Om Vandringsløse Tidende

Den 2. september 2012 stævnede den uerfarne Vandringsmand glad og forventningsfuld ud på sin første tur. Og fik et gevaldigt gnavesår. "Vandre kan vel alle, det kræver bare et par gode vandresko." Sandt nok. Der behøves ikke meget andet udstyr end et par gode vandresko...

Der kræves intet mere end et par vandresko. Fra neden og op: Fedtimprægnerede Teva Riva sko til vinteren og åndbare skocremesmurte Meindl til sommeren. Uld- eller bambussokker. Vandrebukser til at mase sig gennem brombærkrat, brændenælder og andet stads og med masser af lommer. Lette shorts til sommerdage. Regnponcho. Rygsæk til kort, plastre, kompas, müsslibarer, notesblok og termokande. Sweatshirt. Let vindjakke. Vandrehat, som skygger for sol, regn.

Mennesker i by og på land

Man kan være så heldig at finde udstillet enkelteksemplarer af 1930'erne landbrugsmaskiner og 1950'ernes Ferguson-traktorer. Der er også ganske mange gamle gårde og  huse fra slutningen af 1800-tallet, ofte omgivet af byggerier. Men af bøndernes overgang fra selvejere fra fæstebønder i 1770'erne, 1820'ernes svingplove, 1850'ernes hestetrukne tærskeværker, 1870'ernes forsamlingshuse, andelsbevægelsen er der kun gadenavne og landsbystrukturer tilbage.

Landskaberne

Danmark er på overfladen et meget ungt land. Geologisk skal man til Møn, Stevns eller Mønsteds kalkgruber for at se hvad der stikker dybere, for 100-50 mio. år siden. Dybt begravet af et tykt lag af efterladenskaber af bundmoræne fra Weichsel-istiden og dens afsmeltede is. Et tværsnit af dette sand- og lerlag kunne fx ses på det dybe hul i Kagsmosen. Siden har Danmark hævet og sænket sig. Stenalderhavet oversvømmede området for ca. 6.000 år siden. Så invaderede mennesket landet og fældede systematisk skovene, så Danmark omkring 1800 stort set var et landbrugsområde. I dag er omkring 2/3 af Danmark landbrugsland med en fattig biodiversitet.

Urbaniseringen

Industrisamfundets urbanisering foregik i flere bølger. Den spæde start fx boligerne fra da Brønshøj omkring 1905 signalerede landbrugets afvikling. Kun vejstrukturen ligger som en bleg markering af de gamle mark- og landeveje. Enkelte gårde i Ejby, Hvissinge, Mørkhøj og andre er opslugt af byen. Man skal til fx Lille Rørbæk eller Pederstrup for at få et indtryk. De "oprindelige" beboere er væk. Spørgsmålet er hvor meget af deres bondementalitet vi stadig har i os. Det stod trods alt på i årtusinder.

Militæranlæg

Militæret har efterladt sig spor: Vestvolden fra slutningen af 1800-tallet var en følge af krigen 1864. Derimod er en anden og måske endnu mere markant historisk fæstning fra Københavns belejring 1658-60, Carlstad, jævnet med jorden og er kun markeret ved et par gadenavne.

Volden markerer også overgangen til betonbyggeri. De ældste jernbanebroer er fx bygget at sten, men voldens magasiner mm af beton. Det tog dog endnu mere end 50 år før elementbyggeriet kom til. Endnu i 1930 byggede man i Mørkhøj selvbyggerhuse som typehuse. Men med Herlevhuse fra 1960'erne indledtes elementbyggeriet. Først på selve byggepladsen, senere som vi er vant til at moderne huse bygges.

Landskabs-skabelse

Industrisamfundet var hård ved landskaberne. I nyere tid er man så begyndt at rejse skov igen. Fx Vestskoven og Skævinge Skov. Vi bor for det meste i industrisamfundets huse. Enten i ensformige etagebyggerier i forstæderne, eller i ligeså ensformige villakvarterer. Fritidssamfundet har givet mulighed for at indrette disse områder mindre trafikorienteret og mere menneskevenlig. Grønne, rekreative områder.

Vandreudstyr.


"Det gælder for Vandresporten, at man maa have Mulighed for hurtigt og let at kunne variere sin Paaklædning efter Vejrforandringer. En skotsk-tærnet Skjorte med fast flip (for Damer en Skjortebluse) er absolut det bedste. Materialet er som regel Bomuld, men bortset fra Sommermaanederne er halvuldne stoffer ogsaa her det bedste.
Shorts er om sommeren det rigtige, baade til Damer og Herrer. Det maa dog for damernes Vedkommende stærkt fremhæves, at det bør være rigtige Vandreshorts, da Strandshorts baade er uskønne og upraktiske til Vandrebrug. Damevandreshorts maa ikke være for korte og heller ikke for vide. Derimod maa Herrernes Shorts gerne være ret vide og korte. Det bedste materiale til Vandreshorts er Jernbanefløjl (Corduroy). Det er stærkt og let at vaske. Iøvrigt er Drilling, Moleskin og Hørlærred meget brugt i farverne marine, drap eller khaki. Til Bjergvandring og i den kolde Aarstid er et par ikke for vide Plusfours gode. Gabardine er her det bedste materiale, ellers en god tweed.
Som hovedbeklædning benyttes en lille strikket uldhue i stærke farver. En ulden sweater, vindbluse eller vindjakke, eventuelt et regnslag er nødvendigt. Særlig til Bjergvandring er det anbefalelsesværdigt at have et stort og langt regnslag af Olietøj eller lignende, der kan bæres uden paa Rygsækken." 

(Textilbogen, bind 1, 1946, s. 427):

1 kommentar:

  1. Kære Vandringsmand
    En fornøjelse at læse dine indlæg og kunne nyde din store viden. Din tur til Lille Rørbæk og Frederikssund området har især vakt min interesse.
    Ville høre om du vil/kan holde et indlæg i St. Rørbæk Forsamlingshus om dine vandreture og kommentere på billeder. Vi har en månedlig maddag hvor borgere (vi er cirka 80 hver gang) glæder sig til at høre både 'røverhistorier' og ægte. Du vælger hvad du vil fortælle, men naturligvis gerne med et lokalt islæt. Du får maden, alle dine omkostninger og et beskedent honorar da vil alle er frivillige. Hvad siger du?
    Ledige datoer er 14.11.19, 12.02., & 12.03.20.
    Glæder mig til at høre fra dig.

    SvarSlet