tirsdag den 12. april 2016

Sjælsø Rundt langs søbredden

Kommunerne omkring Sjælsø har planer om at gøre det muligt at gå Sjælsø rundt langs søbredden


Et cykelløb har taget navnet Sjælsø Rundt, men ruterne strejfer kun lejlighedsvis, og da på de mere ensformige landevejsstrækninger. Forståeligt nok, for at gå rundt om Sjælsø langs bredden er ikke helt uproblematisk. Stisystemet langs bredden har naturlige forhindringer i form af utilgængelige mose mod vest, men i endnu højere grad i form af menneskeskabte forhindringer: Dels militært område, dels privat ejendom. Sjælsø blev fredet i 1961. Men i 2015 vedtog Allerød, Hørsholm og Rudersdal kommuner at overvinde alle forhindringer og etablere et sammenhængende stisystem rundt om søen.


Et kik ud over vestenden af Sjælsø fra Tvillinggård. Stien går yderst i billedet, til højre for det flade sumpede område, som er militært. Bagest ved træbevoksningen er man ved at etablere en gangbro sydpå til Birkerød. 

Vestbredden

Vestbredden af Sjælsø er domineret af store militære arealer. Der er adgang på udvalgte dage når der ikke er øvelser, og man kan orientere sig via Livgardens månedsoversigt (kik under menuen "Øvelsesterræn") over hvornår der er åbent. I denne måned er der kun åbent 2 weekender, og i dag er der lukket. Forsvaret har udgivet en folder med et detaljeret kort over området (Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads). Området er så stort at det må være en hel dagsmarch værd. Området mellem de militære områder og vestbredden af Sjælsø er et af de områder hvor der snart er etableret en sti. Nordfra Sjælsmarksvej langs Marens Rende går man på en udmærket arbejdsvej på en kildeplads ned til Ellebæk. Herfra er der ved at blive bygget en bro ned mod Birkerød. Broen er ikke færdig, men jeg kan se arbejdsbiler og høre håndværkerne save og regere. Så det er nok et spørgsmål om tid.

Et sjældent udsyn fra nordkysten af Sjælsø ved Sjælsmark. Den næsten 2 kilometer lange tur på Sjælsmarkvej bør hurtigt overstås. Der er en del trafik, man er overladt til at gå i græsrabatten og man har praktisk talt ingen udsigt mod søen, med undtagelse af denne.

Man går mellem militærområderne nordpå, dernæst formentlig gennem mosen syd- og østpå mod Birkerød. Men som sagt, der arbejdes på sagen. Stien vil støde til den strækning som jeg har gået i andet ærinde langs søens sydbred. I dag må jeg imidlertid vende om, og lade håndværkerne arbejde i fred.

Landsbyen. Om det hentyder til gaden eller byen eller begge dele ved jeg ikke. Men en landsby ligner det. Som taget ud af Frilandsmuseet.

Nordkysten

Et afbræk på den vandringsmæssigt ikke særlig spændende Sjælsmarkvej kan man gøre gennem den lille stikvej ned mod søen som hedder Landsbyen. Og navnet er ikke helt galt. Faktisk ligner den noget der ellers kun kan opleves på Frilandsmuseet. Men der er liv i gaden, og det er meningen at stien skal fortsætte langs søbredden mod øst til Sjælsø Lund. Sådan er det ikke i nu. Stien stopper brat efter få meter. Og det ser ikke ud til at der er gjort foranstaltninger til en forbindelse til skovstien ca 500 meter væk. Så man må bide i det sure æble og gå tilbage ad Sjælsmarkvej.

Sjælsø Lund ligger på det højdedrag som omgiver Sjælsøs østlige ende. Om end ikke så højt som sydsiden. Men der er udmærkede trampestier både langs bredden, midt på bakken og helt op på den mere banede vej, Søvej. Jeg valgte at veksle lidt mellem bredden og lidt oppe i terrænet.

Nogle steder hvor jeg har gået, er lodsejerne meget tolerante overfor enlige vandrere der krydser et naturområde. Men det er ikke tilfældet i denne del af Hørsholm. Sjældent har jeg set så mange adgang forbudt-skilte og privat område uvedkommende forbydes adgang. Så jeg håber i mit stille sind at stien fra landsbyen mod Sjælsø Lund da snart må blive til noget. Sjælsmark kaserne breder sig nord for landevejen. Umiddelbart før vandrere bliver udfriet af Holmevej ligger der et lille hus som inspirerer mig til et lille digt: "Hist hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus og overalt er der adgang forbudt".

Det gælder om at holde tungen lige i munden. Broen er smal, udsigten forrygende god. Løsningen er at skrue tempoet helt ned og bare nyde dette særsyn, at kunne få lov til at gå igennem en oversvømmet elleskov.

