fredag den 13. marts 2015

Københavns Karnap-Bælte

I lighed med folkelige hentydninger til befolkningsgrupper som Whiskey-Bæltet, Pommes Frites-Bæltet og Shawarma-Bæltet, kan man på det arkitektoniske område tale om Karnap-Bæltet


Hvis man går en tur til København (i bil lægger man næppe mærke til det, for man skal kigge op), vil man på indfaldsvejene opdage at der på visse strækninger af op til en kilometers længde forekommer massivt mange etagebyggerier med karnapper. Altså et fremspringende bygningsparti forsynet med tag og vinduer. Det gælder  
  • Østerbrogade mellem Trianglen og Øbro-Hallen.  
  • Tagensvej mellem Ægirsgade og Heimdalsgade.  
  • Nørrebrogade mellem Runddelen og Nørrebro Station. 
  • Åboulevarden mellem Søerne og Jagtvej.  
  • Gammel Kongevej.  
  • Vesterbrogade syd for Søndermarken. 
  • Sønder Boulevard ved Enghave Station
Og kigger man ned gennem flere af sidegaderne i disse områder, vil man opdage det samme. Trækker man en linje mellem disse, får man et regulært karnap-bælte. Og bare rolig, det er ikke et alment kendt udtryk, men et arbejdsudtryk som jeg har fundet på til denne tur! De mest prangende karnapper finder man på Østerbrogade og Gammel Kongevej. Jeg har ikke taget Amagerbrogade med. Men kendere kan jo supplere,

Karnap: Et fremspringende bygningsparti forsynet med tag og vinduer. Frederikssundsvej 25. Huset ligger lige uden for Karnap-bæltet. Men det blev opført i 1902. Så det var såmænd bare løbet i forvejen. Karnapper gik af mode igen da husene ved siden af skulle bygges. Så såvel husene til venstre som til højre har ingen karnapper!

Hvis man tjekker bygningerne i Ejendomsregistret, viser det sig at langt de flest af dem stammer fra perioden 1895-1910. Groft sagt. For København udvidede sig ikke jævnt. Nogle gange rykkede nogen i forvejen. Og karnapper blev også bygget sporadisk efter denne periode. Forud for dette karnapboom var der imidlertid gået en vanskelig periode.

En tidlig frontløber (1885) på denne karnap-rute er der på Gammel Kongevej 136. Og facaden ligner jo noget fra et slot! Politivennens skribenter ville formentlig vende sig i deres grave - og i tilfælde af at nogen havde overlevet, fået et hjerteslag.


Forbudsperioden

Siden 1683 var det forbudt at "lade bygge eller indsætte" karnapper på huse i København uden tilladelse. Ikke bare i Danmark og det holdt helt op i slutningen af 1800-tallet, omkring 1890. På Politivennens tid var karnapper - eller "skomagervinduer" - ligefrem lagt for had i København. Jeg har redigeret 3 af disse frådende rasende angreb mod karnapper fra Politivennen. Følgende artikel fortæller hvoraf raseriet kom:

.. disse vansiringer er vist nok ikke er almindelig tilladte, så skal ikke her nævnes eller bestrides ejerens ret til at sætte dette hæslige vindue op. ... Hvor dejligt kunne ikke en sådan husejer selv eller lejerne sidde og godte sig i karnapper ved en "stor udsigt". ... Hvor forhøjes ikke nydelsen ved den betragtning at naboerne ikke har den fordel at man altså "udelukkende" nyder den. ... Endelig forsødes det hele tusindfold ved den skønne tanke: Denne nydelse haves på disse menneskers bekostning! Det er om man så vil sige en erobring taget fra dem. De venstre naboer kan nu ikke se op ad gaden til højre, og de højre ikke til venstre. Når altså en karnapskabende husejer sidder i sin erobrede provins, hvor må han da ikke gennemstrømmes af den østerlandske erobrers følelse, der stolt skuer hen på de overvundne som han har ladet øjnene udstikke på!

Også en tidlig frontløber fra 1898: Grenågade på Østerbro. En sidegade til Nordre Frihavnsgade. Hele gaden er ganske enkelt besat med karnapper. Firkantede. Trapezformede. Denne typee karnapper er der rigeligt af i hele karnap-bæltet.

