torsdag den 5. februar 2015

Værebro Å-dal, dag 3

I miniserien om forsøget på at trænge frem til Værebro Å, gælder det denne gang nordfra mellem Stenløse og Ølstykke


Der er den så, Værebro Å. Men det er også det eneste sted man på denne tur kan se den. Nemlig på Værebro Kildeplads. Man skal tilmed fortsætte hvor arbejdsvejen ophører gennem et sumpet område som jeg ikke er helt sikker på man kan gøre når der ikke er frost. Sivene antyder måske for kendere at dette ikke er vandreterræn.

Jeg har efterhånden lært lektien: Man kan ikke gå langs Værebro Å. Man må finde den tætteste parallelle vej, helst et højdedrag, og tage stikveje ned gennem ådalen. I dagens ekspedition Ll. Petersborgvej-Ågårdsvej-Kildebæksvej. Herfra går stikveje ad arbejdsvejen på Værebro kildeplads, Lindendalsvej og Damstensvej. Så vidt jeg kan se, er det på det nærmeste umuligt at undgå at måtte gå tilbage ad stikvejene. Med mindre man har waders, machete og gummibåd klar, eller er indstillet på at blive meldt til politiet for indtrængen på privat grund.

Budskabet er ikke til at tage fejl af. Og jeg er den sidste til at ødelægge den gode stemning, så der bliver resolut drejet om på hælene.

I forhold til de to andre forsøg var det yderst begrænset hvad man ser til åen, men til gengæld kommer man op på højdedrag, hvorfra man adskillige steder i et så klart vejr som i dag har en pragtfuld udsigt over selve ådalen. I gråvejr med ringe sigt tror jeg turen nok er lidt kedelig, for vejene passerer gennem dyrkede arealer, golfbaner, hestefolde o. lign.

Fra broen over åen ved kildepladsen kan man se ned gennem ådalen. Lidt misvisende for hvordan der generelt ser ud. Med et bredt bælte af sumpet siv på begge sider, ofte store moser og vandhuller. En forbandelse for vandringsfolket, men til gengæld et eldorado for fugle- og dyrelivet. Det kan vi så til gengæld nyde - på afstand.

Modsat alle andre kildepladser jeg har besøgt, er der ingen arbejdsvej gennem hele Værebro Kildeplads. I den østlige ende hvor den støder til Værebro Å, er der simpelthen så sumpet at jeg vil fraråde alle at forsøge at komme igennem området. Man kommer let til uforvarende at synke ½ m ned. En opgravet vold rækker kun et lille stykke, og så er terrænet igen ufremkommeligt. Forstå mig ret: Jeg synes det er helt i orden at det er sådan. Lad nu de dyr få fred, for vandrere, landmænd, vandværksfolk eller andre som måtte finde på at "erobre" området. Det er så sjældent man møder sådan et område i Københavnsområdet og Nordsjælland.

Fra Ågårdsvejs højdedrag kan man få et indtryk af hvor bred ådalen egentlig er. Det er ikke de dramatiske skrænter man kender fx fra Køge Å, men et fladt, vidt udstrakt vådområde.

For enden af Lindendalsvej har Egedal Kommune et lille indhegnet areal som bliver afgræsset for vildt. Længere nede bliver man så på et skilt truet med politiet hvis man vover sig længere mod syd. Det ser ellers fristende ud, men den gode stemning er ødelagt, og jeg drejer hårdt om på hælene og går tilbage.

Her et andet sted med en flot udsigt over ådalen. Man kan uden besvær se helt klart til Energitårnet i Roskilde, det er vist 10-15 kilometer væk (ikke med på dette billede, da forgrunden blev overbelyst pga det kraftige solskin).

Ad Damstensvej kan man heller ikke komme længere end til en lille samling huse for enden af vejen. Hvis man ikke er interesseret i dem, kan man nøjes med at nyde udsigten fra Værebro Golfcenter.

Her en udsigt væk fra ådalen mod nord, ved den over 5.000 år gamle langdysse ved Kildebækvej. Det er Ølstykke man kan se i horisonten.


Ruten

Som beskrevet i teksten. At terrænet kan forekomme vanskeligt til tider fremgår af at det tog 3½ time at gennemtrave de 14 km.