fredag den 26. maj 2017

Vestre Kirkegård

Danmarks største kirkegård er en vandring i de sidste 150 års kulturhistorie, park, botanik og meget mere

Udsnit af den største "landsby": De tyske grave fra 2. verdenskrig. 4.636 soldater og 4.019 flygtninge, står der ved indgangen på tysk og dansk. Og så er det ikke engang alle: Tæt på er en mindre, men ikke desto mindre stadig stor afdeling.

Lad det være sagt med det samme: Vestre Kirkegård er usammenlignelig med alt andet man kan komme ud for af gravpladser i Danmark. Dobbelt så stor som Bispebjerg, fire gange så stor som Assistens Kirkegård. Man kan overhovedet ikke nå at skaffe sig overblik på en dag. Kirkegården er ikke bare kvantitativt en mastodont. Kvalitativt rummer den værdier som er fuldt på højde med fx den legendariske Assistenskirkegård. Alene det at mange hundrede tusinde er blevet begravet her gennem tiderne har sat sit præg. Engang fyldte de hele kirkegården, men omkring 1930 begyndte man at kremere, og da urner fylder mindre, er der nu store grønne områder uden grave,

En af de to afdelinger for Frelsens Hær. Det er dog kun officerer der får æren af at blive begravet her. Den anden gravplads er mere åben. Ellers ligner den denne meget.


På Ostenfelds mark

Vestre Kirkegård er som næsten alt andet uden for Københavns volde anlagt på marker. De tilhørte fra 1868 til 1869 proprietær Jens Carl Ostenfeld (1834-1919). Udstykningen af hans gård, Bjerregård, omfattede Vestre Kirkegård (1870) og store dele af det såkaldte Søndermarkskvarter nord for kirkegården. Indtil København indlemmede Valby og Vigerslev i 1901 lå kirkegården i Hvidovre! Med næsten 54 ha kirkegård (over 100 fodboldbaner) er den landets (måske endda Skandinaviens) største gravplads.

En anden af de store "landsbyer": En af de tre muslimske afdelinger langs Sjælør Boulevard. Hvis den ligner en traditionel dansk kirkegård, så er det fuldstændig rigtigt. Bortset fra skriften på nogle af gravstenene er vi  alle "jyder for Vorherre"i døden. Mange af dem var med til at opbygge den danske velfærdsstat fra 1970'erne. Dette område blev først i 1920'erne en del af kirkegården og ligger lavere da DSB havde gravet jord væk.

Modsat Assistens Kirkegård (som er særpræget og spændende på sin måde) rummer Vestre Kirkegård på grund af sin størrelse "smålandsbyer", bestemt af religiøse, historiske sociale, politiske osv årsager. Således kan man fx finde områder fra 1. og 2. verdenskrig, socialdemokrater, muslimer, katolikker, færinger, grønlændere, Frelsens Hær og kunstnere. De religøse fylder forholdsvis mere end deres procent af befolkningen berettiger til, for selv om kremeringsprocenten er 90% i København, foretrækker religiøse mennesker stadig kistebegravelser.

Den mosaiske begravelsesplads er en selvstændig del med egen indgang øst for Vestre Kirkegård. Over håndvasken ved indgangen står: "Aar 5646 l.V.S. (1885) anlagde det Mosaiske Troesssamfund i Kiøbnehavn denne begravelsesplads." Her står gravene tæt.

Helt adskilt fra kirkegården er Den mosaiske begravelsesplads. Den er anlagt i 1885. Den er som sådan ikke en del af Vestre Kirkegård selv om det kan se sådan ud. Mens der således er puslet godt om de religiøse, kunne ateister først fra 2013 blive begravet som ateist! Ligesom på Bispebjerg Kirkegård. I det sydøstligste hjørne er en lille afdeling, Vega Ateistisk Gravplads hvor man kan blive fritaget for religiøse symboler mm. De fleste er dog ikke samlet i smålandsbyerne, men findes spredt tilfældigt rundt, fx modstandsfolk fra besættelsen, videnskabsfolk, arbejdere og håndværkere.

På den katolske kirkegård kan man både finde monumenter for de franske og italienske faldne under 2. verdenskrig. Gravmælerne adskiller sig ikke synderligt fra andre, bortset fra en overrepræsentation af Jesus- og jomfru Maria-statuer..

