lørdag den 29. november 2014

Mølleåen - Hareskov

Mere præcist: Fra Lyngby Sø og Åmose, Mølleåen, Hareskoven og Jonstrup Vang til Ballerup

Lyngby Sø er delt mellem Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk kommuner. Holder man sig på nordsiden, Lyngby Åmose er man i den sidste. Her et typisk forløb af stien gennem mosen. Man kan andre steder gå helt ned til søbredden.

Jeg missede solen efter middag og et par timer frem. Til gengæld slap jeg for den bidende friske vind. Og jeg var bestemt ikke den eneste: Skove, moser, søer og stier er denne lørdag formiddag tæt befolket med hundeluftere, vandrere, løbere, cyklister, kajak- og kanosejlere og andre. Vandreturen i dag går gennem bynære naturområder.

Lyngby Åmose

På nordsiden af Lyngby Sø ligger en stribe mose. Man kommer til den ad en promenade langs østsiden af søen. Engang var det et fredeligt sted som Lyngby kommune havde fået anlagt for en billig penge. Men selv en lørdag som denne er der nu omstunder et inferno af larm fra Lyngby Omfartsvej. Udsigten står i grel modsætning til larmen. På den ene side drages man af den pragfulde udsigt over søen, på den anden side stresses man af støjen, som faktisk først dæmpes 1½ km væk når man når Mølleåen. Åmosen er ellers et godt sted at vandre. Man kan i modsætning til så mange moser gå helt nede ved søbredden, hvor der er anlagt en sti. Herfra har man også udsigt over selve søen og de små holme som "deler" søen i to dele.

Møllefloden mellem to søer. Kajakkernes motorvej? Hvor broen går fra Spurveskjul nord for åen (til højre) ti Nybroskov syd for (til venstre).

Mølleåen

De ca. 3 km Mølleåen mellem Furesø og Lyngby Sø er en af de bedre strækninger af Mølleåen. Der er dramatiske skrænter og åen selv er ret bred, faktisk nærmest en flod. Allerede Danmarks militærdiktator, kong Frederik 3. havde fået øje på områdets skønhed. Frederik 3. var den konge som kastede Danmark ud i den ulyksalige krig med Karl 10. Gustav af Sverige, og var ved at udradere Danmark af verdenskortet, hvis ikke fordi det havde været fordi hollænderne kom til hjælp og slog svenskernes storm på København tilbage i 1659  Frederik 3. havde - lidt lige som Hitlers arkitektoniske drømme om Germania - en drøm om en kolossal sommerresidens med Mølleåen som midterakse i Frederiksdal. Han nåede dog at dø forinden (ligesom Hitler) og planerne blev aldrig til noget. I stedet tilfaldt resterne af sommerresidensen en senere dansk militærdiktator, kong Christian den 6's udenrigsminister Schulin hvis efterkommere stadig ejer slottet Frederiksdal.

Der løber ikke megen vand fra Louisekilde længere. Men stedet er stadig idyllisk. Indskriften er blevet ophugget i nyere tid, men er igen ved at forvitre. Teksten står på tavlen.

Fra 1791 stammer Louisekilden som ligger ca. midtvejs mellem de to søer. Den blev meget belejligt opdaget på hendes 50 års dag. Men hele området emmer i den grad af at være et meget attraktivt udflugtsmål for københavnere. Selv på en bidende kold dag som i dag hvor alle restauranter og kafeer er lukkede, er der masser af mennesker. Hvis man har tid og ork er der adskillige afstikkere undervejs, fx til Jægerhuset, Sneglebjerget, Den Gamle Have, Frederiksdal og Hjortholm. Jeg besøgte dog kun den sidste.

Det fremgår af plancen at Winther skrev et digt heromkring i 1828: Flyv fugl flyv over Furesøens vove. Men man behøver nu ikke en finkulturel, forældet digter til at fornemme landskabets storslåethed.

Store Hulsø

Skoven syd for Furesøen hedder Frederiksdal Storskov. Forlader man Furesøen og går mod syd mod Hareskoven passerer man et noget kedeligt udseende åbent område, Ladegårdsmarken. Men synet bedrager. Ladegårdsmarken er en rasteplads for trækfugle, bl.a. sjældne arter som hvepse- og fjeldvåger og fiskeørne. Man bør absolut unde sig vandreturen omkring Store Hulsø. Søen er for så vidt ikke så imponerende. Man kan selv nu hvor alle bladene er væk, dårlig få et overblik over søen. Men området omkring søen er et besøg værd.

Stemningsbillede fra Store Hulsø. Man aner hvor svært det er at se selve søen, men det gør heller ikke så meget. I baggrunden de høje bakker som omkranser hele søen.

Søen er et dødishul fra istiden med meget stejle skrænter. Og man kan stort set gå omkring hele søen, både oppe og nede. Under militærdiktaturets værste tid i Danmark, enevælden i perioden 1668-1739 var det forbeholdt kongen at færdes her. Sådan er det heldigvis ikke mere. Jeg tog turen syd om søen. Turen går gennem urørt skov med birk, el, skovfyr og andre træer.

Hareskovene

Endnu længere mod syd ligger så Hareskoven. Dem har jeg allerede anbefalet på tidligere vandringer. Og det skal så bare gentages her. Denne gang tog jeg turen ad en af de snorlige veje, Gl. Jagtvej, som løber hele vejen fra Femvejsstjernen til Langehus Skovløberhus, hvor der i anledning af årstiden sælges juletræer og hjemmelavet og industrielt fremstillet julepynt af alskens slag.

At julen nærmer sig, fremgår af denne billede fra Langehus Skovløberhus, hvor en familie bringer årets juletræ sikkert i havn. Fra den gule bygning i baggrunden er der udsalg af diverse julepynt mm.

Hareskovene rummer også mindre skovstier, men jeg valgte de brede, befærdede stier denne dag hvor det handlede om at kunne gå rask til for at holde varmen. Hareskovene er på alle måder et godt sted at vandre. Terrænet er kuperet, mange bakker og man kan selv vælge hvor udfordrende man vil have det ved at vælge mellem de behagelige brede skovstier eller de mudrede og glatte.


Solen er endelig tittet frem da jeg passerer det unavngivne vandhul syd for Gedderygmose i Hareskoven. Men det blæser så til gengæld frisk til. Og det er blevet hundekoldt.

Ruten

Lyngby Station. Mølleåen. Gl. Jagtvej. Ballerup Station. I alt ca. 20 km.