tirsdag den 21. oktober 2014

Islevbro Vandværk

Hvad egner sig bedre til at besøge Islevbro Vandværk end et plaskende regnvejr? Stedet hvor man denne dag ser mere regn- end postevand!



I modsætning til de andre 11 indslag om Københavns vandforsyning gik jeg indendørs. Jeg havde inviteret mig selv på besøg på Islevbro Vandværk, og blev - til min store overraskelse - tilbudt en rundvisning fredag den 17. oktober. Har der nogensinde eksisteret en arrogant virksomhedskultur, så er den i hvert fald ikke til at mærke på den gæstfrihed som jeg blev budt på. Det blev oven i købet til en efter-snak med en af de længst ansatte.

Islevbros kilder

Islevbro Vandværk skulle aflaste det nu nedlagte filteranlæg ved Skt. Jørgens Sø. Værket behandler vandmængden fra Nybølle Vandværk, som jeg tidligere har beskrevet. Udover Nybølles kilder ligger Islevbros kilder som perler på en snor langs Harrestrup Å og dens forgreninger Kagsåen og Bymoserenden. Værket blev anlagt ved Kildeplads X fra 1885, hvor der stadig ligger en gammel filterstation. Den har oplevet opførelsen af Vestvolden, af vandværket og urbaniseringen. Dengang lå den langt ude på landet. Nu ligner den en park midt i et villakvarter. Vandværket ligger på den anden side af åen, så det gav mening at "gå over åen efter vand": Man ledte nemlig vandet langs åen i renden Kildeløbet, som er rørlagt og kastet til. Der skulle være enkelte rester af den på Kildeplads III ved Ballerup. Mon renderne i Krogebjergparken stammer fra Kildeløbet? Lidt længere sydpå lå Kilde XV (1905-1930), Nordre Damhussø. Den tilhører nu Rødovre. Syd for Krogebjergparken, nord for Damhussøen (jeg tror det må være ved Syvstenvej) kan man stadig finde to rør mærket KV (Københavns Vand).

Harrestrup Å. Hvis ikke forudsætningen for, så en væsentlig grund til placeringen af Islevbro Vandværk. Fredag den 17. er den pga flere dages regn svulmet op. Til højre ligger kildeplads X med filterhuset, som ikke længere er i brug, men heller ikke må rives ned. Til venstre vandværket. Fotoet er taget mod Tårnvej.

Skinnet bedrager

På Kildepladserne kan man ikke se vandet. Det kan man heller på Islevbro Vandværk - næsten. På kildepladserne røber kun de lukkede "kasser"at her borer man langt ned, gennem det tynde lag muld, de mellemliggende lag af sand, grus og moræneler ned til Danmarks undergrund, kalklaget 10-50 meter under vores fødder. Millioner af liter vand pumpes hvert år op fra kalklaget. Til tider med dramatiske konsekvenser: Vandløb, søer, mølledamme og brønde udtørrer. Et aktuelt eksempel er HOFORs advarsel om oversvømmede kældre fordi Slangerup Vandværk lukker ned ugerne 43-47. Omvendt strømmer forurening fra erhvervsområder og landbrug den modsatte vej, selvom leret gør sit bedste for at beskytte vandet. Lerlaget er forholdsvis tyndt på Islevbros kildepladser. .

Her kommer vandet op fra rørene i jorden. De to firkantede kasser er filter- og iltningsanlæg, hvor uønskede gasarter filtreres fra (fx metan) og ilt tilsættes så vi kan drikke det. Hallen ser overdimensioneret ud. Den blev bygget til at kunne huse 8 u-rør, hvorigennem vandet løb gennem filtreringen under loftet. Filtrene renses i dag uden at urenhederne som tidligere skyller ud i Harrestrup Å. 90% af rensevandet genanvendes.

