Nytårsdags tema må vist være "vådt". På min vej langs Harrestrup Å mod Ejby Mose er mindst halvdelen af de jeg møder, udstyret med dåseøl. Formentlig ud fra det gamle, men ikke desto mindre fejlagtige, husråd imod tømmermænd pga for mange våde varer: Tømmermænd skal bekæmpes med øl og en gåtur. Gåtur og gåtur er måske så meget sagt. Flere af grupperne ligner mere Monty Pythons sketch om de olympiske lege. (Disciplinen Marathon for Incontinents ....).
Hækken ind til dette fritidshus tæt på Vestforbrænding formelig sopper i vand. Der ligger en kajak inde i haven. Måske er ejeren forberedt på situationen?
Men der er vådt derude. Det kan ses i fritidshusenes haver, flere af dem er oversvømmede. Det kan ses i åens vandstand ... den er næsten oppe ved det grønne område som vist nok markerer det højeste. Og det kan mærkes på stierne som nærmest er som at gå i brunkagedej.
Der er for alvor gang i Harrestrup Å for tiden. Vandet strømmer lystigt af sted, og selv om den ikke ligefrem er ved at gå over sine bredder, så er vandstigningen i forhold til tidligere til at få øje på.
Det skulle ellers have været en kort tur. Det har regnet hele dagen, og jeg havde regnslag med. Så forventninger var ikke de store. Men heldet står åbenbart den kække bi (det foretrækker jeg i hvert fald at tro). Pludselig klarede det op ved halvto-tiden, og så var det for fristende at fortsætte ud til Ejby Mose. Den ligner sig selv, skal jeg hilse og sige.
Godt nytår, igen. Det er vådt derude! Hvis det kan trøste nogen dagen derpå.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar