søndag den 20. november 2016

Whiskey-bæltet

Nord for København er et bælte fortrinsvis beboet af velbeslåede danskere. Her en guide til nogle af dets grønne områder


Vandtårnet er et unikt byggeri som ikke ligner noget som helst andet på turen. Og fotoet er udtryk for billedmanipulation: Vandtårnet ligger midt i en trekant hvor tre stærkt trafikerede motorveje mødes. Man må håbe for beboerne at der er tænkt på lydisolerede vinduer.

Selv om det findes, er etagebyggeri ikke dominerende. i Whiskey-bæltet er der fortrinsvis store villaer ofte på størrelse med små lystslotte med tilhørende diskrete haver. Men selv folk her har brug for motion. Det ses denne søndag som denne hvor hundelufterne vist overgår alt hvad jeg ellers har oplevet i Hovedstadsområdets mindre velbeslåede dele. Der er masser af historie her, bl.a. fra godsejertiden og Københavns Befæstning.

På vej op på toppen af Lyngbyfortet. Man kan tydeligt se forsvindingstårnene. Desværre også kilden til fortets fugtproblemer. Og villaen er blevet fjernet.

Lyngby Fort

Lyngbyfortet er opført 1887-92. Og et af de mere interessante fra Nordfronten. Overraskende nok, for fortet måtte efter sin nedlæggelse i 1920 lide en kummerlig tilværelse. I 1940 blev der endda opført en villa på toppen af fortet! Den blev dog fjernet efter at kommunen m.fl. overtog fortet i 1979. Og tørgraven mod fjendesiden er stadig halvvejs privatejet, så man ikke kan gå på volden på ydersiden af fortet.

Modsat fx Bagsværd Fort og Fortunfortet fremstår Lyngbyfortet ganske velholdt på ydersiden. Som også Gladsaxefortet. Skinnet bedrager imidlertid. Vand trænger ind fra oven gennem tårnene og har skabt store fugtproblemer indeni.

Det kan man til gengæld på toppen. Og her kan man i modsætning til de fleste andre forter se rester af kanontårnene som forsvinder ned i fortet. Der er ikke nogen rester af den villa der lå her 1940-1979. Og udsigten er som sådan heller ikke til andet end villaerne.

Et kik ind i en af de omkring 40 små kirkegårde på kirkegården. Man fornemmer i baggrunden at der er langt flere høje træer end normalt.

Mariebjerg Kirkegård

En anden slags kanon, og med en helt anden betydning af ordet, kan man finde på Mariebjerg Kirkegård. Kirkegården er ikke så gammel, indviet 1936. Men den præsenterer sig selv som banebrydende for nyere tids kirkegårdstænkning: Skov- og parkkirkegårde. Og fornemmelsen af at gå i en skov er da også noget der adskiller den fra de fleste københavnske og nordsjællandske kirkegårde.

Den særprægede funktionalistiske kapelbygning med Vintappergården i baggrunden. Det er tegnet af Fritz Schlegel. Ham der også tegnede Husum Skole - som i 2013 blev besøgt af Vandringsløse Tidende.

Hertil kommer at kirkegården har nogle flotte bygninger, dels Vintappergården i den sydøstlige hjørne på hvis grund man opførte kirkegården. Dels kapellet ved siden af. Kirkegården har gjort den fortjent til at blive optaget i Kulturkanonen som en af de ti mest betydningsfulde arkitektoniske værker i Danmark.

Bernstorff Slot. Mere er der vel ikke at sige til det. Engang bosted for nogle af enevældens mægtigste mænd. Tyskere, forstås. Det var man dengang hvis man var noget ved musikken. Hofpsroget var tysk, militærsproget ligesådan.

Bernstorff Slot og Park

Det nyklassisistiske slot ("maison de plaisance") blev opført under enevælden 1759-65 og ejeren var udenrigsminister, J. H. E. Bernstorff. "Det er en tysker, Kvik." Dog knap et halvt årti, for han røg uklar med Struensee ("Det er en tysker, Kvik")  i 1770 og rejste hjem til Hannover. Struensee overlevede den affære i to år og nåede ikke tilbage til Tyskland. Han endte som bekendt i mange dele på Øster Fælled. Det er nu ikke J. H. E., men nevøen A. P. Bernstorff som der er rejst et mindesmærke for. For han overtog nemlig onklens udenrigsministerpost i 1773 Så kunne Struensee lære det, kunne han! Hvad mere interessant er at han interesserede sig for landbrug. Og bl.a. var med til at udtænke landboreformerne hvor storbønderne fik mere at bestemme, mens husmænd og landarbejdere fik en begmand.

Området omkring Avlsgården er særdeles idyllisk. På dette billede skimtes Avlsgården bag stråtaget midt i billedet (den gule bygning). Den er dog områdets klart største. Der serveres gløgg i dag i det lille hus i forgrunden.

Så begyndte slottet at forfalde indtil enevældskongen Christian 8. købte det i 1842. Kongefamilien brugte det indtil 1939 hvor det i stedet blev brugt af Civilforsvarets Befalingsmandsskole. Nu ejes det af staten og bruges som kursus- og konferencecenter. Hvor tidligere kongelige og adelige spankulerede rundt og formentlig kunne følge sig vigtige og betydningsfulde mens de studere grøntsager og sydfrugter, er der nu bl.a. skolehaver - Haver til Maver. Hvis man som jeg ikke bliver så imponeret af slotte, er området omkring Avlsgården (fra o. 1800) særdeles spændende. Både hvad angår bygninger, og et bakket landskab med forskellige haver, frugtplantager, damme osv.

Charlottenlund Slot ligner lidt Bernstorff Slot. Charlottenlund Slot er lidt ældre, men til gengæld bygget om senere. Fjern kuppel og sidefløje - og man har et indtryk af hvordan det engang så ud. Hvis man vender sig 180 grader, har man direkte udsigt til Øresund.

Charlottenlund Slot og Park

Kongernes sommerslot bærer ikke meget præg af at være det barokslot det oprindeligt var i 1733. For det blev i 1880-81 ombygget til fransk nyrenæssance. Bl.a. kom kuplen og sidefløjene til. Man kan ikke komme ind på slottet. Kun i haven. Næsten samtidig med Bernstorff Slot (1935) holdt de kongelige op med at bruge slottet, hvorefter det måtte lide den tort at blive overtaget af Danmarks Fiskeriundersøgelser, senere DTU. Og fra i år skulle der være åbnet op for at man kan leje slottet. Hvis ellers man har tegnebogen i orden. Den tilhørende skov er særdeles tæt og rummer bl.a. Forstbotanisk Have. Skovene var på Politivennens tid offentligt tilgængelige, hvilket fremgår af en klage fra 1828 over et særdeles stinkende lokum. Og at skovgæsterne også opførte sig som skovsvin, fremgår af en klage fra 1816. Bl.a. var der forlystelser i form af gynger.

Kasematten til venstre hører til den ældste del af Charlottenlund Fort, og der står1886-1887 på gavlen. Dengang var et et landfort. Bunkeren til højre bruges og der stiger lystig røg op fra skorstenen.

Charlottenlund Fort

Strandvejen var københavnske borgeres hovedfærdselsåret til Dyrehaven. Trafikken skal ifølge Politivennen fra 1816 ikke have ladet nutidens trængsel noget efter. Og modsat nu var det ikke kun velbeslåede mennesker der boede her. I 1824 klagede Politivennen fx over tiggerplagen på denne strækning. Selv om turismen unægteligt sætter sit præg på Charlottenlund Fort, fremstår dets oprindelige funktioner dog meget tydeligt. Ikke kun de 12 store haubitzere, men også højden og stillingerne ovenpå. Den ældste del, bl.a. Kasematten er fra 1883-86, mens senere tilbygninger kom til 1910-12.

Udsigten fra toppen af fortet mod nord ser sådan ud. Mod syd er den mindst lige så god. Man fristes nærmest til at blive plat og sige kanongod.

Fortet overgav sig som de fleste andre søforter lidt senere end selve Vestvolden og Nordfronten. Nemlig først i 1932. Selv på denne blæsende eftermiddag hvor vejret absolut ikke indbyder til et frisk havbad, er der masser af besøgende. Fortet var sat til at beskytte København ad søvejen. Og at det kunne være blodig alvor, fremgår af en artikel fra Politivennen fra 1801 som taler om ilanddrevne døde efter Slaget på Reden.

Mellem seværdigheder

Nu yder fotoerne og beskrivelserne ikke fuld retfærdighed af turen. For at nå frem til dem er man ofte nødt til at forcere stærkt trafikerede områder. Især ved Mariebjerg Kirkegård hvor tre motorveje mødes: Motorring 3, Lyngby Omfartsvej og Helsingørmotorvejen kan man godt gå hen og blive stresset. Dels af den øresønderivende larm fra trafikken, dels af den kringlede gang- og cykelsti man skal finde. Vel fremme øst for Jægersborg Station kommer man dog også forbi Jægersborg.

Jægergården.Området er privat og hermetisk skærmet af for "uvedkommende". Jægersborg er et af de mere behagelige områder man kommer igennem på denne tur mellem store seværdigheder.

Flere billeder på Flickr for Lyngby og Gentofte.


Turen er på i alt ca. 13 kilometer. Fra Lyngby Station til Charlottenlund Station med en omvej til Charlottenlund Fort.