fredag den 24. maj 2013

Buresø, Slagslunde Skov

New York ligger langt væk. Tættere ligger Naturparken. Den hurtigste - og længste - vej fra mit hjem er Frederikssundsbanen til Ølstykke. Undervejs til søen kommer man gennem Sperrestrup Skov. En ret ny skov (1997), rejst på 3.000 årig landbrugsjord. Og fyldt med smattede ridestier. Der ligger en flot gravhøj, Troldhøj. Som der dog ikke er offentlig adgang til.

Hertil og ikke længere. Troldhøj i Sperrestrup Skov er ikke offentlig for publikum. Til gengæld står der en række højspændingsmaster tæt på og ødelægger idyllen en anelse.

Landsbyen Sperrestrup har 5 gårde. Herfra fører en 3 km. natursti til Buresø. Vel sluppet af med Sperrestrups naturlugte (stald), går stien gennem afvekslende terræn: Skov, mark, krat og meget kuperet. Flere af bakkerne er bestemt ikke for gangbesværede. Sanserne bombarderes med natur. Ingen lyde fra biler, og jeg møder hverken løbere, cyklister eller beboere i det hele taget. Jeg hører til gengæld kukkeren før jeg begiver mig ind i den del af Slagslunde Skov som hedder Indelukket.

Landskabet langs naturstien er meget afvekslende. Her et kuperet terræn med marker, krat og Slagslunde Skov i horisonten. Fuglene kvidrer, køerne muher og der er ingen lyde fra civilisationen.

Buresø ligger i den vestlige del af en tunneldal fra istiden hvori også Bastrup Sø, Furesø og Mølleåen indgår. Vanddybden er op til 10,8 meter. Jeg går et stykke op ad vestsiden til Skovløberstedet. Her kommer man bl.a. forbi to badesteder: Karlenes Badested og Pigernes Badested. Hvis man vil læse om området i forrige århundrede, findes der en beretning af en lokal, Hans Reckweg (1942-). I det hele taget skulle vandkvaliteten i søen være udmærket og ingen sundhedsrisiko for at bade i den. Det er vandet dog nok for koldt til nu.

Her spotter jeg for første gang Buresø. Det er den vestlige ende, som ligner en blindtarm på kortet. Der er en offentlig sti hele vejen langs vestsiden. Og man kan lave talrige afstikkere ud til søen. Men ellers er det slut forbudt langs det meste af bredden.

Langs nordsiden er der landbrug, bl.a. det økologiske landbrug Mørdrupgård som ejer Buresø. Så belært af pigtråd, elektrisk hegn og truende skilte fra lodsejere langs Skenkelsø Sø, holder jeg mig til søens syd- og østside som er statsskove. Dog ikke i sommerhusområdet. Det har de sidste 20 år været indblandet i en hidsig sommerdebat. Ejerne må som bekendt ikke bo i deres sommerhus i vinterhalvåret, med mindre man er pensionist og har ejet huset i mere end 8 år. Det gjorde mange alligevel, og også fra lovgivningsmagtens side grebet ind over for siden 1990'erne med dagbøder og engangsbøder. EU-klausulen om at udlændinge ikke må købe sommerhuse i Danmark er tilsyneladende kun en biting i debatten. Der gik mudder i det.

Bare fra Skovstien kan man se en halv snes af denne type "sommerhuse"? Dette ligner nu mere en gammel gård, den ene længe rager på det nærmeste ud på selve vejen. 

Hvis man kigger ind bag hækkene fra Skovvej er der ikke meget der tyder på at det er sommerhuse. Og priserne er også hidsige. Fx udbydes et hus fra 1850 med 2.428 m2 grund til knap 3 mio. kr. Og den slags huse er ikke sjældenheder på disse kanter. Her ligger også Buresøreden som udefra ligner et sommerhotel, men det skulle vist have været et plejehjem engang. Øst for reden ligger den eneste lille strimmel jord hvor publikum har adgang til Buresø.