Lovgivningen var dog indført fordi de smalle gader og stræder kunne ikke rumme karnapper der ragede ud,
Karnapper ... en anmasselse, som kun det endnu såre ufuldkomne politi og den endnu dybt slumrende følelse af lighed kunne holde til gode. ... den, der bygger en karnap, fornærmer sine naboer, mens han skænder sit hus. (Politivennen nr 169, 18. juli 1801, s. 2698-2699)
Det praktiske argument sammen med det æstetiske går op i en højere enhed i denne nedrakning:
... disse vanskabninger (er) til vanære for vores bygningskunst og smag. Man ser allerede huse, der har to og flere sådanne glasskabe. Ja de begynder endog at stige fra underste etage op i 2. sals højde, og vil måske stige endnu højere. Det er et stort ønske, at man får dette uvæsen standset. ... Det er ubestrideligt at enhver der sætter karnap på sit hus, skader udsigten for en stribe huse til begge sider. (Politivennen nr. 353, 26. januar 1805, s 5614-5615)
Hvis Politivennens skribenter var udtryk for en mere generel holdning, er det ikke så sært at karnapper først begynder at dukke op i København langt tid efter voldene ikke længere lagde sine strikte restriktioner på arkitektoniske udfoldelser.

Tagenshus på Tagensvej 88, hjørnet med Haraldsgade 1 (1890) er lidt af et unika. Der er ikke mange tårnlignende karnapper som disse mange andre steder. Karnapperne i Haraldsgade har da også en mere gængs form.

Hvis man kigger på det tidligste byggeri fra umiddelbart efter sløjfningen af volden, fx kvarterne i Nansensgade, Farimagsgade og deres forbindelses- og sidegader, så vil man se at de er blottet for karnapper. Forsiringer i husfacaderne, javel masser. Men ingen karnapper eller for den sags skyld større udsving i de plane husfacader. Et af de få etagebyggerier inden for Søerne er Upsalagade 18-20 (1897) tegnet af arkitekten Otto Valdemar Koch.

Karnapper bliver tilladt

Brokvarterne var før 1856 (altså på Politivennens tid) forstæder til København. I starten præget af villaer. Men snart startede et todelt etagebyggeri: Et til borgerne med tårne, spir, stuk og karnapper, et andet til arbejderklassen, udlejningsejendomme og lejekaserner. Argumentet mod karnapper om at de fyldte for meget i gadebilledet var begyndt at krakelere. Men alligevel gik der en del årtier før forbuddet blev ophævet og man i massivt omfang begyndte at bygge opføre etagehuse med karnapper.

Østerbrogade 33 (1909). Her er vi i slutningen af karnap-æraen. Og måske er det hele også ved at gå lidt for meget over gevind? Kobbertag, rød-hvide farver. Gesimser. Vi er nået til Socialdemokratiets årrhundrede, og det er ikke god tone at udstille luksus.

Karnapper blev brugt inden for flere af etagebyggeriernes stilarter omkring århundredeskiftet 1900, fx de forskellige arter af nationalromantik (røde mursten-hvide vinduer, buekarnapper) og Jugend. Og de har flere former: Kasseformede, trapezformede eller bueformede. Ofte ender de ud i et tårn eller et spir med kobbertag. Eller måske en altan. Nogle ser tunge og plumpe ud, mens andre er elegante og let formede. Og nærmest får bygningen til at virke som et slot.

De mest prangende karnapper finder man på hjørnehuse. Og hvis hjørnet så er hvor to hovedfærdselsårer krydser hinanden som her Østerbrogade-Jagtvej/Strandboulevarden så bliver der sat spir med løgkupler og krummelurer ovenpå karnapperne. Jagtvej 229 (1908) og Østerbrogade 158 (1903).

Senere byggestile opererede ikke med karnapper, fx nationalromantikken 1915-1945, som pga manglen på fremspring med tilsyneladende endeløse ensformige facader blev kaldt for "kilometerstilen".

Nørrebrogade kan måske ikke mønstre så megen prunk og pragt som Østerbrogade. Men det går da meget godt, her på nr. 201 (1900). Over for Stefanskirken.


Karnap-vandring

Man kan som Politivennens skribenter mene mange ting om karnapper. En ting opnåede disse skribenter: At jeg blev opmærksom på karnapper, selv om jeg i over 40 år har vadet rundt i brokvartererne og set dem utallige gange uden rigtig at lægge mærke til dem før nu. Og nu begynder denne weblogs læsere måske også at lægge mærke til det. Jeg kan kun ønske god fornøjelse. Karnapper er historien om de evige variationer over et bestemt tema.

Jagtvej 9-11 er slutningen af Nørrebro, og for enden af husrækken er det Falkoner Alle. Med andre ord Frederiksberg. Vi er på vej ud af arbejderkvarteret med de mange lejekaserner og til det diskret fornemme Frederiksberg. Det sker med denne bombastiske fanfare af buekarnapper, kasseformede karnapper og trapezformede.

