Fjordstien Hornsherred midtøst

Vikingeskibe, Pontoppidan, bro/tunnel og en arbejdsanstalt. Hornsherred er et fredeligt område at bo

Det er usædvanlig mildt vejr for årstiden: Næsten ingen vind og havblik, og endnu dufter der af nys  nedfaldne blade. Sigtbarheden er til gengæld ikke den bedste på denne disede dag med høj fugtighed. Men fint vandrevejr! Og generelt er denne tur meget natursmuk med mange, gamle huse både i landsbyer som på landet.

Kik på himlen! Fugletræk over Maglehøjgård umiddelbart syd for Tørslev. Det er i dette område der er udarbejdet planer for en højbro eller en tunnel under Roskilde Fjord til erstatning for den udtjente Kronprins Frederiksbro ved Frederikssund. Fuglene har formentlig brugt den vej gennem tusinder af år.

Om Fjordstien på Hornsherred står der i folderen at "Der er ikke anlagt et særligt stiforløb". Men der findes dog et supplement til folderen med ruter angivet. På det Kraks Kort jeg bruger eksisterede de afmærkede stier mellem Skuldelev og Tørslev slet ikke, så jeg måtte gå ad den stærkt trafikerede Tørslevvej. Men det bør ikke afholde nogen fra at gå i området! Det er turen værd.

Hvis man læser Lokalavisen Hornsherred, er det ikke just de store sensationer. Karakterisk er måske en artikel fra 27. oktober om et debatmøde den 25 oktober for beboere i dagens vandreområde og Frederikssunds Kommunes planchef. Udover Fjordforbindelsen er det også emner som manglende busforbindelser, cykelparkeringsmuligheder, mobildækning, åbningstider i daginstitutioner, skoler og vikinger. Centraliseringen i Frederikssund blev kritiseret.

Det er forbløffende få steder at stranden er vandrevenlig. Og på billedet her (nord for Skuldelev Havn) kan man se hvorfor. Bag sandarealet som er blotlagt pga lavvande, ligger et svampet område med græs, siv osv. Billedet bedrager. Det ser kedeligt ud, men virkeligheden er en helt anden. Lydene, duftene ... hele stemningen emmer bare af fred.

Men broen fylder meget. Lokalavisen Hornsherred skriver den 23. oktober, at ...

...ingeniørfirmaet Geoteknik's medarbejdere (var) nemlig travlt beskæftiget med at tage jordbundsprøver for at se, hvordan forholdene 25 meter nede i jorden i virkeligheden ser ud. De næste par uger vil Geoteknik's folk derfor være at finde ved de store boremaskiner for at se nærmere på jordbundsforholdene i området omkring Gammel Færgegårdsvej. Og status efter torsdagens udboringer var positivt, for det eneste man var stødt på i undergrunden var sand og ler, og intet af det man helst ikke ønsker at møde nede i dybet - nemlig sten, for det vil alt andet lige gøre anlægsarbejdet til broen noget mere besværligt.

Tørslev - og Fjordforbindelsen

Tørslev er aktuelt i forbindelse med anlæggelse af en eventuel ny bro over eller tunnel under Roskilde Fjord. I adskillige rapporter er veje lagt ind over marker, gårde og vande, og det kan naturligvis virke voldsomt på lokale beboere. En klassisk debat: På den ene side vil mange gerne have en erstatning for proppen Kronprins Frederiksbro ved Frederikssund. På den anden side er der altid argumenter for hvorfor vejene ikke skal genere en selv, og gode argumenter for hvorfor den skal ligge et andet sted. Mens lovforslaget om den nye broforbindelse over Roskilde Fjord bliver førstebehandlet på Christiansborg i aften, var der torsdag aktivitet omkring Tørslev Hage, som højbroen kommer til at blive forbundet med.

Den ene af molerne i den ganske lille Skuldelev Havn. I fjorden ses Hyldeholm med højspændingsmasterne, samt et andet højspændt emne i 1930'erne: Naturistsamfund. Dette er dog nu for længst forsvundet.

Skuldelev Strand og Havn

I bussen på vej til Sønderby kørte jeg igennem Skuldelev, og det så ud til at være en landsby der er et besøg værd. I stedet besøgte jeg stranden og havnen for at komme ned til fjorden. Havnen og området syd for er det bedste sted at komme helt ned til fjorden. Havnen ligger i "skyggen" af Skuldelev Ås der tårner sig op bag havneskurene. Fra havnen har man også udsigt til holme: Kølholm, der nu delvis er gravet væk, men stadig har en 14 meter høj bakke - forlængelsen af Skuldelev Ås. Samt Hyldeholm som fra 1936 havde Danmarks første naturistsamfund, hvorfor den også gik under øgenavnet "nudistøen" eller "nøgenøen". Havnen har hele to informationsplancher som fortæller om områdets historie samt om fundet af de berømte vikingeskibe mellem Peberholm og Kølholm.

Stien på åsen umidddelbart syd for Torpevej. Jeg gætter på at det er et af åsens højeste punkter. Til højre om træet løber stien, og umiddelbart bag træet går en stejl trappe nedad mod vejen. Man kan se Roskilde Fjord herfra. Herefter må man fortsætte mod nord langs med åsen.

Skuldelev Ås

Skuldelev Ås skulle være Danmarks bedst bevarede ås, ca. 4 km lang. Og den er da også i særklasse. Koholmmosen er en grusvej der løber langs åsens vestside. Og der er en del bebyggelser her. Man går altså ikke på højdedraget, men neden for det. Det ændrer sig imidlertid syd for Torpevej. Her går den sidste kilomenter ned til Sankt Olavs Kilde på en trampesti øverst oppe. Der er trapper så man kan gå oven på åsen.

Åsen mellem Torpevej og Sankt Olav Kilde. Som det ses er der enkelte steder hvor træerne tynder ud så man kan få en fornemmelse af hvor højt man er oppe. Sigtbarheden er ikke den bedste, og det finregner. Den ser nok bedre ud i solskin, udsigten.

Her viser det sig at være en fordel at komme om efteråret, for toppen er plantet til med træer der skygger for udsigten. Vejret er ikke til det, men det anbefales at kikke på Torp Ladegård. En er et imponerende bygningsværk i italiensk inspireret arkitektur med kobbertage overalt. Grusgraven. Et spændende stykke natur med en (meget dyb) sø som er dannet, efter at grusgraven og åsen blev fredet. På den modsatte side af astfaltvejen er der en lille stensat brønd med Sankt Olavs Kilde, som i middelalderen var meget besøgt for dens helbredende vand, især til Sankt Hans.

Jeg må indrømme at jeg helt glemte at kigge efter Sankt Olavs Kilde. Udsigten over grusgraven mod åsen er til gengæld her. Åsen stiger brat op, måske fordi der i sin tid blev gravet noget væk. 

Hyllingeriis 

Ud mod kysten fra Skuldelev Ås ligger Hyllingeriis. Måske kendt fra orkanen Bodil/Xavier i december 2013. Området var et af de hårdest ramte af stormfloden. Hverken forsikringsmæssigt eller forebyggelsesmæssigt er den sag endnu afklaret.

Udefra ligner Østby Mejeri stadig et mejeri. Rampen til hvor vognene hentede mælken er der stadig. Nu står en statue udenfor. Umiddelbar blev der ikke annonceret med et museum for kunstneren, derimod for en tækkemand som også har værksted i bygningen længst væk.

Østby

Halvvejs mellem åsen og Østby ligger Østby Mejeri. Nu holder en tækkemand til her. Mejeriet skulle huse et museum for Edwin Westergren. Han har lavet en skulptur inspireret af novellen “Nådsensbrød”, skrevet af Henrik Pontoppidan. Tilsyneladende uden landsdækkende gennembrud, for han er vist kun kendt af de lokale. Men sønnen Erik bor stadig i mejeriet.

Gadekæret i Østby. Der ligger mange bygninger her som allerede må have været der i Henrik Pontoppidans tid. Men landsbyen som sådan reklamerer ikke med at forfatteren boede her og tilsyneladende blev inspireret til at skrive noveller om egnen og dens beboere.

Østby er en lille, men seværdig landsby sammen med Hellesø ½ kilometer sydligere. Især i Hellesø får man denne fornemmelse af at tiden er gået i stå, og man næsten er kommet til en tidslomme fra vores bedsteforældres tid.

Tidslommen Hellesø. Selve søen ligger til højre uden for billedet.