Jeg har aldrig set så mange, og velholdte, stengærder i hele mit liv som i dette område. De ses overalt lagt skovkanten ved Skovstien. Og også andre steder, fx ved Kollensøvej. Her er det et parti fra naturstien gennem Indelukket.

Kommunens krav i 1990'erne om at beboerne betalte for kloakering blev brugt som argument for at gøre området til helårsbebyggelse - når nu bebyggelsen alligevel havde helårsinfrastruktur. Miljøminister Svend Auken ønske om afklaring på landsplan i 1998 resulterede i dispensationer til 2009. Sommerhusejerne stiftede BOFAST, som vist mønstrede en snes medlemmer i Slagslunde. Man ønskede området anerkendt til helårsbeboelse, men samtidig bevaret som grønt sommerhusområde. Senest i 2011 er situationen stadig ikke afklaret. Debatten blusser såmænd stadig op. Fx da en minister foreslog at man i udkantsområder går den anden vej, nemlig lader de mange usælgelige helårsboliger omdanne til sommerhuse, så de kan sælges som sådanne. Dette har formentlig ikke virket befordrende på det i forvejen hårdt pressede sommerhussalg.

Buresø Badested. Alt ånder af fred og idyl på denne fredag eftermiddag. To kvinder snakker på mælkebøttegule klattede græsplæner med deres heste. En cyklist sidder/ligger henslængt på bænken. Her kigger han mod vandet, som løber mod vest. Bag os ligger det område hvor Mølleåen starter med at flyde i modsat retning. Kort sat. Dette er et vandskel.

Vendepunktet for dagens tur var Buresø Badested i den østlige søende. Området er Natura2000 fredet. Der er noget højtideligt ved at stå her. Her skilles vandene. Vest for løber vandet mod Roskilde Fjord, øst for ad Mølleåen. Så her er det altså at Mølleåen starter sin lange vandring ud mod Øresund!

Sådan skulle altså en "naturlig" bøgeskov se ud. Ifølge vandrefolderen har bøgene fået lov til at så sig selv. Og skovvæsnet griber ikke ind i naturens gang. I virkeligheden synes jeg godt jeg kan se forskel. Jeg ved ikke om det kan fornemmes på dette foto.

Slagslunde Skov emmer lidt af "rigtig" skov. Jeg ser en hjort to steder (aner ikke om det er den samme). Men det er faktisk kun i en begrænset del af skoven bøgetræer har fået lov til at brede til på naturlig vis. Smuk er også Gulbjerg Mose, en forhenværende tørvemose. Skoven er også hjemsted for Slagslunde Musikfestival.

Guldbjerg Mose. Motiverne hober sig op her. Træer der spejler sin top i bølgen blå. Og drivende skyer. Jo, der er dømt dansk sommer her! Det stemmer jeg på.

Hvorfor det hedder Slagslunde, er der lidt usikkerhed om. Slagslunde omtales ca. 1370 som Slarslunde. Navnets forled er muligvis et personnavn, men det kan også være udviklet fra det ældre danske ord slarfuren, der betyder "iturevet". Det svenske ord slarv betyder en "pjaltet person". -lunde betyder "lille skov" og ligesom i Jørlunde er der tryk på forstavelsen. Jeg undgår nu Slagslunde by. Byen er måske kendt for at huse sognepræsten Katrine Lilleør.

Så skidt da. Vi slutter alligevel af med de obligatoriske køer. Men hov. Hvor blev den røde ko af? Og den sortbrogede? Dem må vi kigge i Morten Korch-film efter. Borte har taget dem! Og de er heller ikke med i denne oversigt over danske kvægracer. Er der mon virkelig tale om indvandrere? Eller er det kødracer, ikke malkekvæg? Svaret blæser i vinden. Hvad ved bibliotekarer om kvæg?