Østerbrodelen af Karnap-Bæltet har nogle meget imposante bygninger, nærmest prangende i stil med palæer eller slotte. Det gælder også sidegaderne. Grenågade (1898) er nærmest kun med karnapper, ligesom gaderne ved Sankt Jacobs Plads, Sankt Jacobsgade, Ribegade. De stammer formentlig fra de dage hvor Østerbro fik ry for at være det fineste af Københavns fire brokvarterer.

Brøndsteds Alle, Vesterbrogade 276 (1902) blev opført af tømrermester Petersen og malermester Andersen. Borgerskabets diskrete charme i fuldt flor på Frederiksberg, tæt på de små haver, Søndermarken og Rahbeks Alle.

Tætheden af karnapper er ikke ens alle vegne. På Nørrebro er de især koncentreret om indfaldsvejene Tagensvej og Nørrebrogade, mens sidegaderne ikke på samme måde som Østerbro er tæt besat af karnapper.

De tunge arkitektdrenge

De fleste karnapbyggerier er formentlig bygget af håndværksmestre og/eller ukendte arkitekter. Men der findes nogle virkelig tunge drenge imellem: Nørrebrogade 168 (1903) er tegnet af en af de helt store, Anton Rosen (1859-1928). Han tegnede bl.a. Palads Hotel på Rådhuspladsen og Lurblæserne lige over for. Han er så anerkendt, at der i 2013 blev skrevet en bog om ham.

Nørrrebrogade 168. Rosen skriver om den i Architekten 1903, s. 142-143. Her er også et sorthvid foto fra dengang. Bygningen ligner sig selv, bortset fra at det øverste afrundede fag påvinduerne bestod af 16 bittesmå ruder. På de to tårne var der nogle dimser øverst med en flagstang imellem.

Et andet fredet byggeri er Åboulevarden 12-18 og Danas Plads 11-13. De er tegnet af arkitekt Ulrik Plesner (1861-1933). Foregangsmand for den nationalromantiske stil. Han fik også lov til at tegne et af de få karnapbyggerier i selveste hjertet af København, Gammeltorv 8 (1905-1906).

Plesners fredede bygninger på Åboulevarden står nyrenoverede. De er nærmest slotagtige og med de nationale rødhvide farver. Krumningen på Åboulevarden nærmest fotografen er elegant skjult ved at fortovet er trukket ind under bygningen. Det kan lige anes ved den hvide varevogn.

Der er mange andre steder man kan kigge efter karnapper af kendte arikitekter end de gader jeg nåede igennem. Fx Frederiksberg Borgerforening mellem H. C. Ørstedsvej/Tårnborgvej (1901), Forchhammersvej 12-16 over for Markuskirken (arkitekt A. Clemmensen, 1903), Strandboulevarden/Livjægergade (arkitekt Eugen Jørgensen, 1903), Trianglen 2-4 (arkitekt Thorvald Jørgensen, 1903), ligesom Genforeningspladsen i Vanløse er et eksempel på et nyere karnapbyggeri, nemlig fra 1920'erne.

Forstædernes karnapbælter

Som et kuriosum har de fleste af Københavns daværende forstæder også deres karnap-bælter i miniformat. Fx er der et enligt hus på Frederiksundsvej 209 som et stykke fra Brønshøj Torv. Det er bygget 1914. Flere karnap-etageejendomme findes ned af den krydsende Tølløsevej 1 (1915). Som forventet er de dog kun udført i 2 etager, så her nærmer vi os villaen. Måske har din by også et karnap-bælte!

Flere karnapper

Man kan sagtens finde enkeltstående karnapbyggerier andre steder rundt i København. Men ingen steder forekommer det mig at de er så massivt repræsenteret som i den ovennævnte karnap-bælte. Altaner, balkoner, terrasser mm. er meget mere almindelige i etagebyggeri. Villaer er en anden snak. Men næppe noget der kan afstedkomme en tur  i stil med denne.

Jeg tog over 60 fotoer på denne tur. Og jeg kunne have taget hundredvis af andre. Nogle af dem ligger på mit Flickr-album.  Indtil jeg lægger nye på ligger de forrest. Ellers kig under København og Frederiksberg.

Inspiration

Kend dit etagehuse. Forstaden.

Ruten

Nordhavnen Station. Gaderne mellem Nordre Frihavnsgade og Århusgade. Jagtvej. Gaderne omkring Aldersrogade, Haraldsgade, Hermodsgade. Tagensvej. Gaderne mellem Heimdalsgade og Ægirsgade. Nørrebrogade. Stefansgade. Hørsholmgade. Åboulevarden. Gaderne omkring Bülowsej. Gammel Kongevej. Frydendalsvej. Vesterbrogade. Enghave Station.