Vandet kommer op af jorden i rør til det første filteranlæg hvor det bliver renset for uønskede stoffer og mineraler og iltet så vi kan drikke det. Dernæst løber det igennem endnu to filtre som er lukket inde i mørke haller så det ikke får sollys. Dette for at stoppe "biologisk aktivitet" i vandet. Sådan har det ikke altid været. En af de ansatte fortæller om hvordan det før i tiden åbent rislede ned fra loftet. Når man åbner for hanen derhjemme, er det højst sandsynligt første gang vandet ser dagens lys siden det for op til 100 år siden startede sin rejse mod kalklagene. .

Dette enorme filteranlæg er det nærmeste man kommer til at se vandet. Der er to af slagsen. Det andet ligger bag fotografen, vinkelret. Vandet ledes hen over filteret og renses af specielle sten. Det dæmpede lys er tændt til ære for den besøgende (mig). Normalt er der mørkt, for at undgå biologisk aktivitet i vandet.

På det ydre ser Islevbro Vandværk  ud som da det blev bygget. Men indeni er der en verden til forskel. Vandet er beskyttende lukket inde. I maskinhallen stod før nogle store dieselmaskiner. Dem kan man nu kun se på fotoer i frokoststuen. Nu bruges det til autoværksted og kontorer. Dieselmotorerne var langtidsholdbare, men brugte en masse olie som forurenede en stor del af grunden. Den går ikke i dag.

Den ene fløj af filterhallen. Den anden går vinkelret bagud fra højre side i fotoet. Maskinhallen ligger bag træet til venstre i billedet. Funktionærboligen bag fotografen og længst ude af billedettil venstre er udkørslen. Harrestrup Å til højre.

Stigende vandforbrug

Ingeniøren, 1. april 1936 fortæller om Københavns stigende vandforbrug som årsagen til Islevbro Vandværk. En af grundene var at København i 1911 overtog en del af vandleveringen til Frederiksberg. Det blev i første omgang løst ved at udbygge Thorsbro (1913) og højdebeholderen på Brønshøj Bakke. Damhussøen var i perioden 1904-1913 udtørret, og Københavns Kommune mente at det skyldtes Frederiksberg Kommunes vandboringer. En anden grund var at man opførte boligbyggeri med varmt vand. Forbruget her var 2-3 gange så stort som i det ældre og fik gennemsnitsforbruget pr. indbygger til at stige fra ca. 120 liter (1910) til 180 liter (1935).

Arealet til værket blev erhvervet i 1914. Arbejdet med opførelsen af værket foregik 1918-23. Arkitekten Andreas Fussing (1871 – 1958) var tegner hos Martin Nyrop, dog fra 1898 selvstændig. Medlem af Københavns Borgerrepræsentation (den borgerlige Fællesgruppe) 1912-1916, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. Erfaring havde han fra bl.a. Valby Gasværk (1903-07, nedrevet), Thorsbro Vandværk (nu fredet), Taastrup Vandtårn og H.C. Ørstedsværkets første del (1917-21). Man kan ikke bare lave om på bygningerne. Fx er der givet særtilladelse til porten i filterhallens gavl, med restriktioner på målene, så lastbilerne må dreje sidespejlet ind for at kunne køre igennem.

Den anden fløj af filterhallen som løber parallelt med Harrestrup Å (til højre uden for billedet). Så vidt jeg kan forstå er der givet dispensation til porten i denne gavl.

I Ingeniøren kan man finde mange billeder og oplysninger om vandforsyningen i København herunder også Islevbro Vandværk. Den 9. oktober 1918 (side 531-536) beskriver "Anlæg af et nyt vandværk ved Islevbro". Mens en artikel fra 24. maj 1930 bringer tegninger og fotoer. Tidsskriftet vrimler med artikler om besøg på vandværket. Fx denne annonce fra 30. september 1922 - som også fortæller lidt om rejser før s-togenes tid:
Den hydro-tekniske Station: Fredag den 6. oktober 1922 aflægges besøg på Københavns Vandværks nye Anlæg ved Islevbro. Tog afgaar fra Hovedbanegaarden kl. 3.17 til Husum, og Tog kommer til Hovedbanegaarden fra Husum kl. 6.42. Alle Foreningens Medlemmer indbydes til Besøget 



Maskinhallen med "volden" som markerer hvor vandbeholderen er gemt. Bagest kan man lige ane den ene af de gamle funktionærboliger (med rødt tag) og til venstre filterhallen.