For ikke at fylde indslaget med fotoer, har jeg valgt kun at bringe oversigtsbilleder. For enkelte gravsteder har jeg oprettet et særligt album på Flickr hvor man vil kunne se eksempler på gravsteder. Der skulle ligge over 80 eksempler der allerede, og flere vil komme til.

"Fortjenstfulde personer"

Den nordlige del af kirkegården var traditionelt forbeholdt de finere, mens de fattige lå mod syd. Afdeling A har siden 1932 været forbeholdt fortjenstfulde personer: Folk, der på en eller anden måde anses for at have gjort en særlig indsats i det danske samfund. I denne afdeling er der en hel lille landsby med socialdemokratiske statsministre og pinger i øvrigt. De ligger op til kirkegårdens eneste sø, som folkeviddet derfor har kaldt "Det Røde Hav". Der findes en liste med 525 kendte personer som er begravet på Vestre Kirkegård. Hvordan denne liste er udvalgt, ved jeg ikke.

Alleen helt mod nord. Stemningsfuld, og med grav næsten begravet i krattet ud mod vejen. Et af de få steder hvor man for alvor kan høre trafikken.

Modstandsfolk

Jeg kunne ikke finde nogen modstandsfolk blandt de fortjenstfulde. De er spredt rundt på kirkegården er frihedskæmpere begravet. Deres grave er let genkendelige på den ens plade der sidder på deres ellers ret forskellige gravsten. En medallon med en knælende person og teksten: "Faldet i Danmarks Frihedskamp 1940-1945". Jeg har ikke kunnet finde en samlet oversigt over hvor mange der findes, men fandt på mine ture Poul Sørensen, Svend Aage Burmeister Rasch, Kaj Hugo Riisberg, Jørgen Ejvind Schacht og  Josef "Tom" Søndergaard, . Fælles for deres grave er at de er meget beskedne og man skal kigge længe efter dem, med mindre man tilfældigt støder på dem.

"Bevaringsværdig"

Selv om en person ikke er "fortjenstfuld" kan gravstedet godt være bevaringsværdigt. Der er ca. 1.500 grave der er markeret med et lille grønt skilt hvor der står "Bevaringsværdig", dvs kommunen tager sig af pasningen. Mange af disse grave kan man kende på at de er væltet. Og græs og ukrudt er groet op omkring dem. Der udpeges hvert år nye. Der er flere kriterier: En ’interessant udsmykning’, en ’fortjenstfulde personer’  mænd og kvinder, der har ydet en særlig indsats i det danske samfund, og monumenter med usædvanlige og særligt bemærkelsesværdige inskriptioner. Hvis en gravsten er forsynet med et bibelcitat, skiller det den også så meget ud, at den som regel bliver erklæret bevaringsværdig.

Bygninger og anlæg

Man kan komme på Vestre Kirkegård for andet end historielektion i kendte og ukendte personer og gravskikke. Man kan også bruge området rekreativt til løb, cykling - eller picnic. Og så kan man kikke efter arkitektur. Dels bygninger, dels på gravstederne. De fleste af bygningerne er tegnet af Hans Jørgen Holm (1835-1916) og/eller Holger Jacobsen (1876-1960). Som begge er begravet på Vestre Kirkegård. Det gælder Nordre Kapel (1892) og Søndre Kapel (1906), kontorbygningen og i øvrigt indgangsparti ved hovedindgangen (fra 1908). Hans Jørgen Holm stod også for den overordnede planlægning af Vestre Kirkegård i samarbejde med landskabsarkitekten Edvard Glæsel (1858-1915) og stadsingeniør Charles Ambt (1847-1919).

Nordre Kapel kan sagtens måle sig med en katedral i en mellemstor dansk købstad. Men det er altså ikke en kirkee.

Søndre Kapel er i dag omdannet til åben pavillon i havekunstværket 'Stjernevejs-projektet' fra 2001. Holger Jacobsen har tegnet Østre Kapel (1913).

Der er ganske store niveauforskelle på kirkegården. Området langs Sjælør Boulevard ligger således en del meter lavere. Det er kunstig udgravet af DSB. Hvilket giver plads til trappeanlæg som dette.

