lørdag den 18. oktober 2014

Æbelholt Kildeplads og Kloster

Æbelholt Kildeplads er lidt af en udfordring efter flere dage med kraftig regn, og rig på oplevelser af natur og kultur

Måske et lidt dystert billede at indlede denne kildepladsvandring med. Men jeg var så heldig at Æbelholt Klostermuseum var åbent. De har en kolossal samling af skeletter som har bidraget til arkæologernes viden om hvordan lægevidenskaben havde det i middelalderen. Læs mere i indslaget.

Støvlerne kom på overarbejde på Æbelholt Kildeplads: Der er stort set ingen farbar arbejdsvej. For første gang oplevede jeg at løbe vild og at komme uden for en kildeplads. Mod syd op til Herredsvej er pladsen nærmest ufarbar, mens den resten af vejen er sumpet og våd.

Markvejen mellem Freerslev og Freerslev Hegn, længst væk i billedet. Man aner måske at vejen er ret fedtet. Men vejret er fint. Ideelt til frisk tempo. Alt tegner til en fin efterårsdag. Selv solen titter blegt frem en gang imellem, og fuglene synger.

Jeg havde ellers forberedt mig med fedtindsmurte støvler og ekstra sokker. Og fik brug for det hele! Det hele startede meget godt med en tur fra Freerslev gennem Hegnet til kildepladsen. Jeg syntes godt nok allerede her at vejene var lidt fedtede, men solen tittede igennem, fin temperatur og humøret var højt.

Andelsvandværket taget fra fodboldbanen i Harløse Park. Så lidt skulle der altså til for at erstatte de daværende brønde i området. Helt til i dag.

Jeg har i det første indslag om Slangerup Vandværk nævnt Harløse Vandværk, som det daværende Københavns Vand i 1959 måtte punge ud med penge til, da de startede med at indvinde vand i området. For det betød at brøndene blev tørlagte. Værket fungerer stadig og ligger nu ved siden af  Harløse Park med fodboldbaner og grønne områder. Ved siden af forsamlingshuset.

Dette foto er taget nord for Æbelholt Klosterruin, men giver et godt indtryk af kildepladsen. Masser af natur. Æbelholt Å løber til venstre. Længere fremme var der agerhøns. Men arbejdsvejen - den må man kikke langt efter. Tilmed står græsset mange steder helt under vand.

Nord for Ny Harløse ligger så "indgangen" til kildepladsen. Men hvor er arbejdsvejen? Jeg fik mine bange anelser da jeg flere steder ikke så de sædvanlige plancher fra HOFOR, men nogle temmelig ramponerede gamle fra Københavns Energi KE. De måtte altså være omkring 10 år gamle.

Kildepladsen har åbenbart været groet helt til med træer, for langs Herredsvejen har en skovningsmaskine været i færd med at forvandle træerne til flis. Dette foto viser den mere fremkommelige del af "arbejdsvejen". Bag skovningsmaskinen er affugtningsanlægget.

Og de arbejdsveje som jeg formodede måtte være på kildepladsen - som der er på alle andre - så heller ikke ud til at være vedligeholdt siden de tilhørte KE. Gummistøvler ville absolut have været at foretrække. For turen var absolut strabadserne værd. Området er naturmæssigt en oplevelse.

Kildepladsen byder på kildepladsernes mest ejendommelige bygning: Et affugtningsanlæg! Jeg har prøvet at google mig frem til hvad det går ud på, men uden held. Normalt er der pumpestationer på kildepladserne. Bemærk størrelsen. Jeg har ikke set noget lignende på andre kildepladser.

Æbelholt Kloster

Hvor kildepladsen krydser Isterødvej ligger Æbelholt Klosterruin (1175-1536). Helt ude i det rene ingenting. I middelalderen var det Nordens største Augustinerkloster. Her har man fundet en af de største nordiske middelaldergravpladser. Det lille, men velindrettede museum rummer nogle af disse grave, fund fra disse og en klosterhave med godt 100 forskellige lægeurter. Skeletterne beretter om krigerisk og usundt levned (fra Den Store Danske):
Mange af skeletdelene viser følger efter helede læsioner fremkaldt af fx sværd, økser, spyd, stridskøller og armbrøster. Flere skeletdele bærer følger efter knoglebrud, som er helet i korrekt stilling, hvilket tyder på, at munkene har været øvede behandlere. Mange skeletter viser tegn på sygdomme, fx tuberkulose, syfilis og tandsygdomme. Gennemsnitsalderen var for mændenes vedkommende 34 år og for kvindernes 28 år.
Den lille urtehave ligger bag museet. Og man kan købe noget til såvel maven (mjød og lakrids) som til hovedet (bøger). Selve klostret ligger nogle hundrede meter nord for museet, og der er kun dele af fundamentet tilbage samt en håndfuld søjler. Man har lavet volde for resten for at antyde grundplanen. Så man skal have gang i fantasien for at forestille sig dette fordums prangende bygningsværk. I 1930'erne fandt man en gammel vandmølle vest for klosterruinen. og i 1960'erne også det gamle mølleanlæg med damme osv. Disse er der dog ikke længere spor af. Det hele kan ses for spotprisen 20 kr.

