ugerne snakke spansk. Og kun en svarede på standardspørgsmålet: Where are you from?
Man kan nikke genkendende til de fleste træer i parken, for det er de samme som er i Europa. Hvis man vil se de oprindelige nordamerikanske arter, skal man til et område i Riverside Park. Den er et overset sted i New York, tegnet af den samme landskabsarkitekt. Herom det sidste afsnit i denne New York-odysse. Se de tre første afsnit de foregående dage på denne weblog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar