fredag den 25. april 2014

Reerslev - Hedeland - Vindinge

Hedeland ligger mellem landsbyerne Vindinge (Roskilde Kommune) og Reerslev (Høje-Tåstrup Kommune)


Hedehusene

Stik syd for Hedehusene Station går den ca. 1 km lange Reerslevvej mod Reerslev. Vejen er en af de mest helstøbte med etplanshuse fra starten af forrige århundrede (formentligt, blot mit gæt). Små huse som (igen formentligt) oprindeligt har været beboet af arbejdere, og som i givet fald vidner om Hedehus-området som et driftigt industriområde. Hvad det stadig er og bærer præg af. Der er liv, uhøjtidelighed og afslappet stemning denne fredag formiddag.

Øst for Hedeland mellem Hedehusene og Reerslev kan man stadig fornemme de flade landskab som det så ud før man begyndte at grave grus og sten. Når man bagefter kigger på de kæmpemæssige huller hvor man gravede og stadig graver, får man en fornemmelse af de kolossale mængder der er blevet kørt væk. Her fra Brandhøjgårdsvej ned mod Tingstedvej og Reerslev ude i horisonten.

Vindinge, Reerslev og stærkende

Den 23. februar i år udforskede jeg en del af Hedeland. Jeg har nu sat kurs sydpå ad Reerslevvej for at vandre til de små landsbyer Vindinge og Reerslev/Stærkende som ligger på hver sin side af Hedeland. I dag opfatter man vel nærmest dem begge som "opland" til bl.a. Roskilde. Men sådan har det ikke altid været. Begge var gennem århundreder temmelig store landsbyer med deres eget opland, "mange nye husmandshjem", som det fremgår af en beretning om en tur i 1924:
Vindinge er en smuk gammel sjællandsk landsby med gamle huse og gårde tæt sammenliggende og en stor smuk kirke midt i byen. Men ude omkring på markerne lå mange nye husmandshjem, og det var til disse vi tog ud. ... Der var gode kornafgrøder, store smukke besætninger ude i staldene. ... En af deltagerne hilste vor ankomst med ordene: ”Vi har nu fået sådan en dejlig Minister, der vil afskaffe Manøvrerne, så tager vi dette i stedet for”
Reerslev skal ikke fotograferes, men opleves. Huse og gårde ligger mestendels (ikke som på fotoet) diskret væk fra vejen på en ca. 1 km lang strækning. Og det hele ser stadig væk ud til at blive brugt uden at være et museum! Der er glade børnestemmer fra skole og institution i den sydlige ende af landsbyen.

Den sidste bemærkning hentyder formentlig til Tune-stillingen og det besvær man havde med at opvarte og indkvartere de udstationerede soldater 1914-18. Men folk på landet har sikkert været vant til lidt af hvert gennem tiderne. Selv om vi dårligt ved det, for som med alt andet når man går bare et par århundreder tilbage i tiden, kender vi kun almuens historie fra de finere klassers beskrivelser, og de har altid forsøgt at miskreditere almuen. Fra Holbergs latterliggørelse til Oehlenschlägers romantisering.

Jeg har før passeret Maglehøj Mølle. På vejen opdagede jeg ikke en mølle, som ligger knap 1 km nordligere, Tjørnehøj Mølle. Begge møller har deres oprindelse i 1885 hvor to mølleinteresserede gårdmænd ikke kunne blive enige om hvem der skulle bygge, og derfor byggede en hver! I hvert fald hvis man skal tro på Møllearkivet. Tjørnehøj Mølle (på billedet) er nu motoriseret, mens Maglehøj Mølle er restaureret i sin oprindelige form.

Bortset fra sagsakter der er mere "neutrale". Som fx en retssag hvor Reerslevs bønder klagede over at Roskilde stadsmusikant forsøgte at spise bønderne af med en dårlige musikant (citeret fra "For borgere og bønder : stadsmusikantvæsenet i Danmark ca. 1660-1800", s. 472-473) i 1759. Den viser at almuen forstod sig på musik og kultur. Flere hundrede år tilbage i tiden kender vi mest området fra retskendelser. Og de afslører omend indirekte både intelligente, selvstændige og iderige landsbyboere, som magthaverne, kirken osv. har haft svært ved at kontrollere. Degnen i Vindinge og Reeerslev blev fx 4. januar 1788 idømt en bøde (s. 238) for at have handlet i modstrid med præsten om hvem der skulle afholde aftenlæsningen.