4-5 steder er der broer som disse over Æbelholt Å. De ser meget mørnede ud, men bort set fra at de er glatte har de nu holdt sig godt!

Søsterbromølle

Besøgsgården Søsterbro Mølle ligger ved kildepladsen nordende. Der er ca. 35 tønder land med folde, hvor dyrene går ude i sommerhalvåret. Deres hjemmeside fortæller om et dansk landbrug i forandring gennem de sidste 20-30 år: De små gårde kan ikke længere ernære en familie, og er blevet til deltidslandbrug/hobbybrug og de større gårde er ofte meget specialiserede, og har derfor "kun" (mange) køer eller grise. Det mener man ikke altid er så sjovt for børn, så derfor har ejerne gennem 25 år altid haft et antal forskellige dyr på gården. Gården dyrkes økologisk, markerne bliver ikke sprøjtede, og får ikke kunstgødning.


Den lille halve kilometer kildeplads nordvest for Møllerisvej er den mest fremkommelige. Her ser det ud til at Æbelholt Å er tæmmet. I baggrunden Søsterbromølle, som er besøgsgård. Høns, geder og gæs (eller er det ænder?) græsser rundt mellem hinanden på den anden side af kildepladsen.

Skævinge Skov

I 1999 blev det besluttet, at der i området nord for Skævinge skal plantes en ny skov på ca. 400 ha. Udover skoven er planen, at der skal være ca. 320 ha ubevoksede arealer. Formålet er dels at sikre rent drikkevand og dels at blive et område, der kan udvikle sig til et attraktivt rekreativt areal med stort naturindhold. Skoven forventes plantet til over de næste 20-30 år. Projektet startede som et samarbejde mellem Københavns Energi, Hillerød- og Skævinge kommune samt Skov- og Naturstyrelsen.

I dette område vil der måske om føje år være skovrejsning: Skævinge Skov. Overalt i området ned mod Gørløse vil man opleve dette "overgangslandskab" som skal sikre rent vand til hovedstadsregionens beboere også i fremtiden.

Et af de vigtigste formål med plantningen af Skævinge Skov er beskyttelse af grundvandet mod forurening. Det betyder at man kun behøver at ilte og filtrere vandet, før det er klar til at drikke. Men det kræver altså lige at grundvandet også i fremtiden har en god kvalitet. Skævinge Skov vil give god beskyttelse af grundvandet, fordi der i statsskoven ikke anvendes gødning, sprøjtemidler eller andre stoffer, som kan skade grundvandet.

Birkehøjvej

Midt i det kommende Skævinge Skov ligger et idyllisk sted, Kovad. Det påstås at Danmark er "vores" land, men når 75% af arealet ejes af 2% af befolkningen, fører det undertiden til interessemodsætninger omkring fortolkning af Grundlovens ord om at den private ejendomsret er ukrænkelig. Og Kovad er sådan et sted:

Frederiksborg Amts Avis (9. oktober 2014) skriver at byretten i Hillerød for anden gang måtte pålægge grundejer Lars Gliese ikke at spærre sin vej, Birkehøjvej, med træstammer, køleskabslåger, traktor, elektrisk hegn og lignende for sine to naboer, posten og for rednings- og slukningskøretøjer. De har ved domstolene fået hævd på retten til at benytte vejen, og deres gæster er blevet truet af ham. Enkelte havde fået elektriske stød af en vejspærring. Han har også tilsidesat to påbud fra Hillerød Kommune om at deltage i dagrenovation og at fjerne et skydetårn på sin grund.

Afregningen er betinget fængsel i 30 dage og en bøde på 70.000 kroner, med trusler om flere hvis ikke han tillader at der hentes dagrenovation hos ham og fjerner skydetårnet. Desuden konfiskeres en jernstang, to kegler, en møgspreder, en traktor, et påhængskøretøj og et afspærringshegn. Der er dog ingen afspærringer på Birkehøjvej i dag. Faktisk ser der utrolig fredeligt ud. Og Vandringsmanden passerer i al fredsommelighed området.

Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.

Ruten

Freerslev (linje 600S). Freerslev Hegn. Ny Harløse. Tjærebyvej. Kildepladsen syd-nord. Møllerisvej. Meløse. Skovbakkevej. Lindebjergvej. Borupvej. Gørløse (linje 600S). Bortset fra ½ km på Amtsvejen udmærkede vandreveje. Ruten ca. 22 km.