Hellesø Bakker et af de steder hvor forfatteren Henrik Pontoppidan vandrede rundt. Han boede i Østby 1883-87. Ifølge hjemmesiden er der dog ikke mange lokale der har taget notits af ham, og heller ikke læst hans bøger. Det skal jeg være den sidste til at bebrejde dem. Lykke Per var pligtlæsning i gymnasiet, men på trods af Dansklærerforeningens kommentarer og sikkert også min dansklærers begejstring for bogen, kan jeg ikke huske et kvæk fra bogen. Heller ikke genopfriske hvad den gik ud på ved at læse referater af bogen. Henrik Pontoppidan tilhører den type forfattere som overtog præsternes rolle som litterater. Oprindelig skulle han være ingeniør, men blev i stedet højskolelærer. Han er en af de første som udefra forsøgte at skildre de fattiges vilkår. Og dem var der mange af på hans tid på Hornsherred. I Nådsensbrød (fra Morgenbladet 1885) brugte Henrik Pontoppidanen en kone fra Østby, Stine Bødkers til at beskrive hvordan det var at komme på ovennævnte anstalt:

"Det var et ynkværdigt syn" … Hun skreg … et skrig, der syntes at måtte nå ud til verdens ende og helt ind i himmelens riger … Så var det forbi … Fogden og den lange Zakarias Smed vekslede blot i forbifarten et øjekast. Derpå gik de hver til sit. Men provsten skal med. Lidt efter kom han kørende gennem byen i sin nye landauer, og da han standsede og spurgte skolebørnene, hvad der var på færde, så svarede de "som med en mund og med huen i hænderne i deres uskyldighed: Det var bare Stine Bødkers, der kom på kassen"

Hans hensigt var måske i god tro at beskrive de fattiges kår, men at han ikke helt havde forstået deres livsvilkår, fremgår måske af, at den berørte kone, som i virkeligheden hed Trine, ikke brød sig om hans "kunstneriske frihed", og i stedet opfattede det som en hævn for at han var blevet fornærmet over hendes rapkæftethed. Hun svarede igen angiveligt i Isefjordsposten, støttet af avisens redaktion, og mente at Henrik Pontoppidan:

... fortjener den største dadel, og idet jeg forbeholder mig min ret til at drage ham til ansvar efter loven fordi han således efter min mening har nedsat mig i folks agtelse og rokket ved den tilid, der altid er blevet vist mig, skal jeg dog til oplysning for alle dem, der kender mig som en ordentlig, hæderlig kone, bemærke, at jeg ingenlunde er, ejheller håber at komme på "Kassen", og at folk ligesom hidtil trøstig kan henvende sig til mig med deres ærinder. Jeg skal endnu blot tilføje, at der mellem Henrik Pontoppidans familie og mig har været en liden uoverensstemmelse, så det er måske af den grund, at han ikke har undset sig ved at stille mig i gabestokken på den måde, som han har gjort. Østby, den 15. februar 1885.

Et af de bedre afmærkede steder af stien gennem Østskov langs fjorden. Andre steder slynger den sig igennem områder hvor det kan være vanskeligt at følge den. 

Østskov

På denne dag møder jeg overraskende mange i denne fjerntliggende skov: Vandrere, hundeluftere og andre. Og det med god grund. Stien langs fjorden løber lidt inde i skoven da selve stranden er ufarbar. Og det er en af de fredeligste skovveje jeg har vandret på. Dyre- og fuglelivet er rigt, terrænnet meget afvekslende. Til tider forsvinder trampestien, så man må gætte sig til hvor den fortsætter. I den nordøstlige ende er der et højdedrag med en flot udsigt. I det sydøstlige hjørne en forbindelse til Eskildsø. Men man skal vist nok være lokal for at kunne blive fragtet over til øen.

Færgelejet ligger midt i det rene ingenting. Men der er en gård, et røgeri og pæle til bundgarnspæle. Så der er liv. Længst væk kan man se færgelejet på Eskilsø og noget bebyggelse.

Sønderby

Sønderby havde i 1860erne en friskole oprettet af en gartner Jens Peter Thomsen, Selsø. Angiveligt fordi han ikke ville have sine børn i den "åndløse" kommuneskole. Huset, hvor friskolen havde til huse, findes endnu på Sønderby Bro.

Sønderby er endnu af de idylliske landsbyer på turen. Her holder også bus 318. Vejen mellem Østskov og Sønderby byder på mange udsigter over den lavvandede Roskilde Fjord.

Busforbindelserne fra Frederikssund er rimelige, i hvert fald hvis man "bare" er tilkommende vandrer. Stoppestederne kan være noget af en oplevelse. Fx er stoppestedet ved Egelundsvej udkørslen, som altså bliver blokeret når bussen samler passagerer som mig op. Chaufføren bemærkede da også at "det er sørme sjældent der står nogen på her".

Ruten

Sønderby (linje 318). Skovvejen. Østskoven langs stranden. Englodsvej. Østby. Skuldelev Ås. Skuldelev Strand. Svineholm. Nordvangen. Tørslevvej (forfærdelig!). Rute 40 mod Egelundsvej og linje 318.

Indslag om Fjordstien ses nederst i dette indslag.