søndag den 31. januar 2016

Slå ring om Danmarks kyster

I dag afholder Danmarks Naturfredningsforening en række arrangementer med det formål at redde de frie kyster

Kysten umiddelbart nord for Køge. En dejlig sandstrand. Man kan ikke komme så langt ind i landet, da der er afspærret.

Vandringsmanden er ikke meget for selskab, men jeg synes at ideen om at bevare Danmarks kyster er en god ide. Så jeg lavede min egen lille solo-vandring til kysterne mellem Køge og Solrød. Mine første 20 år tilbragte jeg ved en kyst, nemlig ved Flensborg Fjord. Og hav og kyst er noget særligt. Hvad enten det er forrevne og stejle Stillehavsklipper, forblæste og stormomsuste Vesterhavskyster - eller urbaniseringsramte kyster syd for København. Det er de sidste der er emnet for dette indslag.

Københavnsvej befinder sig 200-500 meter fra kysten (til højre for fotoet). Men i stedet for udsigt over strandengene er der udsigt til industriforetagender, parcelhuse, osv. Selv på denne søndag er trafikken tæt.

De stumpede kyster

Køge Strand er for så vidt enkel nok at komme til til fods. Den ender ved et ynglereservat for fugle. Det er åbent i vinterhalvåret. Men det bliver en tur frem og tilbage, med en kilometers penge hver vej. Det var så det. For syd for ynglereservatet er der hegnet ind.

Ikke 300 meter strand, men måske 30 meter strand. Der er fralandsvind, så stranden har fået et par ekstra meter eller ti. Og hvis vi medregner de  afspærrede områder, kan man med lidt god vilje snige sig op på måske 250 meter. Men dejligt er det. Og selv denne dag med hård vind nyder mange søndagen ved kysten.

En god kilometer penge med en strand af 30-40 meters bredde. Det er hvad det kan blive tid nord for Køge. Denne blæsende, iskolde januarsøndag er der ingen der slår sig ned på stranden. Men man kan let forestille sig hvor fyldt stranden må være på en dejlig sommerdag. Og for at komme til strandene længere nordpå, må man begive sig ud på en 5-6 kilometer lang vandring på Værftsvej og Københavnsvej.

Dette foto giver et indtryk af kyststrækningens bredde. Man kan se spadserende i strandkanten, dernæst det smalle bevoksede område, og fotoets højrekant markerer nogenlunde hvor det afspærrede område forløber. I baggrunden kan man se Køge industrikvarters skyline.

Strandparker er typisk for bilister eller cyklister. Man skal finde indkørslen til dem. Men nord for Jersie ophører de kunstige standparker og den naturlige kystlinje dominerer igen. Af selve kysten er kun stranden tilgængelig. Der er et smalt bælte med bevoksning, men ellers er der tæt bebygget næsten helt ned til stranden.

Et sidste kik mod Køge fra Solrød Strand. Dette er nok det mest autentiske på en kyststrækning man kan komme. Lydbilledet er en blanding af den hårde vind og Københavnsvejs biltrafik.

Købstaden og landevejen

Der var engang en købstad ved navn Køge. Indtil 1950'erne en jævnt voksende købstad. Men så tog urbaniseringen fat, og der blev bygget i stor stil. Ikke bare boliger, men også industri. Det sidste havde der sådan set været siden omkring år 1900 - der blev bare flere og større. Og i 1960'erne startede så det omfattende parcelhusbyggeri som man kan se omkring Køge.

Køges torv kan rigeligt måle sig med de store torve i København, og der er også en solid bymidte fra før industrialiseringen. Her er det Nørregade.

Til enhver større købstad hørte også en landevej til København. Den er der stadig, en fire-sporet stærk trafikeret vej  med midterrabat. Og det er her kysterne kommer ind. For vejen forløber langs kysten. Men kysten er der ikke meget at se af. For næsten hele området mellem Københavnsvej og kysten er bebygget med industri som er indhegnet, bevogtet og videoovervåget. I stedet for de naturlige kyster har man lavet nogle strandparker flere hundrede meter uden for kysten. Men de er ikke sådan lige til at komme til, og for vandringsfolket da slet ikke hvis ens hensigt er at gå fx fra Køge til Solrød langs stranden. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre.

Driftsbrogård ved Skensved Å er sammen med Søvilla Kro og et enligt bondehus overleveringer fra tiden før urbaniseringen.

Hvis man ikke er til at gå langs med stærkt trafikerede landeveje med parcelhuse og industrikvarterer, er der ikke meget at kigge på undervejs. Og man skal kigge godt efter. Nr. 145 er et gammelt bondehus fra 1862 - og det er stort set også hvad jeg har kunnet finde om huset. Søvilla Kro ligger i nummer 255, og deres hjemmeside oplyser at den stammer fra 1929. To svaler gør ingen sommer, men de fortæller måske lidt om hvor øde det engang har været. Den nu trafikomsuste kro blev formentlig bygget for at tilbyde byboere fred og ro i landlige omgivelser - lige op til kysten.

Det kan da godt være at Onde Aftens Bro har en bedre historie om sit navn. Men broen over Skensved Å er en hel del flottere, som det ses på billedet. Og den må også minde om at Skensved Å engang har været mere vandholdig. De er opført samtidig og ligner da også hinanden til forveksling.

Der er to på hver sin måde bemærkelsesværdige broer. Den ene er "Onde Aftens Bro" ved Snogebækstien. Historien er her at Christian 4. skal have væltet i sin karet da han passerede åen. Der står 1785 på broen, så den kan ikke have været skyld i styrtet. Ikke så god en historie, til gengæld flottere er broen over Skenveds Å ved Driftsbrogård. Begge broer kan ses på begge sider af vejen. Og da Københavnsvej næppe har haft den bredde da de blev bygget, går jeg ud fra at de er blevet flyttet. De 6.000 engelske tropper som senere deltog i Københavns bombardement i 1807, stødte mod det danske landeværn ved Skensved Å, og marcherede over Onde Aftens Bro mod Køge. I dag ville de engelske tropper nok have smidt træskoene og flygtet over hals og hoved for at undgå at blive kørt over.

Aviserne snakker i disse dage en del om at der bliver mere regn og mere sumpet i Danmark. Jeg skal ikke kunne sige om dette foto ved Ventegodtsvej i Solrød er et bevis på det. Eller om det bare ser sådan ud altid.

Industrien

Hele Københavnsvej i Køge Kommune (dvs. op til Skensved Å) har store industriområder liggende mellem Københavnsvej og kysten. Og Køgeegnens Renseanlæg. Kun områderne omkring Snogebækken og syd for Skensved Å var åbenbart for sumpede til at nogen gad bygge fabrikker der. Disse områder er som skrevet ovenfor afspærret.

Se flere fotoer fra Flickr-album for Køge.