Alleer og stier er et studium for sig. De findes i alle størrelser. De største så brede at to biler kan passere hinanden, de mindste er gangene mellem gravene hvor man dårlig nok kan passere andre gående. Visse steder er stierne helt forsvundet, og man kan næsten ikke ane hvor de har gået. Græsplæner med fritstående grave minder dog stadig om tiden hvor hele området var besat. Og må have været svært at finde rundt i.

Sine steder får man næsten fornemmelsen af at gå på en skovsti. Illusionen er dog hurtigt brudt. 

Der er to vandområder, det ene er søen syd for Nordre Kapel. Af folkeviddet kaldet Det Røde Hav. Her har man forsøgt at skabe nogle minilandskaber med en lavbundet rende og små skyggefulde bakker. Man har herfra også udsigt til Nordre Kapels tårn.

Ingen tvivl om at det er særdeles attraktivt at blive begravet her. Socialdemokratiske statsministre mm.

Det andet et kvadratisk ved en af urnehaverne. Det minder mere om en arena, med trin omkring siderne. Her er små urnehaver. Og al slags fiskeri er forbudt i dammen. Pt er det ved at blive istandsat. Men som det ses på fotoet, er det næsten færdigrestaureret.

Dammen midt i en af urnehaverne. 

Kunst

Kunst er smag og behag. Der er masser af kunst på kirkegården, både for den ene og den anden smag. For nu at starte med det mest spektakulære nye, nemlig et mausoleum for en ældre dame der døde i 2010. Hun Iville have et mausoleum på Vestre Kirkegård, ”med god beliggenhed”. Det var da mere end 70 år siden man sidst havde bygget et sådant gravkammer- Arkitekt var Eigil Sonntag Johnsen, inspireret af det gyldne snit. ”Memento Mori”  betyder "husk du skal dø" og ”Carpe Diem” grib dagen". Gravstedet er sikret for eftertiden idet Københavns Kommune formentlig vil registrere det som bevaringsværdigt.

I baggrunden mausolæet med påskriften Memento Mori, i forgrunden de næsten 100 år ældre soldatergrave fra 1. verdenskrig.

Mindst et halvt hundrede gravmonumenter er lavet af kendt kunstnere som fx Martin Nyrop, Vilhelm Bissen, thorvald Bindesbøll, Einar Utzon-Frank og et par stykker af Rudolph Tegner. De kan ses i folderen som Vestre Kirkegård har udgivet. Nogle af dem kan man finde på mit Flickr-album over gravmæler. Ud over gravmælerne er der også forskellige kunstnere der har bidraget til statuer, udsmykninger mm. Ved hovedindgangen har Svend Rathsack udsmykket gavlen til indgangsportalen med kvindeskulpturen, 'Moder Jord', lige inden for hovedindgang står 'En falden' af  Arne Bang til minde om de danske soldater, der faldt 9. april 1940 opstillet 1942. Af andre man kan kigge efter er der skulpturen i runddelen på afdeling 15, fællesmonumentet på færøsk afdeling, fællesmonumentet på grønlandsk afdeling, askefællesgravens bronzeskulptur 'Kvindefigur med urne', og Nordre Kapels gårdhave relieffer 'Døden' og 'Opstandelsen'.

Dette meget smukke og særprægede gravmæle står på en lille urnegrav. Det fortæller sikkert meget om den afdødes liv og de efterladtes kærlighed til hende: Et hyggeligt hus (på landet?), (kulørte+) lamper, glade, legende børn (børnebørn?), vin og øl, et kolonihavehus (?) og et etagehus. Hun blev omkring 74 år. Mon ikke de efterladte har villet huske hende med et smil?

Med derudover kan man jo bare slå sig løs: Der er masser af små og store statuer af forskellige motiver: Engle, duer, græske motiver, dyr, statuer af denne og hin, relieffer og hvad der ellers hører til at kunst på gravmæler. De muslimske gravmæler har interessante varianter over dødens temaer. På den katolske kirkegård masser af korsfæstede kristusfigurer og enkelte jomfru Mariaer. De mosaiske næsten uden billeder, men masser af skrift. Osv.

Folder om grave.