torsdag den 2. oktober 2014

Attemose Kildeplads (Slangerup Vandværk)

Den 7 km lange Attemose Kildeplads (under Slangerup Vandværk) er HOFORs længste kildeplads. 


Bortset fra den nordligste halve kilometer forløber samtlige 7 km kildeplads langs Havelse Å. Og det sætter sig præg på ruten. Årenden fortæller om et fordums ganske betydelige vandløb. Her var fisk - og det er der vist stadig. Langs åen er der et rigt plante- og dyreliv.

I dag er det mildt, tåget og næsten vindstille på kildepladsen. Den består mest af græsarealer som drives med høslæt. Den naturlige vandkvalitet er god, og fx uden rester af pesticider. 2013 hele 18 nye boringer. På vejen til og fra den offentlige transport i Gørløse er der da også nogle tegn på at man rent faktisk ikke bare betragter landskabet som intensive landbrugsarealer.

Langbjerg, som ligger på Hanebjergvej omtrent hvor Kollerød/Uvelsø Å krydser vejen, var engang en ås. Nu er gruset gravet væk, formentlig anvendt til veje og byggerier og et gabende hul er tilbage. Langbjerg bakke (37m) er der dog stadig, og herfra kan man bl.a. se hullet hvor før åsen var. Desværre er det for diset til at jeg kan se meget længere væk, men i godt vejr burde man kunne se sig rigtig godt omkring. Langbjerg har siden 2011 en naturplan og består af overdrev, eng, skov mm.

Regnorme og insekter

Efterårets vandreture har båret lidt præg af intensivt landbrug. Efter plovene sværmede i 1960ernes Sundeved hærskarer af fugle som gnaskede regnorme i sig. I år har jeg oplevet en del pløjning, men ingen fugle. Jeg håber da ikke at grunden findes i over 800 videnskabelige studier som ifølge Ingeniøren (24. juni 2014) viser at regnormene er slået ihjel af pesticider. Det kunne også forklare tavsheden! Bierne, naturens bestøvere har lidt samme skæbne som regnormene. Og når de forsvinder, forsvinder også fuglene som lever af dem. Eller skal man sætte sin lid til brancheorganisationen The European Crop Protection Association. Ifølge BBC mener den at studierne er selektive i deres udvælgelse af studier til analysen:
Vi respekterer de forskere, som står bag denne undersøgelse. Men det ser ud, som om de er en del af en bevægelse, der har bragt nogle akademikere og ngo’er sammen, hvis eneste mål er at regulere eller forbyde neonicotinoid-teknologi, uanset hvad videnskabelige resultater viser.
Det minder om danske fiskeres mistænkeliggørelse af biologers advarsler om fiskebestandene i 1970'erne. Under fiskeblokaden i slutningen af 1970'erne hørte jeg en talsmand beroligende udtale at der er masser af fisk, og at biologerne i København ikke havde en dyt føling med noget som helst. Det syntes jeg dengang også var galt at de skulle have så stor indflydelse, sådan nogle skrivebordsgeneraler! Jeg er ikke så skråsikker i dag, fiskebestanden taget i betragtning. Jeg er heller ikke så skråsikker på det med regnormene og dansk landbrug. Men tonen er den samme. Sammenligner man tonen i artikler fra fx Landbrugsavisen, er der ikke megen forståelse fra landbrugets side over for Naturstyrelsens advarsler. De opfattes som endnu et problem der påføres de i forvejen hårdt trængte landmænd.

Attemose Kildeplads har hele tre pumpehuse. Det sydøstlige er temmelig anonymt. Det afbildede er det midterste og mest spændende, umiddelbart syd for Roskildevej. Her går en bro over Havelse Å. Syd for dette hus er stierne de mest ufremkommelige. En dag som denne går man i ret højt græs som betød at mine sko svuppede allerede på dette tidspunkt. På trods af imprægnering og uldsokker. Det største hus står ved Fruervadvej og er fra 1959.

Attemose Kildeplads

Langs sydkanten af kildepladsen er et "landskabeligt interesseområde". Ifølge Ritzaus Bureau (5. maj 2012) fældede Hillerød Kommune en mindre granskov ved Langebjerg nord for Uvelse for et genskabe et tre hektar stort overdrev. Og få hundrede meter nord for skal Attemose omlægges til lavvandet sø og våde enge for at lede mindre kvælstof ud i Roskilde Fjord. Nord for Kurreholdvej, øst for gården Lenshøj, er der skovrejsning. Man skaber to skove: Skævinge Skov på 700 ha og Gørløse Skov på 400 ha. De to sidste ligger dog nord for dagens rute.

Et kik fra kildepladsen mod syd ud over Attemose som har lagt navn til kildepladsen. Det er måske ikke de storslåede udsigter der præger mosen. Men der mangler også noget på fotoet: Fuglesangen, duften, stemningen. Det er det som gør kildepladsen værd at besøge.

I Attemose er det i første omgang kun forundersøgelsen til projektet, der er godkendt. Derefter følger en dialog med lodsejerne, der skal afgive jord. Syd for mosen er der skydeområder: Hanebjerg Skyttecenter og Elgbanen. Ifølge hjemmesiden er det til pistol og riffel, men det lyder nu nærmest som om der også er gang i maskinpistolerne derinde. På Elgbanen kører "elge" frem og tilbage på skinner så jægerne kan fyre løs på levende mål - og så er den godkendt af Svensk Jægerforbund!

Nord for Roskildevej er kildepladsens stier en anelse mere fremkommelige end syd for. Det eer Havels Å til venstre og stien til højre - hvis man ellers kan ane den. Her er hjulsporet dels lidt bredere, dels ikke så tilgroet. Men sko og det nederste af bukserne bliver stadig gennemblødt.

Modsat vandmølleejerne (som ofte fik store erstatninger) har lodsejere traditionelt været glade for kildepladserne, for deres udvinding af vand betød at landbrugsarealerne blev større og bedre. Faktisk indgik Københavns Vand i 1920'erne en overenskomst med lodsejerne omkring Arresø gående ud på at KV skulle betale 200.000 kr mod at lodsejerne opgav at dræne Arresø, se artikel i Ingeniøren fra 1930. I stedet blev søen brugt til spildevand og er i dag stadig en af Danmarks mest forurenede søer.

Længst mod nord passerer kildepladsen en håndfuld vandhuller som dette - igen med mange fugle. Man aner hejren som letter, midt i billedet. I baggrunden landsbyen Borup. Den høje, gule bygning er KFUM-spejdernes. Borup er ikke helt uinteressant. Syd for ligger både Øllingegård Mejeri (jeg spider gedeost derfra - deres hjemmeside er hacket, derfor ingen link) og Borup Mejeri med et lille, men meget smuk bygning.

Næsten hele ruten gennem kildepladsen har man mod øst udsigt til Freerslev Hegn. En beskyttet B-skov (Naturstyrelsen).

Man kan se Kotellet fra kildepladsen, og måske også gå derover via broen i forgrunden over Havelse Å. Jeg kan nu ikke rigtig genkende stedet fra videoen. På Kraks Kort er det afmærket som Rosenholm, så måske er det slet ikke kotellet.

Af andre seværdigheder er der Freerslev Kotel  med både en landmand og en landmandskone og de er meget interesseret i at vise at landbruget ikke er så slemt som mange vil fremstille det som. Bl.a. modtager de skoleklasser. På en kort video fortæller hun hvorfor. Mod syd kan man ane banerne til Danmarks største svæveflyveklub, Nordsjællands Svæveflyveklub. Se også Naturstyrelsens VVM-vurdering fra 2013.

Gørløse, Nørre Herlev

Gørløse har haft rytterskole tilbage til 1727. Fik en ny skole 1924, Gørløse Skole. Som i 2011 skiftede til Hanebjerg Skole, ifølge skolebstyrelsens formand Kim Cadwallade Juhl fordi
Vi synes, det er et rigtig godt navn. Hanebjerg ligger i det geografiske centrum af vores tre skoler, og dermed er det midtpunkt i vores nye skoledistrikt. En hale galer, når solen står op - det sker også på vores skole, og børn og dyr harmonerer godt sammen. Desuden er et bjerg en spændende symbolik, fordi det står fast og er et stabilt fundament.

Hvor det ellers er normalt at butikslivet dør ud, åbnede i Gørløse den 19. august i år en Netto. Og en Haahr Benzin. Kildepladser har betydning for omkringliggende landsbyers forretningsliv, som fx i Gørløse. Naturstyrelsen havde ifølge Frederiksborg Amtsavis 14. februar 2014 i et høringssvar gjort indsigelse, netop fordi de skulle bygges inden for et område med særlige drikkevandsinteresser, dvs indvindingsoplandet til Attemose og Strø Kildepladser. Det behøver man dog ikke tage hensyn til, hvis man kan redegøre for, at der ikke er alternative beliggenheder og hvis man gør ekstra ud af at sikre grundvandet. Omfartsvejen øst for Gørløse er blevet taget i brug, og området omkring stationen og den nye Netto er præget af renovations- og byggeaktiviteter.

Marie Nielsen

Politikeren Marie Nielsen (1875-1951) blev født og begravet i Nørre Herlev, som ligger ved kildepladsens sydøstlige hjørne. Hun voksede op i et husmandshjem. Hun kæmpede bl.a. for mange af kvinde- og seksualpolitiske forhold som vi anser for en selvfølge for i dag. Dengang blev man arresteret for bare at skrive artikler om det. Hun blev idømt et halvt års varetægtsfængsel og 18 måneders forbedringshus for statsfjendtlig virksomhed. Ændret til seks måneders fængsel. Hun startede som socialdemokrat 1907-1918, men gik senere ind i det der skulle blive kommunistpartiet, 1920-1921, 1923-1929 og 1932-1936. Grunden til bruddene er at hendes synspunkter ikke var populære i Stalintidens Sovjetunionen, og hun nåede at blive ekskluderet af kommunistpartiet tre gange.

