Herlevhuse

Vinteren afslører hvad sommerens blade og buskads har gemt. Fra Kagsåstien kan man  om sommeren skimte nogle små røde, gule og grønne huse. Men de ligner nu mest forvoksede kolonihavehuse. Og hvis man ikke lige ved det (det vidste jeg fx ikke før i går), så er det faktisk nogle byggehistorisk ret interessante huse. Hvis man skulle få lyst at at - man kunne næsten sige forvilde sig - derop, vil man opdage at de er en hel (lands)by deroppe på bakketoppen. Og at det er helårshuse.

Et vy fra Meteorvej fra toppen af bakken mod øst viser hvor vi er i verden. Bagest den lige linje fra Motorring 3. Dernæst kan man lige skimte tagene på Kagsåkollegiet. Hvad man ikke kan se, er Kagsåen bag ved bygninger for enden af vejen. De gule huse til højre er så nogle af Herlevhusene.

Dette for mig upåagtede område er Herlevhuse. Det ligger bogstaveligt i skyggen af et andet meget mere iøjnefaldende byggeri, nemlig Danmarks største bygning, Herlev Hospital. Ifølge Kroppedal Museum blev Herlevhusene opført 1948-50. Grunden er i alt 235.000 m2. Herlev Hospital kom først til 1966-1976.

I baggrunden tårner Herlev Hospital sig op. Selv som her set fra det fjerneste hjørne af Herlevhuse synes det uhyggelig tæt på. Og det kan ses overalt i bebyggelsen. På nært hold kan man godt se at det er elementer og ikke mursten husene er bygget af.

Det drejer sig om 300 huse. Og de er bemærkelsesværdige ved at det er et af Danmarks første elementhusbyggerier. Med andre ord, det var startskuddet til det senere massive betonbyggeri generelt i Danmark. Slut med mursten, ind med betonelementer. Og som pjecen skriver, i princippet kunne 2 ufaglærte arbejdere til at opføre et hus. Elementerne blev i starten støbt direkte på stedet, senere et stykke derfra.

 Ulig meget nyere betonbyggeri (fx Ørestaden på Amager) bugter alle vejene sig. Det drejer sig om ca.7 "tværveje" og 2-3 "langveje". Det understreger også at de ligger på en bakketop. De har alle navne efter sten- og jernalderfænomenter: Jættestuen, Hellekisten, Døllevangen, Langdyssen, osv.

Som så mange andre byggerier i Storkøbenhavns historie var den oprindelige tanke at opføre nogle billige arbejderboliger til aflastning af lejekasernerne. Denne gang for Nørrrebro. Men de endte som eftertragtede boliger med lange ventelister.

Herlevhusene har egne selskabslokaler, men ellers er der ikke så mange fællesfaciliteter, udover de små parker og anlæg.

I dag er de ikke sådan lige til at få fat i. Det er forståeligt. Husene er charmerende set udefra. Jeg har ikke kendskab til hvordan de holder sig indvendig. De er måske nutidens pendant til Brumleby, Kartoffelrækkerne og byggeforeningshuse. Og ligesom disse er de pionertiders undtagelser på hvordan huse kunne have set ud, hvis ikke masseproduktionen tog over og skabte moderne betonghettoer. Jævnfør Nørrebro. De blev enlige svaler.

Motiverne hober sig op, når man går rundt i Herlevhuse. På trods af at husene ved nærmere eftersyn er ret ens, syner de ikke som sådan. De bugtede veje, de forskellige haver og det kuperede terræn gør sit. Man fristes næsten til at give japanske havekunstnere ret når de påstår at der ikke må være rette linjer i haver: Onde ånder kan kun bevæge sig på rette linjer, de hader buede stier. Ok, bortset fra det med de onde ånder, så er der vel noget om det.