Nord for Stærkendevej, vest for Brandhøjgårdsvej er en efter mine begreber enorm grusgrav. Nede i dybet æder gravemaskiner sig ind i den gamle havbund og sorterer det ud i fine bunker. I det fjerne kan man lige ane tårnet fra Reerslev Kirke. Uden for billedet er en ældre gård som til flere sider nu nærmest står på en søjle med stejle "klinter" dybt ned umiddelbart på den anden side af havehækken. Det må være skræmmende.

Biskop Balle

Vi kender også lidt til ungdommen i Reerslev og Vindinge fra biskop Balles notesbøger fra sine besøg i 1787 og 1800 i hhv. kirker og skoler. Sognepræsten i begge årstal herr Høyer. Han var ifølge Balle allerede gammel i 1787, og prædikede uden sammenhæng og grundighed og katekiserer mådelig med en underlig vidtløftighed. Han synes dog at have fået ny ungdom i 1800, hvor Balle skriver at han er rørig og munter og bringer mange gode tanker frem. Men han ordene savnes nu og da, fordi hukommelsen slår ham fejl. Degnen, hr. Hansen får også pæne ord af biskoppen for sin sang og katekiseren. Værre så det ud med ungdommen:
Iblandt ungdommen fandtes nogle få, som svarede skikkelig og med forstand. Den største hob var mådelig, og iblandt de sidst konfirmerede havde tre udvist så stor vankundighed, at jeg måtte pålægge præsten at undervise dem påny, før de kom til Guds bord. 
Og det bliver ikke bedre ved næste besøg, hvor
En del af ungdommen var borte. ... måske træthed fra den foregående uges arbejde kunne være årsag deri, og hvile nu behøvedes til styrke ved det forestående høstarbejde. ... Deres kundskab befandtes efter lærebog og katekismus både klar og fuldstændig. De læste meget godt i bog og havde lært mange salmer. Også ældre gjorde god rede efter forklaringen.

Til sammenligning med den endnu fungerende grusgrav ovenfor, her en forladt, ca. midtvejs, Østre Vindingevej. Vejen er meget lidt trafikeret, o bebyggelserne langs vejen ser flere steder ud til at være enten forladt eller tæt på at blive det. I hvert fald set på forfaldet af bygningerne. Men udsigten er der bestemt ikke noget i vejen med. Og det ser ud til at der er ved at blive lavet en ny sti med ridesti ind i dette område.

Skolerne hørte også under biskoppen. Skolerne i Vindinge og Reerslev fik besøg af biskoppen i år 1800, men han var langt fra tilfreds. På Vindinge skole var
... en mængde børn var tilstede. Ikkun få havde begyndt på lærebogen. De fleste indskrænkede sig til katekismus, men havde skikkelig begreb. Boglæsning var god, og skolegang havde været tålelig ….
Dette ligner noget fra Mols Bjerge, eller måske endog alperne. Men det er en gammel grusgrav der nu er vokset til med skov. Man må op på volden øst for Østre Vindingevej for at opdage dette betagende syn. Her hvor vejen knækker stik nordpå.

Mens Balle fra Reerslev skole beretter at
Nogle børn havde gjort skikkelig fremgang i lærebogen og svarede vel. Flere gjorde skikkelig rede for katekismus. Boglæsning var god. Man vidste lidet af den bibelske historie. Nogle skrev. Salmer havde man lært. 18 bøger uddeltes. Skoleholder Lars Christensen er en tro og flittig mand, som katekiserer ganske godt.
Mon ikke landsbyboerne mildt overbærende har sagt fra over for kirkens indskrænkede verden: De bibelske remser, katekismus, bibelhistorie og smuk salmesang. I dag er horisonten heldigvis længere end biskoppens.

