tirsdag den 16. september 2014

Ganløse Mørke: Ude på overdrevet

"Gamle Danmark skal bestå så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå", synger vi. Så "Gamle Danmark" er altså bukket under? Eller eksisterede det kun i virkelighedsfjerne digteres hoveder. Vandringsløse Tidende er på sagen!


Oehlenschläger skrev om "Gamle Danmark" i 1819. Nu er sangen kendt af enhver fodboldfan. Dengang florerede romantiske forestillinger om den danske land blandt kunstnerne, men virkeligheden så helt anderledes ud dengang. Det gør den såmænd også i dag. Hvis man fx står af på Værløse Station og begiver sig mod Ganløse Ore, kan man passende tage turen gennem det topmoderne og lidt ældre boligbyggeri. Midt i, for enden af Nøddehaven, ligger en 100 år gammel gård, Højgård (1914). Den ligger helt ude af sin oprindelige kontekst og er nu omdannet til boligbyggeri. Ved begge indgange til Værløse Golfklub ligger ligeledes to gårde, Lundsgård, der nu er boliger, og Christianshøj, der huser golfklubben. Men udsigten især fra Lundsgård viser et kuperet terræn, og her kan man passende forsøge at negligere de mange golfere og drømme sig tilbage til bondelandets Danmark.

Bøllemosen udgør en stor del af Ganløse Mørke. Men den er ret utilgængelig, privat område. Man kan ikke se meget fra Undinevej. Bedste bud er at gå ned ad Egemosevej. Her er også en offentlig bænk ved dette vandhul. Vejen fortsætter i en sti der fører forbi Rastad.

Overdrev

Følger man Orehøjvej langs sydsiden af Ganløse Ore, oplever man et storslået landskab: Nord for stejler skrænter op til skoven, syd for det noget som engang var et overdrev (af ore, stenet, øde land og drev, græsgang). Således kaldte sjællandske bønder det åbne, udyrkede land. Det havde de selv skabt siden middelalderen ved at fælde skove. Skovhugsten betød dog ikke en yderligere udvidelse af landbrugsarealerne. Områderne mellem skovene og de dyrkede områder blev til overdrev som var fælleseje. Her indvandrede en række dyre- og plantearter. I slutningen af 1700-tallet betød landboreformerne at gårde flyttede ud på overdrevet  og begyndte at opdyrke det. Således startede vore tiders landskaber med skarpe skel mellem skov, marker og eng. Som med så meget der er ved at gå under, gik der kunstnerisk guldalder (Oehlenschläger) i de forsvindende overdrev, se fx Skovgaard-museet:
--- Fredskovsordningen af 1805 fastlagde det areal, der skulle være bevokset af skov. Fra Regeringens side gjorde man også noget for at få tilplantet skovområder til erstatning for de skove, der var blevet ødelagt gennem århundreder, hvor bøndernes dyr var blevet sendt i skoven om efteråret. Dyrene spiste de små nye træplanter og rodede
grundigt i jorden, mens bønderne huggede træ til brændsel og husbygning uden at genplante nye træer. Dette forsøgte man nu at råde bod på, og der blev plantet skov overalt i Danmark. ...  I løbet af første halvdel af 1800-tallet opstod ganske langsomt det danske landskab, som Guldalderens malere malede og digtere digtede om. 

Udsigt fra Broskov Bakke mod øst. Ganløse Mørkes sydlige del ligger til venstre i billedet. Området er meget kuperet og naturskønt.

Industrialiseringen af landbruget i 1950'erne gjorde yderligere indhug i overdrevene: Kunstgødning, sommerhuse, juletræer og grusgrave. Så meget at de blev fredet i 1992. Fra at have været et dominerende indslag i Danmark, udgør de i dag under 1% af Danmark. Biologer med et mindre romantisk forhold til overdrev definerer dem prosaisk som et område med veldrænet bund, brugt til græsning og en bevoksning af græs og urter. En slags "tør eng". Med et utal af arter som ikke findes andre steder. I dag har Naturstyrelsen oven i købet udarbejdet en vejledning til private som har overdrev. For overdrevene kan ikke overleve uden hælp: Hvis man lader områderne være, gror de til med højt krat og træer. Hvis man sætter får og køer til at afgræsse dem, risikerer man at de æder eller tramper på de sjældne planter man gerne ville bevare.

Dette er ikke fra Ganløse Mørke, men landbrugområdet mellem Ganløse Eged og Ganløse, som lige anes til venstre i horisonten. Tværs gennem billedet løber den tunneldal som blev fredet 2008. Formentlig hører dette område til landsbyens oprindelige markområde.

Ganløse Mørke

Et af de overdrev, som ikke overlevede, er det kuperede terræn Ganløse Mørke. Før 1780 landsbyen Ganløses overdrev, Ganløse Oredrev som der står på gamle kort. Før det kunne opdyrkes, måtte sted, krat mm. fjernes. Om det hedder det fx i  Laumann Jørgensen, E. Nordsjællands skove gennem 200 år (1964) om Ganløse Ore:
I den sydøstlige del af skoven, der på de nuværende skovkort endnu betegnes "Langens Plantage" skete hugst og foryngelse ... 1764-72. Af den oprindelige plantning er der kun enkelte sikre træer tilbage: to fyrretræer .... fire store ege ... og den store ær sydvest for Himmerdalsrenden"...
Efter udskiftningen 1780-1795 blev 4 gårde flyttet til Ganløse Mørke. Tre blev opkaldt efter samtidens kendte byer (Napoleon): Undinegård (Udine, 1796, nu kendt for fodboldholdet Udinese), Basel (nu Egelund, 1798) og Rastatt (nu Rastad). Ingen fungerer i dag som landbrug. Undinegård er blevet campingplads, Egelund ligner nærmest en lille herregård og Rastatt er blevet fredet. Til gengæld trives landbruget fra andre gårde i området. Udover heste er der på Undinevej også noget så usædvanligt som et forlag, Katinka Maya, som udgiver skønlitterære ungdomsbøger henad det teosofiske New Age.

Egelund eller oprindelig Basel er i dag et stutteri. Formentlig er stuehuset noget nyere end det oprindelige fra udflytningen.

"Mørket" udviklede sig indtil omkring år 1900 til et helt lille samfund med egen skole, Nyvang Skole (1901-1952), ca. 7 km nordøst for Ganløse By. Her gik ca. 30 elever fra Ganløse Mørke og Ganløse Ore. Skolen havde to klasser: 7-10 år og 10-14 år. I dag er adressen Skovvangs Allé 1, Ganløse. En af beboerne kender vi: Peter Svendsen (1881-1973). Han boede på Farumvej tæt på Nyvang Skole og indspillede så sent som 1969 en håndfuld gamle skillingsviser fra egnen. En af dem (om fruen fra Køge) kan man endog høre - jeg forestiller mig at Peter Svendsen må have været datidens svar på senere tiders radio.

Undinegård ligger kun 100 m øst for Egelund. Facaden ser ud til at være en ny af mursten. Gården er nu camping, og man kan se campinghytterne fra vejen. I dag er den lukket. Campingpladsen ligger ned til Bastrup Sø, og i følge Vagn Engsig var der allerede i 1940'erne en offentlig badeplads her. et par hundrede meter fra ejendommen Rosenborg hvor der var et traktørsted..

Men allerede før 2. verdenskrig begyndte landbruget at skrante. Til gengæld kom området i søgelyset for midt-1900-tallets fritidsbeskæftigelser: De Gule Spejdere  (Det Danske Spejderkorps 1910-1973) begyndte at husere i Egemosen, fx Store Bededag 1936. Og Egemosevej nr. 9 huser stadig spejdercenter Egemosen. Dette må vel siges at være forsat indtil i dag, hvor der er hestecentre overalt, fx på Egemosegård..

Nord for Bøllemosen ligger et stort hestecenter, Egemosegård. På de marker som datidens bønder møjsommeligt opdyrkede, fjernede sten og bevoksning for at kunne pløje, så og høste, græsser der nu heste. Og før overdrevet kom til, var der vel egeskov.

En af de som oplevede området i 1940'erne er Vagn Engsig. Han fortæller i en dobbeltartikel fra Foreningen Naturparkens Venner (2001-2 og 2001-3) at han købte mælk og æg på Rastad, og lånte telefonen:

Ganløse, Uggeløse og Lynge sogne var dengang rene landbrugsområder, gårde med heste og køer på markerne, hele egnen ganske uberørt af storbyens nærhed. For Egemosen var Rastad det nærmeste sted, her kunne mælk og æg købes og telefonen benyttes. I storstuen hang telefonapparatet med håndsving på væggen, og ventetiden, medens Ganløse central fik forbindelsen igennem, gav gerne lejlighed til en hyggelig snak med manden eller konen på gården. Bagefter blev samtalen betalt med den pris, som centralen opgav. 
Vest for ruinen lå Uggeløse sogns fattighus – det mest afsides sted i sognet – , med to primitive og slet vedligeholdte lejligheder. Vejen langs søens nordvestbred blev anlagt i 1940erne som beskæftigelsesarbejde, dvs. med spade, skovl og håndtrukne tipvogne.

Rastads jorde var indtil 1937 åbent landbrugsland, men så tilplantet med læhegn og frugttræer, indtil 1973. I dag er gården omgærdet af udyrkede græsflader og tilgroede frugtplantager. Gården er svær at komme i nærheden af, men den skulle være en firelænget, stråtækt udflyttergård opført 1793-1795 i sidebåndskonstruktion med udvendige sidebånd. Eksteriøret er velbevaret og typisk for de nordsjællandske 1700-1800-tals gårde. Oprindeligt hvidkalket, siden 1947 rødkalket.

Orehøjvej slynger sig neden for Ganløse Ore, som tårner sig op ad skrænten til venstre i billedet. Ca. midt inde er der noget bebyggelse ved Orehøj Gård, som formentlig er ældre. Engang blev her opført boliger til landarbejderne. Nu er der fritidshuse og boliger.

