fredag den 16. maj 2014

Utterslev Mose Favoritter!

Utterslev Mose bruges til mange forskellige formål: Hundeluftning, motion, træning, familieture, vandreture ... Her er nogle af mine favoritter!


Store Hvededag med et fantastisk vejr som det i dag er perfekt til mosetur. Ruten nedenfor følger fjendesiden af Vestvolden fra Frederikssundsvej og mosens nordside helt op til Højmosen. Dernæst tilbage på sydsiden og vennesiden af volden til Frederikssundsvej. Alt i alt en 12-13 km. Uden afstikkere. Hvert afsnit i dette indslag repræsenterer nogenlunde en km, og der er i parentes efter hvert afsnit anført hvor langt man kan nå i et roligt og adstadigt tempo med flere pauser indlagt. (Afgang kl. 9:45).

Broen over Vestvolden fra Bystævneparken til Tingbjerg. I dette område foregår der en del skovning så man kan begynde at ane voldens konturer. De anonyme trådhegn er på en lille strækning blevet erstattet af nogle grenhegn. Gad vide om man har tænkt sig at gære det hele vejen.

Overfor Kagså Batteri, eller voldpunkt XVII som det hed i det gamle militærsprog, sker der en del for tiden. På fjendesiden er man ved at rydde de træ- og kratklædte skrænter flere steder så man bedre har indtryk af det gamle fæstningsanlæg. Ligeledes er der anlagt en legeplads i batteriet som i dag er meget velbesøgt. Desværre er det stadig tilladt for kirker at ringe, og jeg har valgt et uheldigt tidspunkt, hvor idyllen spoleres af den dumpe lyd. Men fuglelivet er intenst her. Fuglestemmer høres overalt. (1. kilometer, ca 10:05)

Det ene af stemmeværkerne under Åkandevej ud mod mosen. Skråningen er blevet ryddet og man kan rent faktisk nu se det. Det var her jeg i vinter gled ned af trappen og forstuvede håndleddet noget så nederdrægtigt, så jeg holder mig langt væk fra trappen i dag.

Jeg har godt lagt mærke til at der har været en omfattende rydning af området omkring Åkandevej i vinters, men nu opdager jeg at der også er anlagt stier så man kan gå det sidste stykke langs volden, efter stemmeværkerne, ud til broen. Det er her en kæmpekoloni af gæs slår sig ned hvert år, dette år ingen undtagelse. Men modsat de senere flokke er de heldigvis ikke blevet håndtamme. Gåsefar og -mor forsvarer tappert deres unger, der da også straks fjerner sig fra den truende fare. Trods dette område er et af de mest brugte af motionsløbere. Og Tingbjerg Grounds' lysmaster tårner sig op til venstre for vejen. (2. kilometer, ca 10:20).

Hvert år er området sydøst for Ruten-Åkandevej hjemsøgt af store flokke grågæs som yngler her. Heldigvis er de ikke helt håndtamme. Jeg foretrækker at der stadig er en naturlig skepsis blandt dem over for mennesker. De flytter sig lidt væk, og kommer bestemt ikke hen for at undersøge om jeg har brød med. Godkendt!

Hareskovvejen/Hillerødmotorvejen markerer grænsen mellem Vestmosen og Midtmosen. Trods sin infernalske larm kan den ikke ødelægge et af de mere interessante naturområder i mosen. Umiddelbart efter motorvejen er der et fint udsigtspunkt ved supercykelstien til Farum. Og ved træbroen længere nede går der stier ind i et af de få steder hvor man rent faktisk kan nå dybt ind i selve mosen med godt fodtøj på. Der er blevet ryddet så man ikke længere hænger fast i krattet. (3. kilometer, ca. 10:30).

Godt skjult fra mosestien (kun markeret af en frønnet pæl) gemmer sig denne trappe op til Moseskrænten. Halvvejs oppe er en afsats hvor man kan nyde udsigten over Midtmosen. Det højeste punkt umiddelbart nord for hvor trappen ender er på 40 m.

Hvis man kigger godt efter en pæl til venstre for vejen, vil man opdage en lille sti som går op mod højdedraget og Moseskrænten. Den syner ikke af meget, men den skjuler en stejl trappe op med flere afsatser og gode udsigtspunkter over Midtmosen. Denne dag er der en kraftig duft af tjørn som blomstrer langs stien. (4. kilometer, ca. 10:41).

Højmosen adskiller sig fra den øvrige mose ved ikke at være fyldt med vand, selvom terrænet mildest talt er sumpet. Stien går langs kanalen hele vejen uden om, og det er her jeg støder på denne and, som jeg ikke ved hvad er for en. Det overlader jeg til de fuglekyndige. (EDIT 18. maj: Det er en grønbenet rørhøne, har en læser gjort mig opmærksom på. Da Utterslev Mose er en af dens tre favoritsteder i Danmark, er det jo helt efter bogen).

Nord for Grønnemose Alle ligger Højmosen. Hvis ikke der var et kort, ville mange nok bare tro at det var en fodboldbane. Men det kan godt betale sig at følge kanalen nordpå. Stien er en af de mere skovagtige, og et enkelt sted er den stadig spærret af et træ efter orkanen Bodil i december 2013. Her kan man også være heldig at se nogle af de mere sjældne fugle. Hvis man er til det. (5. kilometer, ca 10:50).

Jeg når først for sent at feje den spontant opståede tanke væk at nu er kommunen åbenbart begyndt at ansætte lokale hejrer til at passe på pumperne ved Søborghusrenden. Denne latterlige tanke kan man naturligvis kun trække på skulderen af.

Højmosen (18 m) rummer også en lille specialitet, nemlig renden der fører til Emdrup Sø og Gentofte Sø. Det er det eneste sted langs mosen hvor man kan se vandløb der ikke ser regulerede ud. Og hvis man ikke vidste bedre måske endog kunne tro man var på landet. (Lad i givet fald være med at kigge på husene, vi er trods alt i en storby). (6. kilometer, ca. 11:10).

Dette her er en toppet lappedykker. Besynderligt sted den ruger, måske. Og dog. Den har været så snedig at anbringe rugepladsen langt uden for menneskets rækkevidde. Men til gengæld kan den også være sikker på at de mange forbipasserende mennesker skræmmer alle andre trusler langt væk. Og så er der masser af underholdning med alle de mennesker der passerer. Østmosens sydside synes som skræddersyet til det formål!

Tilbage til Østmosen er vi tilbage i det mere parkagtige. Faktisk kunne man næsten tro det var i Fælledparken. Det er her børnefamilierne holder til i massivt omfang. Og der er også masser af muligheder for dem her. Gæssene er håndtamme. Og det er tilladt at fodre med måde og i små portioner, men ikke at smide store portioner ud i mosen eller efterlade mængder af brød. Ved Grønnemose Alle er der et udmærket offentligt toilet med adgang til vand. Jeg benytter mig af det til en 10 minutters pause. På Østmosens sydside må det også være gået op for de fleste at årtiers forsøg på at rense mosen ikke er lykkes. Mosens vand er håbløst forurenet og mig bekendt er der ingen som har en plan for at få det renset op. I hvert fald ikke en der virker. Til gengæld er det lykkedes at fastholde en mågekoloni, hvad et sandt skrigeri ikke lader en i tvivl om.  (7. kilometer, ca 11:45).

Horsebakken markerer skellet mellem Øst- og Midtmosen, og igen er der et godt udsigtspunkt ved Brønshøjholm (23 m). Bakken bliver om vinteren flittigt brugt som kælkebakke. Et mylder af fjer afslører at gæssene er ved at afgræsse området. Men de er nu rykket højere op da jeg passerer. Nedenfor bakken er der en bro ud i mosen. (8. kilometer, ca. 11:55)

Den væltede pil sætter helt spontant og ufrivilligt en masse tanker igang. Et væltet træ. Der er næsten ingen rødder tilbage, men det nægter at give op, og skyder nye grene. Det samme gælder en lille lund af tilsvarede træer. Synet sender spontant lyntanker gennem mit hovede: Burde det ikke give op og give plads for nye vækster? Er det ikke patetisk? Jeg har ikke noget endegyldigt svar, og skynder mig med en gysen videre.

Under Hareskovvejen er der en fodgængertunnel, og den er at foretrække frem for at stå i billarmen ved lyskrydset længere mod syd. Denne del af Vestmosen har i de senere år fået et bilaug med egne bistader, en terneø og et fugletårn. Toilettet i den vestligste spids er ikke så pænt som  det andet. Området er et godt sted til endnu en pause. (9. kilometer, ca. 12:15) .

Jeg har aldrig set sjagger om sommeren. Så her har jeg gået og troet at det var en trækfugl. Men det er den ikke bare. Der er også nogen som yngler i Danmark. Sekundet efter fiskede den en orm op af jorden, en stor fed en. Jeg ærgrer mig over ikke at have tøvet blot lidt længere med at trykke af. Så lidt adskiller dette almindeligt foto fra et spændende.

Herefter er det sådan set bare med at finde Vestvolden igen og følge den tilbage til Frederikssundsvej. Denne gang på vennesiden. Hvis man er til belønninger, så sælger benzintanken Magnum is. Velbekomme! Og jeg har ikke fået en krone for at reklamere for det. (10.-13. kilometer, ca. 13:15).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar