onsdag den 17. december 2014

Byggeplads København

København ligner en byggeplads. Ikke kun i City, men også i brokvarterne


Istedgade overgiver sig aldrig. Måske ikke, men den forandrer sig! Gaden er et godt eksempel på hvordan man forsøger at gøre store gade mere venlige over for fodgængere, cyklister og den offentlige transport - og for de lokale beboere: Bredere fortove og cykelstier og to kørebaner til bilerne. Dette gælder fx også Vesterbrogade, Tagensvej og Nørrebrogade. Mens omlægningen står på på, hersker kaos.

København er - som altid, men måske især nu - i evindelig forandring. Pt bliver der bygget metro, anlagt cykelstier, gjort plads til hurtigbusser, fjernevarmerør udskiftes og nye rør til fjernkøling lægges ned som led i arbejdet med at gøre København C02-neutral i 2025. Nye bydele skyder op til 100.000 nye københavnere. Der udstedes årligt ca. 10.000 gravetilladelser. Dagligt er omkring 500 i gang. Og snart går arbejdet med at sikre byen mod skybrud for alvor i gang. Transportministeriet nedsatte en Trængselskommission, som har lavet en betænkning om "en samlet strategi for modernisering af hovedstadsområdets transportsystem, der vil øge kapaciteten og styrke mobiliteten i hele hovedstadsområdet".

Det kan godt være der er julehygge i Tivoli, men udenfor hovedindgangen ser udsigten sådan ud: Nyd udsigten til Cirkusbygningen, for den varer ikke ved. Her tæt på Rådhuspladsen lå 1881-1957 National Scala, 1957-1987 Anva, 1987-2012 forskellige strandede Scala-projekter, indledt af bl.a. 90-årsfødselaren Bent Fabricius-Bjerre. om føje år vil der så stå 5 fritstående runde bygninger der forbindes af gangbroer.

Denne sommer sommer var der så meget gang i gravemaskinerne, at Københavns Kommune udsendte en gravearbejdeadvarsel. Bl.a. Eurovision Song Contest i maj betød at en del gravearbejder blev udsat. Da man så endelig gik i gang, kom skybruddet der dels forårsagede behov for nye gravearbejder, dels ødelagde eller forsinkede allerede igangværende. Kommunen lavede et kort. Udover i City og brokvartererne er der gravearbejder på de store indfaldsveje ind til København. Fx renoveringen af kørebanerne på Sjællandsbroen og renoveringen af vejene i Sydhavnen, samt arbejdet med at skabe en ny ”flyover” på Helsingørmotorvejen ved den nye Nordhavnsvej

Med Den Sorte Diamant som baggrund arbejdes der langs havnefronten på Bryghus Projektet. Der graves dybt under havnen. Med tiden ved et stort kontorkompleks og en ny bro over havnen være at se her.

Bryghus Projektet

I Indre by drejer sig bl.a. om: Renoveringen af Stormbroen, udskiftningen af bl.a. fjernvarmerør og vandrør i Nørregadekvarteret, Bryghus Projektet ved Christians Brygge og Metroarbejdet ved Kgs. Nytorv. Bryghusprojektet lidt syd for Det Kongelige Bibliotek besværliggør trafikken langs Københavns Havn og er både arealmæssigt stort og dybt.

Langebro i baggrunden, set fra Den Sorte Diamant. Bryghus Projektet går i dybden. Endnu kan det hele kun ses på skitser som er hængt op på plankeværkerne rundt om byggeriet. Trafikken kanter sig gennem afspærringer og ensrettede vejbaner.

Boligbyggeri

En af de store klumper er boligbyggeriet. Efter jeg vandrede rundt i Nordhavnen 30. juli 2014 har der den 25. september været rejsegilde på ”Havnehuset” bag Silohuset. De i alt 50 ejerboliger er klar til indflytning fra maj til november 2015. ”Havnehuset” får facader i rødbrune - og en del af etape 2 i grålige nuancer, som matcher bevaringsværdige byggerier i Århusgadekvarteret. Huset bygges i 4-6 etager med beboelse fra 1. sal.

Lidt rygende industri er der da stadig i området, der 1880-1890 huserede Københavns Latrinlosseplads. Senere blev industrikvarter hvor der bl.a. blev produceret bolsjer. Nu bolsjefabrikken blevet revet ned og erstatteet af noget der skal være ungdomsboliger.

I Nordvestkvarteret bygges der ungdomsboliger på Glentevej 10. De kaldes også "Bolsjefabrikken" fordi her lå tidligere ”Nørregades Bolcher”. I en periode fungerede bygningerne som koncert- og kulturhus, men blev til sidst nedrevet. Boligerne er alle 2-værelses lejligheder med eget badeværelse og trinnette-køkken. I bebyggelsen bliver der 67 lejligheder i fem etager (høj stueetage – 4. sal), hvoraf fire er handicapboliger.

Erhvervsbyggeri

Mærskbygningen, også kaldet The Maersk Building ligger ved Panum og forventes at mere end fordoble dettes areal. Det er påbegyndt 2012 og forventes færdigt i 2015. Ved årsskiftet skulle råhuset stå klar og hovedparten af facaden være monteret. Betonen støbes på stedet i en kontinuerlig proces. Når den engang er færdig, vil den være 75 meter høj, 4 meter højere end Rigshospitalet.

Fra hjørnet af Tagensvej og Blegdamsvej har man en af de bedste udsigter til Maersk Building. 75 meter vil det med tiden tårne sig op bag Panuminsituttet til højre i billedet. Tagensvej er helt forandret med busholdeplads i midten af vejen. Området der nærmest lignede en motorvej midt i byen, har totalt ændret karakter. Måske en torn i øjet på bilisterne, men jeg synes området har fået en meget mere menneskelig karakter.

Carlsberg-grunden bliver til Carlsberg-byen. Den 30. juni startede gravearbejder fra Stjerneporten på J.C. Jacobsens Gade til byggeafsnit 8 (UCC). Når Carlsberg Byen står færdig, skal et centralt, miljøvenligt fjernkøleanlæg levere køling til hele bydelen. I alt etableres 1800 meter køleledninger, hvoraf de første køleledninger skal føres til det såkaldte Byggeafsnit 8, som bl.a. kommer til at huse Carlsberg Station og uddannelsesinstitutionen UCC. Arbejdet udføres i 3 etaper, med start på Tap E Plads, øst for Dansehallerne. Carlsberg Byen sørger for, at der er adgang til bygningerne i området, og at der bliver spærret af til udgravningen. En del af byrumsinventaret tages ned og genopsættes, så hurtigt det er muligt.

Broen mod Vester Fællesvej er blevet restaureret, og i baggrunden kan man se det omfattende byggeri på Carlsberg-grunden. Også Sønder Boulevard langs jernbanen på modsat side er et eksempel på at man har indrettet bybilledet til at mennesker rent faktisk også skal kunne være der for biler og trafik.

Jeg kunne også være taget ud til Ørestad Syd, umiddelbart syd for Hannemanns Alle bygges der på Copenhagen Arena. En arena af international standard for sport, musik og kultur. Man forventer på denne måde at "styrke hovedstadens evne til at tiltrække turister, internationale sports- og kulturbegivenheder og nye virksomheder og dermed være med til at fremme vækst og beskæftigelse".

Infrastruktur

HOFOR gravearbejde i forbindelse med renovering eller etablering af kloakledninger, fjernvarmeledninger og vandledninger. Alene i den indre by halv snes steder, hovedsagelig etablering af nye fjernvarmeledninger.

Der bor stadig ikke nogen bager i Nørregade, og hvis der havde gjort, ville butikken have trange tider. Fjernvarme! Nu er asfaltarbejderne så endelig i gang med at lukke det hele til igen. Nettobilen vil ikke længere skulle kante sig gennem afspærringer for at komme ind ad porten til højre og cyklister ikke længere trodse ensretningen for at komme til Nørreport Station.

Den 22. august 2013 beskrev jeg de daværende byggepladser for Metroen. Og de ligger der stadig. selvfølgelig er man nået længere. Andre færdige projekter er parkeringsanlæg under Kvæsthusbroen. I 2013 nåede man bunden i byggegruben til det underjordiske p-anlæg på Kvæsthusmolen, 10 meter under havoverfladen i den nordlige del af byggegruben. Jorden blev sejlet til Køge Jorddepot. Der blev herefter monteret 378 jordankre, som fastholder p-anlægget under terræn.

Ny jernbane

Retfærdigvis må også nævnes nogen jeg ikke nåede. Udover metroen er man i fuld gang med at anlægge en ny jernbane Ny Ellebjerg-Køge-Ringsted. Det foregår i etaper: En af dem er Frugtmarkedet, Kulbanevej og Retortvej. For at få plads er der omfattende vejomlægninger, bl.a. nye veje og afvanding omkring Retortvej og en ny bro over den kommende jernbane. Frugtmarkedet og Kulbanevej omlægges, mens Retortvej både skal omlægges og føres over den kommende højhastighedsbane på en ny vejbro.

Det andet er Vigerslevparken, hvor banen skal føres under Vigerslevvej, som derfor hæves. Banen fortsætter ind i Vigerslevparken, hvor den anlægges i et trug med støttevægge. I Vigerslevparken krydser banen ind over Harrestrup Å på en bro. Gennem Vigerslevparken anlægges banen i et åbent trug med støttevægge. Efter at have passeret Vigerslevparken anlægges banen i en tunnel under Vigerslev Allé og frem til stibroen ved Ulstrupvej (Hvidovretunnellen). For at skabe plads til banens passage gennem Vigerslevparken, skal vi udføre en terrænregulering, så parken får en jævnt faldende skråning fra den hævede Vigerslevvej og ned mod det sted, hvor Harrestrup Å krydser parken. Den tværgående cykel- og gangsti omlægges og får et nyt forløb gennem parken, men med samme tilslutningspunkter til Vigerslev Allé og Folehaven som i dag. Stien vil føres over banen.

Kulbanetunnellen er en 700 m. lang tunnel under det grønne område ved Kulbanevej og under Vigerslevvej. Kulbanetunnellen etableres øst for genbrugsstationen til Vigerslevvej. Vigerslevvej hæves 2 m og banen løber videre fra Vigerslevvej i en åben afgravning gennem Vigerslevparken.

Klimasikring

Skybruddet kort efter sommeren gjorde endnu engang opmærksom på fremtidens store byggeprojekter: Skybrudssikring. Det er ikke gået i gang for alvor, men der er dog en afløbstunnel i Vigerslevparken i forbindelse med ekstremregn.

Stormbroen ser færdig ud, men skinnet bedrager. Godt nok er oversiden klar, men indtil 2015 arbejder man på undersiden. Broen viste sig at være mere faldefærdig end man regnede med. Der arbejdes i dag under broen (se båden). Røg vælter op på den anden side af broen.

Afledte gener og problemer

Sikkerhed, social dumping, tyverier er emner som er knyttet til alt dette. Ligesom gener som støj, lys om natten, afspærringer osv. for de omkringboende. Jævnligt medfører gravearbejderne også midlertidig brud på forsyninger af el, varme og vand når ledninger bliver kappet over.

Ruten

Enghave Station. Vester Fælledvej. Istedgade. Vesterbrogade. Vester Voldgade. Christians Brygge. Stormbroen. Nørregade. Nørre Søgade. Tagensvej. Ægirsgade. Hillerødgade. Glentevej. Nørrebro Station. Ialt omkring 16 km.