Udover de to store haller er der et nedgangskammer, en boosterpumpestation, en Folkerumsbygning og 5 funktionærboliger som rummer 10 lejligheder med udhuse og garager. Alle er nu solgt til private.

Indkørslen til vandværket mod Tårnvej. Midt i billedet endnu en af de forhenværende funktionærboliger, nu privatbolig. En tilsvarende findes uden for billedet på den anden side af vejen (den er pt til salg).

HOFOR ejer kildepladserne, ikke bare vandindvindingsretten. Det samlede areal af kildepladserne svarer nogenlunde til City og bro-kvartererne, mindst. Det gør HOFOR til en af de største, hvis ikke den største, jordbesidder i hele Danmark. Men her stopper det ikke, HOFOR vil gerne levere vand til hele Sjælland.

Vandværker er natur og kultur

I dag er man langt mere opmærksom på vandindvindingens påvirkninger af miljøet. Naturstyrelsen udarbejder VVM, Vurdering af Virkninger på Miljøet, regionale vandplaner såsom Vandplan for Isefjord og Roskildefjord, detaljerede rapporter om forholdene ved Islevbro Vandværk. Derudover er Kultturstyrelsen opmærksom på vandværkernes bevaringsværdige bygninger.

Landbrugets mekanisering i 1950'erne er en af de store tikkende bomber under vandforsyningen. Med den stigende brug af pesticider som man allerede nu er ved at mærke virkningerne af. De bynære industrier er den anden store kilde til forurening af pladserne. På Amager er fundet rester af et middel landmændene brugte for årtier siden på kartoffelskimmel. Kartoflerne blev måske reddet, men truede drikkevandsforsyningen

Der er mange interesser på spil: Vandværkerne skal levere livsvigtigt vand. Kulturstyrelsen sætter grænser for hvor meget de kan moderniseres og ændres. Landmændene er mod en 300 meters zoner omkring kildepladserne, så de måske om nogle årtier må lukke pga nedsivende pesticider. Og så er der os andre, forbrugerne.

Langtidsholdbar planlægning

7 vandværker og 39 kildepladser senere må jeg konstatere at københavnernes vand gennem mere end 150 år er blevet sikret gennem langtidsplanlægning. At vi i dag tænker (eller rettere: ikke tænker) på vand som en selvfølge er resultatet af et skiftende tiders forskelligartede bystyrer som har været adskillige skridt foran udviklingen. Planlægningen uden projektgrupper med modningsprocesser og visionspapirer:

  • Man tager noget vand, dvs. man opkøber jord uden for Københavns Kommune på størrelse med City og brokvartererne med retten til at udvinde grundvandet. 
  • Man bruger den kendte teknologi til at forædle dette vand (filtrering og iltning) i arkitekttegnede vandværker som på trods af at mange af dem er 100 år gamle stadig fungerer, indholdet dog moderniseret. Mange står dog over for at skulle ombygges, således som fx Marbjerg Vandvark er ved at blive det. 
  • Og så lægger man et ledningsnet til forbrugerne af vandet. 

Voila: Keine Hexerei! Ret godt gået at man siden 1856 hele tiden har været på forkant med vandforsyningen, med minimale justeringer: Søndersø Vandværk er bygget nyt, Valby Vandværk nedlagt (1901-1981) og Marbjerg Vandværk er under renovation. Mon HOFOR vil være lige så godt fremsynet? Selskabet har i hvert fald ambitioner om at forsyne hele Sjælland med vand.

Man skal lade være med at tænke for meget over hvordan andre forvaltninger og institutioner med serviceopgaver har løst denne opgave (fx postvæsnet, madudbringning eller biblioteksvæsnet). Sammenligningerne kunne hurtigt blive forsimplede.

Ruten

For en gangs skyld vil jeg undlade at komme nærmere ind på denne. Læserne kan selv gætte sig til hvorfor.


Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.