Marie Nielsen voksede op her. Hillerød-Frederiksværkbanen løber tværs gennem billedet og var der også på hendes tid. Nørre Herlev ligger på et bakkedrag der skråner ned mod nord. Bag banen ligger et stort landbrugsområde, og bebyggelsen længst væk må være Freerslev.

Marie Nielsen forudså at hun ville blive glemt. Ifølge en artikel af Morten Thing skal hun i anledning af sin 75 års fødselsdag (1950) have udtalt i avisen Socialdemokraten til arbejderdigteren Oskar Hansen:

Det kan være svært at være udenfor, sidde i en stol og se begivenhederne gå forbi. Men nu er jeg jo en gammel kvinde, ikke? 75 år ... Og sagde jeg forresten ikke før i samtalen, at jeg er et fnug .... forresten er der dem, der har sagt, at selv om jeg ikke står i det kommunistiske parti, er jeg Danmarks eneste kommunist".

Jeg kendte ikke til Marie Nielsen, som sikkert så mange andre. Kun det som hun var med til at få omdannet Danmark til, og som vi i dag tager som en selvfølge. Hendes gravsten står ikke længere på graven, men bagest og længst væk fra kirken i en samling af sten fra hjemfaldne grave. Stenen bærer også nogle andres navne, formentlig hendes forældre. Men de er ret utydelige, og jeg kan ikke rigtig komme til stenen. Men nederst står...:

..."Og datteren Marie Nielsen, * 27.12.1875, +4.4.1951". Et fnug? Hvad er så andre? Jeg tillader mig et stille Godt gået, Marie! inden jeg selv traver videre.

(OBS: Marie Nielsen må ikke forveksles med Marie Christensen som er samtidig, 1871-1945. Hun er fx omtalt i tv-serien "Ludere, lommetyve og lirekassemænd". Jeg må jo erkende at det kom jeg selv til at gøre. Men det kom der forhåbentlig alligevel en historie ud af).

På kildepladserne finder man mange mærker fra Københavns Vand(forsyning), men det hedder i dag HOFOR Vand, København A/S og er et af de otte kommunale foretagender bag HOFOR. Det ejer 7 vandværker med 56 kildepladser, ca. 130 km transportledninger og 950 km net til distribution. .

HOFOR

HOFOR er blevet nævnt mange gange i vandværksserien. I 2012/13 blev HOFOR skabt som en fusion af Københavns Energi og vandselskaberne i kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, Rødovre og Vallensbæk, med de lokale vandværker Rødovre, Espevang, Hvidovre, Brøndbyøster, Risby, Vridsløseslille, Store Magleby og Dragør. Selskabet forsyner omkring 1 mio mennesker med 51.000.000 kubikmeter vand, heraf  32.000.000 til København. Faktisk det samme som omkring 1930, mens det for hundrede år siden, 1914-15 var 22.000.000

I HOFORs årsrapport fra 2013, side 9 er et kort med vandværkerne plottet ind. I betragtning af selskabets størrelse er det svært at finde kritik af selskabet. Jo, nogle undrer sig over at omkostningerne ved vand ikke falder i takt med at forbruget af vand er dalet støt. I en artikel i Ingeniøren, 20.6.2014 skriver docent Niels Schrøder fra Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet, at
Naturen kommer til at betale prisen for billigt vand til københavnerne, hvis Hovedstadens Forsyningsselskab (Hofor) som ventet får forlænget tilladelsen til at indvinde drikkevand i Nationalpark Roskilde-Lejre. ... Her skal blot nævnes, at vandindvindingen fra Lejreværket i mere end 75 år ikke har kunnet leve op til de miljøkrav, der blev fastsat i 1936. Det til trods for, at Vandbalanceudvalget under ATV allerede i 1952 fastslog, at det er muligt at udnytte de meget store undersøiske kilder i området uden at påvirke vandløb og kilder på land.

Så vidt Schrøder. Det meste af debatten foregår under betingelsen af vi skal udvinde grundvand og at det har sin pris, som fx kan være udtørring af åer, søer og vandløb. Hvis man skal undgå det, skal man begynde at tænke på helt andre måder at indvinde vand, fx af saltvand. Flaskevand er derimod en rigtig dårlig ide. Det koster ca. 900 gange så meget i CO2-udslip som almindeligt postevand. På alle mine vandreture til vandværker og kildepladser har jeg medbragt en termoflaske med postevand.

Skål!

Ruten

Gørløse. Kurreholmvej-Hanebjergvej, stærk anbefalelseværdig vandrevej. Nr. Herlev. Attemose Kildeplads. Borupvej. Gørløse.  Med undtagelse af Borupvej er ruten afvekslende. Dog kan kildepladsen være noget krævende. Især syd for Roskildevej. Ca. 19 km. Men som nævnt, kildepladsens 7 km. er noget krævende.


Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.