fredag den 21. oktober 2016

Bibliotekshistorisk vandring (2): København vokser

I 1901 blev Brønshøj, Valby, Vanløse og Sundbyerne en del af Københavns Kommune, det gjorde bibliotekerne også


Kulturstationen med Vanløse Bibliotek. Placeret her siden 1961. Sammen med Brønshøj, Valby og Sundbyerne kom Vanløse til Københavns Kommune i starten af 1900-tallet, altså for omkring 100 år siden. I modsætning til Valby og Brønshøj er der intet tilbage af landsbyen Vanløse udover Toftehøjvejs snoede forløb.

Da København ved begyndelsen af 1900-tallet indlemmede Brønshøj, Valby, Vanløse og Sundby i kommunen, så landskabet meget anderledes ud. Brokvartererne var i midten af 1800-tallet blevet urbaniseret af den overbefolkede indre bys befolkning. Et halvt århundrede senere var brokvartererne mindst ligeså overbefolkede - og folk strømmede ud i de nyvundne landområder med de små landsbyer - der alle på ganske få år blev nærmest udslettet.

Brokvartererne var ved begyndelsen af 1900-tallet ved at være lige så overbefolkede som indre by 50 år tidligere. Bibliotekerne i brokvarterne fortsatte traditionen fra den indre bys biblioteker ved at tage til takke i "midlertidige" lejligheder som fx her på Valdemarsgade 28 der husede Vesterbro Bibliotek 1892-1930.

Læserne kan bevare overblikket ved at klikke på kortet med placeringer. Siden sidste udgave af Vandringsløse Tidende er der tilføjet en del ældre fotoer, samt enkelte nutidige. Første artikel tog sig af "pionertiden", altså de første biblioteker i den indre by og brokvarterne. En tredje artikel vil beskæftige sig med biblioteksudvidelserne fra 1920'erne til 1960'erne. En fjerde artikel med nyere tids biblioteksbyggerier. Fotoerne af de eksisterende biblioteker er ikke samlet i en af artiklerne, men må findes spredt på de fire.

Rytterskolen ved Brønshøj Torv. Det første hjemsted for det kommunale bibliotek i Brønshøj, og også for det private lejebibliotek som eksisterede før det. Dengang var Brønshøj en landsby omkring torvet, men byggerier sydøst for indvarslede urbaniseringen af landsbysamfundet. 

Biblioteksvæsnet kom dog ikke til et "tomt" landbrugsland hvor bøger og biblioteker var en ukendt størrelse. For flere af landsbyerne havde allerede haft ansatser til egentlige biblioteker. 

Brønshøj

Brønshøj havde haft et privat lejebibliotek 1898-1903. Som erstatning for det oprettede man et "standbibliotek" på Brønshøj Skole, Rytterskolen 1904-1939. Siden 1939 har biblioteket ligget på Rostgårdsvej på hjørnet af Frederikssundsvej og Krabbesholmvej hvor tidligere Bella Bio lå. Dog under skiftende former.
Brønshøj Bibliotek har siden 1939 ligget på dette sted. Omend bygningen ikke har været den samme. Så sent som i 2016 var biblioteket lukket i forbindelse med en ombygning.

Valby 

Valby var indtil 1901 en del af Hvidovre Kommune hvor man siden 1840'erne havde Hvidovre Sogns Læseforening i Rytterskolen. Her holder Valby Bibliotek også til i dag. Men dog først efter en del flytten rundt i omegnen.

Rytterskolen i Valby. Først sæde for Hvidovre Sogns Læseforening 1840'erne til 1901 og igen fra 1917. Biblioteket er blevet til- og ombygget adskillige gange siden. Valby var som Brønshøj en lille landsby dengang.

Da Valby kom ind under København, kom biblioteket ikke i første omgang ind under Københavns biblioteker, det skete først i 1912. Imens indrettede man Valby Folkebibliotek på Valby Langgade 52 (1901-1906), Jernbanevej 41 (1906-1911) og Valby Langgade 65 (1911-1917). Herefter vendte biblioteket tilbage til rytterskolen, hvor det har ligget siden med enkelte udvidelser og ombygninger.

Det er svært at tro at Vanløse Bibliotek lå her 1917-21. Men så siger beretningen, og BPR-registret fortæller at huset er bygget 2 år før.

Vanløse

Vanløse landsby lå på begge sider af Toftehøjvej, hvilket måske forklarer hvorfor de første biblioteker lå tættere herpå end det nuværende bibliotek. Det første bibliotek lå på Skjulhøj Alle (dengang Dannebrogsalle) 3 i et menighedshus. Den nuværende bygning er fra 1934 og indrettet som ølstue. Det ligner en god historie at den nuværende bygning kunne have været et bibliotek, men desværre, det eneste den har til fælles med den oprindelige bygning er vel den sociale funktion. Herefter flyttede i biblioteket rundt mellem to villaer, 1917-1921 på Katholmvej (dengang Baggesens Alle) 6, villaen er fra 1917 og 1921-1924 på Klingseyvej 17, som er fra 1915. Ingen af husene ligner i dag noget som engang har fungeret som bibliotek. 1924-1961 holdt biblioteket til på Jyllingevej 39 (dengang Godthåbsvej 341), også denne bygning eksisterer. Siden 1961 i "Kulturgården", Lindehøjen/Jernbane Alle (se det indledende foto).

Jyllingevej 39. Denne adresse ligner mere de så mange andre lignende bebyggelser som Københavns biblioteker har måttet høre til i, se fx ovenstående foto af Valdemarsgade 28. Og det husede biblioteket i 37 år.

Sundby

Sundbyerne havde 1977-1920 haft Amagerlands Folkebibliotek. Dette blev i 1919 indlemmet i København, og holdt 1920-1927 til i et gammel mejeri på Øresundsvej 8. Så flyttede det ind i den tidligere restaurant St. Pauli på Amagerbrogade 62 1927-35. Ingen af disse bygninger kan ses i dag, men klik ind på kortet. Her er der fotoer af dem. I en lang periode, 1936-1974 lå det i Ølandsgade (på hjørnet til Amagerbrogade), og fra 1974 i Amagercentret. I dag holder det til i Jemtelandsgade.

Rådhusbiblioteket

I 1896 startede også Rådhusbiblioteket, men blev først i 1922 en del af Københavns biblioteker. Det lukkede efter en beslutning i Borgerrepræsentationen i 2015. Jeg har lavet en fotomappe over dette smukke bibliotek på Flickr.