fredag den 16. november 2012

Damhus Å og Islevbro Vandværk

Jeg er ikke helt klar over hvornår Harrestrup Å bliver til Damhusåen. I grunden er det vel også lige meget. På kraks Kort ser det ud som om at skillelinjen går ved Vestvolden ved Islevhusvej. Som bekendt (og nævnt i et tidligere indslag fra 16. september) løber Voldgravens vand flere meter over Harrestrup Å. Man kan se åen forsvinde ind under Vestvolden. Og umiddelbart ovenover kan man se overløbet, hvor vand fra volden kan falde ned i Harrestrup Å (eller Damhusåen).

Her er overløbet set fra Islevhusvejsiden. på den anden side af voldgraven og bag stien dukker Harrestrup Å så frem. I dag er der meget vand i voldgraven. Andre gange er vandstanden langt under gitteret i overløbet.

På den anden side af volden, på Islevhusvejsiden, er der vist nok en nedgang til åen. Men den er lukket. Det kunne ellers være uhyggeligt spændende at prøve at følge åen under volden.

 Dette lille afskærmningsanlæg ved Islevhusvej er ret usædvanligt af et voldanlæg at være. Men bemærk metalpladerne. De kan fjernes, og der er påtrykt teksten "Ned" på den til højre. Kigger man ned gennem hullet i jernpladen, er der totalt sort. Man kan heller ikke høre lyden af vand. Men jeg er ret sikker på, at det må være nedgangen til den undervoldske kanal til åen.

Så dukker åen igen frem bag volden. Her holder Islevbro Vandværk til. Så der er adgang forbudt. Værket er opført 1918-23, altså i de år hvor Vestvolden var ved at blive nedlagt. Dengang tog man åbenbart opførelse af vandværker meget alvorligt. Arkitekten bag var Andreas Fussing, med en glorværdig karriere bag sig, bl.a. som tegner hos Rådhusets arkitekt, Nyrop.

Islevbro Vandværk set fra Islevhusvej. I det kratagtige område i forgrunden løber åen. Kilder er uenige om åen nu hedder Damhusåen, eller stadigvæk Harrestrup Å. Vi kan vist være ligeglade. Bare vi ved hvad der er tale om.

Bygningen er med i en rapport fra Kulturarvstyrelsen. Denne rapport er interessant da den også giver et kort rids over Københavns Vandforsynings historie. Islevbro Vandværk er dog ikke blevet anbefalet som fredningsværdigt. Men vandværket forsyner stadig byen med vand, så vis respekt! Det er snart 100 år gammelt, og still going strong.

 "Velkommen i det fri", fortæller parkskiltene overalt på ruten ned mod Damhusengen. Jo tak, kvitterer vi så.  Damhusengen ligger flad og mægtig. Det må være et af Danmarks største områder med boldbaner.

Åen ned til Damhussøen fortæller om at byen her for alvor har fortrængt vildskaben. Om der kan være tale om noget sådant. Det er mistænkeligt, når kommunerne sætter skilte op med "Velkommen i det fri". Piletræerne nægter at anerkende at det er blevet efterår. Som de eneste fastholder de grønne farver. Selv lærketræerne har givet op og giver nogle fine 'soave' farver.

Flotte ser de ud, som de står der med pragtfulde efterårsfarver. De grønne piletræer virker i den sammenhæng nærmest lidt malplacerede. Har de da slet ikke fundet ud af at det snart er vinter?

Når bladene falder, er det heller ikke så nemt for dyr og fugle at gemme sig. De der er tilbage.

Højt på en gren en krage sad. Men det kan den altså bare ikke på den flade Damhuseng, så derfor har denne taget til takke med ryglænet på en bænk. Dybt fortørnet over at blive afbrudt i dens snagen i den nærliggende papirkurv.

Denne fredag er aktiviteten i Krogebjergparken begrænset. I bysammenhæng betyder 'park' et græsbegroet område med spredte træer eller grupper af træer. Og denne park lever fuldt om til den definition. Naturparker er noget ganske andet.


Det vil ikke fotograferes, dette egern. Det render hele tiden om på den modsatte side af grenen, for at skjule sig. Jeg når dog lige at snuppe dette foto, inden det igen er væk.