mandag den 4. maj 2015

Utterslev Mose dyreliv

Utterslev Moses dyreliv består udelukkende af bytilpassede "vilde" dyr. Til gengæld kan man få lejlighed til at komme helt tæt på dem


I al den tid jeg har boet tæt på mosen (siden 1996) har Langholmen været et uigennemtrængeligt krat som man ikke bare begav sig i gennem uden lange bukser og sko. Men nu er det slut med det. Kun nogle enkelte træer står tilbage, og man kan frit gå rundt på hele området. Planen er at området om nogle år skal have en engagtig bevoksning. Nu får vi se.

Utterslev Mose er en af denne blogs klassikere, og der er allerede skrevet en del indlæg. Om egentlig natur kan man vel ikke tale. Snarere en kæmpepark med en omkreds på ca. 10 km. Hvis man medregner det hele: Vestmosen, Midtmosen, Østmosen og Højmosen. Fra der hvor jeg bor kan man gå langs Vestvolden, så der kommer 4-5 km ekstra på. Plus det løse.

Også området øst for Horsebakken er ved at blive ryddet. Hvad der skal være her, har jeg ikke kunnet finde noget om. Men mon ikke noget a la Langholmen?

Langholmen "genskabes"

I løbet af vinteren har naturplejere startet på at "genskabe" et naturområde der gennem 40 år er groet til med krat af bl.a. slåen, tjørn, store træer og kornelbuske. Det er Langholmen, som ligger i Midtmosen langs Hillerødmotorvejen. Der er adgang fra Midtmosens nordvestlige hjørne. Rydningen af området skal gerne med tiden føre til at der bliver et engområde og plads til en anderledes fauna og flora. På langt sigt. Man er gået grundigt til værks, og jeg glæder mig til at se om planen lykkes. For generelt ligner Utterslev Mose mere end park end et moseområde. Også øst for Horsebakken i Østmosen er der ryddet et mindre areal.

Utterslev Mose har en ret stor koloni af hejrer. Men det forekommer mig at de er blevet mere vant til mennesker. Før i tiden mener jeg at kunne huske at de ikke sådan lige var til at komme i nærheden af, uden at de fløj væk. Denne her er fra Østmosen. Se også billedet senere i artiklen.

Dyrelivet

Lige nu er der gang i ynglen, og alting er ikke helt sprunget ud, så fugle og dyr må til glæde for vandrere finde sig i at være overbegloet af de mange der bruger mosen. Selv en småkold og blæsende mandag som i dag. Men dyrene har åbenbart vænnet sig til det. Grågæs, ænder, ravnefugle og skader gider knap flytte sig. Selv hejrerne, som det forekommer mig nærmest helt påfaldende har vænnet sig til mennesker. Andre fugle som grønbenede rørhøns, lappedykkere og måger holder sig mere på sikker afstand. Især i kanalen omkring Højmosen kan man se rørhøns.

Grågæssene er vel gået hen og blevet Utterslev Moses vartegn. De bevæger sig helt ugenert, og jeg har været udsat for at de nærmest ikke gider flytte sig for cyklister når de ligger og soler sig på stierne. Ungerne skal være et kærkomment kosttilskud til gedderne, siger nogen. Det har jeg dog ikke set. Men faktum er at de største flokke som her er med næsten nyfødte. De lidt ældre flokke er betydeligt mindre.

Utterslev Mose har gennem tiderne været udsat for påvirkninger fra mange interessegrupper: Landmænd, vandværksfolk, jægere, naturfredningsfolk, ornitologer, spildevandsfolk, parkentusiaster - og i dag bl.a. mosevenner, naturplejere, grillparties, motionister, biavlere, hundeluftere, og mange andre. Og læser man som jeg lokalstoffet på internettet og papirmedierne ryger der gnubbede ord og finker af panden interessegrupperne imellem. Det gør at en tur rundt om Utterslev Mose samtidig er en vandring rundt i områder hvor disse dominerer i højere eller mindre grad.

Den store aggressivt udseende krabat i midten skal ikke være utypisk for mågekolonien som blev etableret for nogle år siden. Før i tiden havde mågerne gyldne tider med de åbne lossepladser og Storebæltsfærgerne. Men de tider er forbi. Så i dag har de fået deres egen ynglekoloni i Østmosen. Den kan høres langt væk.


Det er nok ikke sidste gang Utterslev Mose skifter udseende. Det har den gjort flere gange. Den seneste gennemgribende forvandling skete under 2. verdenskrig, hvor mosen blev udgravet og stort set fik det udseende som vi kender i dag. Med de skarpe afgrænsninger mellem land og vand, det dybe vand ud til holmene der tilsyneladende lever deres eget liv derude, et pænt stykke uden for menneskenes rækkevidde.

Lappedykkerrne er overalt i mosen, hvis eller man lægger godt mærke til den modsatte bred. Modsat ænder og gæs er de absolut ikke til sinds at omgås mennesker, andet end på behørig afstand, og i sikkerhed. Her ved broen over fæstningskanalen i Vestmosen.

Det er redebyggetid for egern. Og denne her er i gang med at vriste noget pakkegarn fri fra en gren. Reden er ved at blive bygget højt oppe i træet. Østmosen omkring Rismosevej.

Og til slut denne højre hvor jeg ikke engang behøvede at zoome ind. Den var for optaget af fiskeri. Enten har jeg bare ikke lagt mærke til det før, eller også har disse store, flotte fugle nu lige som svaner vænnet sig til mennesket. Midtmosen ved Horsebakken.