Modsat Reerslev er Vindinge ved at miste sit præg af gammel landsby. Jeg har fået fortalt, at nogen skal have sagt, at en by der ikke konstant er i forandring, er ved at uddø. Hvis det har noget på sig, så tegner Vindinges fremtid lys. Her er et nyt boligområde øst på ved at opstå.

Der er fx skolebestyrelser. Men Vindinge er stadig en landsby med ca. 2.000 indbyggere, med de karakteristika der kendetegner dem. Roskilde Kommune vedtog 2011 en lokalplan for at sikre købmanden i byen. Det var planlagt at nedrive to af længerne i købmandsgården fra 1877 for at skaffe plads til udvidelsen. Men i dag ser det ud til at købmanden er lukket. Og har været det i et stykke tid. Den lille plads uden for er i stedet et udsalg af udplantningsplanter. Det gør lidt ondt at se at endnu en lokal købmand bider i græsset.

Endnu noget nyere boligbyggeri som jeg synes er originalt. I hvert fald ikke noget man ser hver dag. Det er gaden Naturparken, på vej ud af Vindinge ad Østre Vindingevej.

Reerslev/Stærkende

Man fornemmer dog oogså andet. Reerslev Stærkende har et landsbylaug, hvis hjemmeside er dejlig fri for medie-forsidebaskere. Til gengæld fortæller den om et landsbysamfund med en mangfoldighed af aktiviteter. I en tid hvor befolkningsstrømmen går fra land mod by. Som Vindinge har Byhornet og den lokalhistoriske årbog, har Reerslev-Stærkende bladet Tingstedet. En sætning i april-nummeret for i år fortæller måske lidt om landsbyernes situation anno 2014:
... mange her fra landsbyen haster i de tidlige morgentimer af sted til deres arbejdspladser og vender først tilbage, når solen hænger lavt på himlen og en rimet frostnat venter, så kun få landsbyboere kan med taknemmelighed glæde sig over de dejlige tidlige forårsdage ...
Men bort set fra det er bladet fyldt med information om lokalområdet. Udover det aktuelle materiale, kan man bl.a. læse en interessant føljeton om en af gårdene, Stendyssegård og livet på denne gennem 1900-tallet. Den starter i nr. 114 (2011) og har også været bragt i Årsskrift. Byhistorisk Samling og Arkiv i Høje Tåstrup (2001 og 2002). For interesserede i den almindelige danskers liv er det et fantastisk materiale. Og Biskop Balle må vende sig i sin grav over sine spildte ord på Balle-Lars. Beretningen fra juletræsfesten i forsamlingshuset i begyndelsen af 1900-tallet:
Vi sang en eller to julesalmer, så talte pastor Wasmann om juleevangeliet, så sang vi igen en julesalme, så talte skolelæreren vel om julebudskabet, jeg kan ikke huske hvad det var.
Men det gør heller ikke noget at han ikke kan huske noget. I stedet udtrykker beskrivelsen en  bundsolid, nøgtern og fornuftig indstilling til skole, til den verdensfjerne religion og kirke, som ganske sættes i perspektiv af hele den dagligdag som ellers beskrives i de mange afsnit.

Københavnsvej - den gamle hovedvej mellem Roskilde og København - er snorlige. Stadig trafikeret, selv om Holbækmotorvejen nok tager det store trek nu omstunder. Man aner Roskilde Domkirkes to tårne til højre og Energitårnet til venstre.

Industrialiseringen har også haft sine omkostninger. I Reerslev eksisterede 1956-1976 et pelsrenseri, som i sin levetid nåede at poste omkring 10 tons klorerede opløsningsmidler ud i området, og bl.a. forurenede Solhøj Kildeplads 2,5 km væk. Siden 2007 har der været været en rensning af undergrunden, som konstant er i gang. Man regner med at det hele er renset i 2022.

Ruten

Hedehusene St. Reerslevvej. Brandhøjgårdsvej. Tingstedvej. Reerslev. Stærkendevej (Hedeland). Vindinge. Østre Vindingevej. Hovedgaden. Hedehusene St. Ialt ca. 13 km. Min krop er pt ikke til længere ture end ca. 12 km. Håber snart det bliver bedre.