En frisk nordenvind bider godt i kinderne her hvor frosten er vendt tilbage. DMI har lovet at der også skulle komme noget sol. I bogen "Vild natur i Danmark" optræder der 4 steder tæt på Storkøbenhavn. En af dem er 1,2 ha stort og ligger ved Gentofte Søs nordvestlige hjørne: Brobæk Mose. Mosen er siden 1981 blevet "naturgenoprettet". Og ifølge bogen er der indvandret en række meget sjældne arter, bl.a. orkideer. Dyrelivet er det dog så som så med. Mosen ligger i Gentofte Søs nordvestlige hjørne, men der er så smattet at jeg hurtigt opgiver at studere området meget nærmere.
Gentofte Sø er lidt over en kilometer på den lange led og et par hundrede meter på den korte. Cirka midt på dens østlige bred lå Gentofte Landsby, men den er der stort set intet tilbage af. De gule huse mellem kirken og plænen er resterne af noget industri, og markerer hvor landsbyen omtrent lå.
Til gengæld er der rigeligt med materiale på internettet om Gentofte, så jeg øser gavmildt ud: Brobækken var engang den vigtigste kilde til hovedstadens vandforsyning. Den løb fra Hulsø til Gentofte Sø indtil 1900. Så blev Hulsø omdannet til Vangedes losseplads ved Nybrovej, og er nu bebygget med bl.a.Ikea. Vandet strømmer stadig lystigt, godt blandet op med affaldsstoffer fra lossepladsen, og der er ingen som kan finde ud af hvor vandet kommer fra.
Naturområdet ved Gentofte sø ligger på vestbredden, mens østbredden er beboet og der er kun en smal sti langs søen. Svanerne er bestemt ikke håndtamme. Her letter en da jeg åbenbart er kommet for tæt på.
Gentofte Sø er nok mere kendt end Brobæk Mose. Her lå engang landsbyen Gentofte. Den er der ikke meget tilbage af. Gentofte Kirke, der er opført omkring 1176. Det største af husene er fra 1728, og de gule huse nærmest søen var 1795-1884 en strømpefabrik for skotske Alexander Mitchell, som strædet er opkaldt efter. Engang hed gaden Nebrogade, eller Skvaldergyden. Nu er strædet ret dødt, og det er svært at forestille sig nogen sladre dér.
Som sædvanligt er almuens huse ikke bevaret. På basis af de tre gule huse, som alle ligger på Mitchellstræde, har man forsøgt at genskabe noget af det gamle Gentofte. Strædet er nydeligt brostensbelagt, men på skorstenen af strømpefabrikken er der nu en parabolantenne. Træerne i forgrunden markerer hvad området ellers blev brugt til: Private haver for rigmænd. Træerne markerer en alle som gik fra landstedet ned til søen.
De uspurgtes historie er sjældent kendt, og måske for evigt glemt. Så vi kender dem mest kun af omtale fra eliten. Fx giver digteren Oehlenschläger (tidsskrift Prometheus fra 1833) et romantisk glimt af Gentofte på en "himmelblå sommerdag", hvor kirken "speile sig i den lille dam" og man kan høre "høstfolkenes le klinge i det gyldne korn" og vi besøger høstgildet med de "dansende bønder". Jo, det var tider. Alt var dog ikke idyl i præstegården. I Kirkehistoriske Samlinger, 1942-44, s. 109-114, fortælles om sognepræst Johannes Siverod, som kom til Gentofte 1762, ragede uklar med degnen og forfaldt til druk. Han blev endda observeret i København med "opstølpede og af gadeskarn besølede præstekjole". Forargeligt! Ifølge ODS betyder opstølpe (opstylpe) opsmøget. Han kom heldigvis senere på ret kurs.
Dette er det andet sparsomme levn fra den gamle Gentofte Landsby. Og ligger på Fiskebakken. Nydeligt ser det ud.
Dengang kunne kongen overlade hele landsbyer som Gentofte, Ordrup og Vangede til fx Grev Bernstorff, i 1764 og overdrage dem til deres lystgård/landsteder. De 40 familier omtaltes som fattige, nogle endda "forarmede".
En anden Bernstorff var en af de første i Danmark som fandt ud
af at frie bønder arbejdede og producerede mere end slaver, dvs.
fæstebønder og hoveri. Så måske dansede Oehlenschlägers bønder virkelig?
Landstederne ser ud til at være springbræt for de næste 150-200 års konsolidering af Gentofte som de riges bydel. De fattige isoleredes i Vangede, som Dan Turell er kommet til at stå som eksponent for. Det er ikke nyt. I Kongelige rescripter, resolutioner og collegialbreve nævnes i 1785 (s. 321) at sognepræsten Høegh har opfordret grev Bernstorff om at der oprettedes i en skole i Vangede, fordi der var en fierdingvei (1/4 mil = 1883 km) til Gentofte, men de 14 gårde i Vangede er ikke nok til at finansiere den for de mangfoldige huse.
Visse lokaliteter i verden synes at blive omgærdet med mystik og dragende vemod. En sådan synes Capri at være. En rigmand skulle være blevet inspireret af huler på Capri til at lave dette ejendommelige anlæg i sit have. Som nu er i Gentofte Park. Om man kan lide det eller ej, er vist en smagssag. Og om han ville have brudt sig om at forbipasserende - løbere, hundeejere eller bare Vandringsmanden - sådan bare gloede på hans kreation, det kan man tvivle på.
Parken er gamle haver tilhørende tidligere landsteder. Bl.a. den eksotiske grotte ned mod søen. Her skal efter sigende en for længst glemt landstedsindehaver have lavet den efter forbillede fra Capri, som han havde besøgt under en rejse. Jeg husker Capri fra barndommens Giro 413, Four Jacks (1960)... du-bi du-ah. Nu kan den høres i en moderne version med Jesper Asholt, Jesper Lohmann, Stig Rossen og Keld Heick. Akja. Tiden går ...
På vej hjem gennem Utterslev Mose fanger jeg et motiv som viser vejret denne vinterdag: Det er klart, og man kan se rigtig langt. Her står Bellahøjhusene to kilometer væk klart i horisonten. God weekend til alle.
Hareskovvejen med Bellahøjhusene i baggrunden. I al sin grimme gråhed skærer motorvejen sig skånselsløst gennem Utterslev Mose.
Miljøministeriets plan for Brobæk Mose og Gentofte Sø. 2009
Fugleobservationer ved Gentofte Sø og i Brobæk Mose 2007. Detaljeret oversigt.
PDF-fil om Gentofte og Vangedes historie (7 sider),
Gotfredsen: Gentoftes historie, uddrag om Middelalderen.
Cykelruter i Gentofte. PDF, 53 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar