onsdag den 22. juni 2016

Kagsmosen fuldmåne-midsommer

Der er midsommer hvert år og fuldmåne cirka en gang om måneden. I år falder de to begivenheder sammen


Vestvoldens anlæg. Ænderne overnatter på batardeauet, skulle jeg hilse og sige. På alle flygter de skræmt da jeg støjende og natteblind bevæger mig ud på dem.

Når to så forholdsvis "store" naturbegivenheder falder sammen, så er det vel en lille nattevandring værd. Og der er oven i købet fint vejr. Skyfrit og behagelig temperatur. Nu bliver jeg en anelse overrasket (for ikke at sige skuffet). Måske også lidt flov over ikke at have husket at fuldmånen jo altså står temmelig lavt på dette tidspunkt af året. I min erindring husker jeg stadig den klare vintermåne som står højt på himlen.

Lav fuldmåne over Husum Station. Øjet opfatter himlen som mørkeblå her, men linsen får en flot dybblå farve på. Et af de bedste steder på denne tur hvor man får et indtryk af månen.

Kagsmosen er et godt sted at opleve mørket. For der er ikke lys på stierne. Og skæret fra huse og gadebelysning er langt væk. Nogen stjernehimmel er der dog som overalt i metropolen ikke tale om. Dertil er genskæret for den pragtfuldt oplyste storby alt for stort. Og selv på dette fremrykkede tidspunkt på dagen lyder Motorring som en rockkoncert. I hvert fald over den del af mosen som ligger tættest på.

Kamera og øje

Fotoer er en dårlig kompensation for at gå turen selv. Videoer vil måske være bedre. Men lugte og hvad man ellers sanser kommer ikke med. Og det gælder især for natfotografering. For mens dagfotografering nogenlunde afspejler det som øjet ser, er det helt anderledes om natten. Øjet kan godt finde ud af at fokusere på bestemte ting. Men det kan et kamera ikke. Det kompenserer bare ved at hvis billedet skal blive skarpt, må der længere lukketid til. Og så opleves motivet meget anderledes.

Solen er gået ned. Men kameraet lukker stadig rimeligt hurtigt. Her er et vy over mosen umiddelbart efter solnedgang....

Der går vist et kvarters tid før øjet helt vænner sig til mørket. Men så går det egentlig meget godt. I hvert fald så længe man holder sig til stierne. Og selv om øjet vænner sig langsomt til mørket, er der dog grænser for hvor meget. Heldigvis er parkvæsenet begyndt at rydde stier ud til mosekanten. Både af hensyn til mennesker, men også af hensyn til fuglene så de kan komme op på bredden.

... og sådan ser det ud senere hvor natten er mørkest. Taget på høj lukkehastighed (4 sekunder, mener jeg). Kameralinsen "vænner" sig til mørket ved at lukkehastigheden ændres. Samme foto ca. en time senere hvor mørket er på sit højeste.

Dyrelivet

Mens mosen om dagen summer af liv, så er de fleste gået til ro, og der er ikke meget at se. til gengæld en del at høre. For fuglene er betydeligt mere skræmt om natten end om dagen. Jeg er faktisk også det eneste menneske de ser på denne nat på dette tidspunkt. Jeg kan se striberne i vandet når de rædselsslagne flygter ud til sikkerheden i midten af mosen. Enkelte natsværmere er eneste insektliv.

Kun svanerne er nogenlunde trygge ved min tilstedeværelse. De kigger godt nok, trækker lidt væk og grupperer sig beskyttende om de to unger. Alle andre svømmefugle er trukket ud på øen i midten, eller flygter forskræmt ud under den mørke bevoksning.

Mørket ændrer sanserne

Moser har traditionelt betydet mystik, det bundløse dyb, tågen osv. har indgydet mennesker gennem årtusinder med årvågenhed. Men så stor er Kagsmosen så heller ikke, og mystik er der ikke noget af. Faktisk er der ganske parkagtigt, selv når man vover sig ud på de nye og næsten overgroede træflisstier.

Mosen ligger mørk hen. Den ensformige rockkoncert fra Motorring 3 høres selv i hvad man om dagen synes er mosens stille område. Til gengæld er duftene da helt forrygende.

Når synssansen bliver begrænset, træder andre sanser i funktion. Høresansen og lugtesansen som de mest fremtrædende. Men høresansen hjælper i grunden ikke så meget i Kagsmosen. Den gør bare at man kan fornemme drønet fra Motorring 3 på steder i mosen hvor man om dagen faktisk slet ikke lægger mærke til den. Åbenbart fordi synssansen har lagt en dæmper på høresansen om dagen.

Endnu et skud af mosen. Den ligger helt øde hen nu. Fuglene er gået i skjul. Daginsekterne gået til ro. Kun natsværmerne flakker lydløst om.

Men til gengæld er lugtesansen stærkt. Der dufter overalt, vidunderligt. I starten mener jeg at det må være duggen som forstærker lugtene. Men det er formentlig omfordelingen af sanserne der er trådt i aktion. Eller er det bare fordi duggen får blomsternes lugt helt vidunderlig.

De blege rester af solen anes mod den kunstige bakke ved det nye oversvømmelsesanlæg ud mod Herlev. En enlig cyklist er eneste anden besøgende denne nat.

Fugten begynder at sætte si. Ikke bare på tøjet, men også på kameraet. Så det er tid at vende hjem igen. Jeg snupper lige en tur fra Jernbanestien op langs Vestvolden på vej op mod Frederikssundsvej langs de tre batardeauer. De ligger der helt fredfyldt. 

Vestvolden by night

Nogen skulle måske mene at mørkelagte fæstningsanlæg egner sig til en gyserfilm, men egentlig ikke. Så skal der i hvert fald andre effekter på. De ligger egentlig der i mørket, næsten lidt forskræmte, måske af træerne som læner sig u-hy-y-y-geligt ind over dem. Ænderne har fundet en hvileplads der for natten. På alle tre. Og jeg har næsten ondt af at forstyrre deres fred og ro. Men det er eneste mulighed for at få fast grund under kameraet til et 8 sekunders skud.


Fuldmånen giver ikke meget lys til batardeauerne. Faktisk aner jeg dem slet ikke. Anbringer bare kameraet på gelænderet og holder vejret. Og skyder i blinde. Først da jeg kommer hjem, ser jeg at der har været lys nok til dette foto.