Sjælsø Lund er en hyggelig, bakket skov med mange etablerede stier. Overalt kan man se Gentofte Vandforsynings pæle. Det skyldes at Gentofte 1932-2000 udvandt overfladevand her. Før den tid ejede kongen søen 1391-1898 og en kort overgang 1898-1932 tre fiskere. Som noget helt specielt ligger der i Sjælsøs nordøstlige hjørne en elleskov med en gangbro på et par hundrede meter igennem. Ikke for ingenting præsenterer en informationstavle området som en slags dansk version af en mangroveskov. Gangbroen slynger sig gennem området som selv her i det tidlige forår hvor intet endnu for alvor er sprunget ud, er et betagende syn. Absolut et højdepunkt på turen, og noget som jeg godt kunne tænke mig at gense når det hele står grønt. Isfugle skulle holde til  i området. Men dem så jeg nu intet til.

Et kik i nordøstlig retning fra Nebbegårdsvej. Usserød Å sætter sit præg. Store oversvømmelser fik i 2010 lodsejerne op af sofaen, og der er nu etableret en sluse (bag fotografen) som skal regulere vandtilførslen fra Sjælsø til Usserød Å så det ikke sker igen. Det var dette projekt som uforvarende kom til at sætte skub i en konflikt om vandets fiskebestand (se nederst i dette indslag).

Østkysten

Østkysten af søen er præget af de mange bakker som kulminerer gennem Næbbegård Plantage. På kortet ser det ud som om ruten kun er lidt over en kilometer. Men stien bugter sig op og ned, og slynger sig så den må være mindst 2 eller 3 gange så lang. Plantagen er et andet af turens absolutte højdepunkter. I dag hvor intet endnu er sprunget ud, har man tilmed udsigt over søen.

Udsigt over Sjælsø fra det nordøstlige hjørne. Et af de få steder hvor man få et godt indtryk af Sjælsø. Usserød Å udspringer til højre.

Det er svært at vandre i bjerge i Danmark. Men Næbbegård Plantage er et godt bud hvis man vil træne. Stierne går sine steder langs stejle bakker opad til den ene side og næsten lodret ned til den anden side. Og opstigningen fra søen mod Skovdiget ved Ravnsnæsvej gav sved på panden - var faktisk lidt glad for at jeg ikke skulle gå ned her, jeg var nok gledet.

Det viser sig at være ret svært at gengive stemningen fra stien gennem Næbbegård Plantage, men jeg forsøger alligevel med dette.

Slaget om vandet

Hvad der foregår under søens vandoverflade hvad angår fisk, er der delte meninger om. Nogle mener at Sjælsø har et næringsstofniveau, som biomanipulation måske få rettet op på så der kan komme klart vand. Søen har i perioder meget dårlig tilstand og dårlig vandkvalitet. Rudersdal Kommune i 2013 lavede Rudersdal Kommune en rapport om biomanipulation i søen (et resume af sagsforløbet indtil 3. juli 2015 kan ses her). I juni 2011fik Allerød, Rudersdal og Hørsholm kommuner tilsagn om økonomisk støtte fra EU til undersøgelser og restaurering af Sjælsø i perioden 2011-2014. Under navnet "Algae Be Gone" sammen med den sydsvenske sø Ringsjön. Begge har de seneste årtier har været præget af kraftige algeopblomstringer i størstedelen af året.

Udsigt fra Ravnsnæs-bebyggelsen i søens sydøstlige hjørne. Sjælsø Lund ligger på den anden side til højre i fotoet, med Sjælsmark midt i fotoet.

Det gør man bl.a. ved at opfiske store brasen og karper i søen og reducere spildevandsoverløb. Disse fisk spiser den dyreplankton, som hjælper med at holde algevæksten nede. Jo færre alger, jo renere vand fra søen løber til Usserød Å. Da Sjælsø afvandes af Usserød Å (som jeg tidligere har bevandret), vil denne også nyde godt af det. som søen afvender til. I august og september 2013 fandt man aborre, brasen, gedde, hork, karpe, regnløje, rudskalle, skalle og suder i søen. Dog således at aborrer og brasen mere end 80 % af søens samlede fiskebestand (i vægt). Hvilket anses for et problem, fordi  brasen og karper menes at have en negativ betydning for vandkvaliteten. En anden undersøgelse blev gennemført i april - juni 2014.

Et sidste kik fra starten af Slugten ved Ravnsnæsvej. Slugten er også en del af RudersdalRuten.

Det var lystfiskerne svært utilfreds med, se fx Fisk & Fritid (12. august 2013). LF og Danske Karpefiskere mente at grundlaget for biologernes undersøgelse var forkert. Og anklagede Rudersdal Kommune for rovfiskeri på brasen under dække af undersøgelse. Som de selv anser for at have stor "rekreativ værdi" (for sportsfiskeri, forstås) og opfylder en vigtig plads i søens økosystem. Det er tvivlsomt om de blev hørt. I hvert fald beretter Rudersdal Avis 28. oktober 2015 at rovfisk som gedde og aborre i Sjælsø skal have et bedre liv, så den naturlige balance i fødekæden forbedres, og der kan strømme renere vand til Usserød Å. Reguleringen af vandstanden har haft den uforudsete sidegevinst at fiskeæg kunne overleve, så der kommer flere rovfisk til at æde skidtfiskene. Så måske er både fritidsfiskere og beboere ved Sjælsø blevet tilgodeset.

Flere fotoer fra dagens tur er lagt på Flickr-album over Allerød, Hørsholm og Rudersdal.