Det er umuligt at få et samlet overblik over Ganløse Mørke. Men fra Broskov Bakke (Brusskov Bakke) har man et ganske godt udsyn over en del af det meget kuperede terræn. Og omend vegetationen er ændret dramatisk, kan man udmærket dvæle lidt og forsøge at lade tidsmaskinen rulle: Fra de urgamle egeskove der blev fældet gennem middelalderen, de senere lidt uhyggelige og øde overdrev, der så blev opdyrket, og nu er begyndt at vokse til igen.

Her et kig ud over bebyggelsen ved Orehøjvej fra skoven. Man kan måske fornemme den brattte stigning, og fotoet er ikke engang taget fra det højeste sted. Det var i dette område, Vagn Engsig købte et landarbejderhus.

Syd for Ganløse Ore ligger et af området mest naturskønne områder. Nord for skydeområdet. ved Orehøj, Ganløse Ores sydlige skovbryn, var der husmandssteder og huse for arbejdere i skoven, grusgrave og landbruget. Nu er der feriehuse. Øst for Orehøj Gård er et utroligt smukt område med en masse flotte udsigter. Man kan vælge at følge stengærdet oppe i skoven - det ligger dramatisk højere end vejen. Om området skriver Vagn Engsig:

Bebyggelsen ved vejen langs Ganløse Ores sydlige skovbryn var dengang husmandssteder og huse, hvis beboere havde arbejde i skoven, ved grusgrave og i landbruget. Nu er alle ejendommene eftertragtede feriehuse eller benyttes af folk med byerhverv, stadig med en smuk udsigt over Oremosen til det nærliggende Kirke Værløse, men sognegrænsen langs Bundså knytter dem til Ganløse sogn. Indtil den “nye” skole i Ganløse blev opført i 30′erne skulle børnene fra dette hjørne af sognet til skolen i SV-hjørnet af Nyvang, og sommer og vinter gik deres 2 km skolevej altså gennem Ganløse Ore.

Endnu et kik fra Ganløse Ore mod syd. Solen står lavt denne efterårsdag, men der er omkring 20 grader og t-shirtvejr.

Jeg nåede ikke så langt som til Bastrup Sø. Men søen hører med til området. Vejen langs nordvestsiden anlagt 1940'erne som beskæftigelsesprojekt. Rosenborg (ejendom) ved vestenden traktørsted. Om det fortæller Vagn Engsig:

Bredderne omkring Bastrup Sø blev brugt til græsning for ungkreaturer og var ganske åbne, lidt vest for ruinen havde en motorcykelklub en lejrplads og på sydbredden havde spejdertroppe opført et par hytter på lejede grunde. Neden for Undinegård fandtes en offentlig badeplads, hvor Slagslunde-Ganløse Kommune på et stykke jord havde kørt grus på søbredden og opført to skjul af pandeplader, så mænd og kvinder kunne klæde om uden at se hinanden! Det var lidt af en manddomsprøve at være så god en svømmer, at man kunne tage turen tværs over søen og helst også tilbage igen. Ikke kun mennesker badede her, dengang fandtes ingen traktorer, og på varme dage blev stedet også brugt til vanding og afkøling af de nærliggende gårdes heste. 

...gården Rosenlund, der i trediverne var landskendt som ejet af teaterdirektøren Gerda Christophersen, der i vintersæsonen rejste over hele landet med et velanskrevet turnéteater, og sommeren igennem kom her kendte scenekunstnere for at indstudere vinterens forestillinger. Krogenlund, den lille samling huse i Kedelsødalen, rummede både købmand og et pensionat, hvor folk fra København modtoges på landophold. Klokkekilde Bakker og området mellem Ganløse Eged og Slagslunde Skov var et åbent landskab, 

Skydebanerne

I 1909 i tilknytning til Værløselejren (Flyvestation Værløse) blev der skudt på banerne i retning mod Ganløse Ore. Så blev dele af skoven lukket. For at undgå det, ønskede forsvaret i 1971 at bygge højere sidevolde og bagvold. Det udviklede sig til en mindre skandale. En farlig cocktail af skødesløse embedsmænd og politikere, afgivne tilladelser uden hjemmel mm., manglende tilladelser, nye regler, klager. Den 15 meter høje betonmur blev revet ned igen, banen nedlagt, og millioner af kroner smidt ud af vinduet. Skovstyrelsen ejer arealet nu og der er offentlig adgang. En kløvet sten ved Almagerbakke, med et indhugget splitflag (Dannebrog) og teksten V L 1909 er rejst af en tidligere ejer af Skydebanegården til evigt minde.

Der er langt til Vagn Engsigs Danmark - der dog kun ligger lidt mere end 50 år tilbage. Der er endnu længere til 1800-tallets opdyrkning af overdrevet Ganløse Mørke. For slet ikke at snakke om digternes fantasiverden.

Ruten

Værløse Station. Golfbanen. Orehøjvej. Ganløse Ore (øst for Orehøjgård er Orehøjvej spærret, men gå op i skoven og følg stengærdene). Undinevej. Ganløse. Søsum. Veksø Station. Ruten med afstikkere (og faren vild til slut) løb op i et pænt stykke over 20 km.