søndag den 2. marts 2014

Uopladelige batterier - overdimensioneret vandbeholder

Uopladelige batterierne og overdimensioneret vandbeholder? Kryptisk overskrift, men vi er også på et af Danmarks ældste kultsteder: Tinghøj



Ifølge Jesper Asmussen "Vestvolden og Nordfronten" (2013) har området omkring Tinghøj (Høje Gladsaxe) en ældgammel historie. Tæt på Tinghøj (51, 5 m) lå en gravhøj omtrent ved fjernsynsmasten. Herfra kunne man se helt til Roskilde Domkirke. Navnet hentyder til at det var et tingsted, midtpunkt for Sokkelund Herredsting indtil 1682. Forbrydere blev dømt her og henrettet ved Høje Gladsaxe.

Udsigten fra Tinghøj umiddelbart syd for Høje Gladsaxe mod Gyngemosen. Terrænet falder brat
 
Når man nærmer sig Tinghøj fra Gyngemosen, kan man mærke stigningen, se den i landskabet, selvom bebyggelsen har gjort alt for at skjule det. I de sidste 50 år er stedet blevet genetableret som et kultsted med en enorm udstrækning: Til kropskulturen er der enorme haller og udendørsarealer reserveret dyrkelse af kroppens forskellige discipliner, svømning ishockey, fodbold og andet. Og ikke mindst symboliserer den enorme tv-mast kulten over dem alle: fjernsynet. Pilgrimmene er indkvarteret i 16 etagers høje bygninger der som en mur er opført på Tinghøjs sydlige skråning.

Tinghøj Batteri

Tidligere har jeg forsøgt at indtage de højtliggende batterier på Nordfronten, Tinghøj og Buddinge, men måtte opgive at finde dem. En opmuntrende anonym kommentar på indlægget fra 28. oktober 2012 gør, at jeg nu forsøger igen. Og finder begge! Tinghøj Batteri var i funktion 1889-1920. Et pænt stort batteri, 300 meter langt med tørgrav. Batteriet var bemandet under 1. verdenskrig. Det lå dengang ude på landet. Hvor Høje Gladsaxe nu ligger, lå en gård, Hyllegård. Men ellers var der marker. Gladsaxevej og Vandtårnsvej var markveje, og indgangen til batteriet forløb nogenlunde langs boldbanerne op mod fjernsynsmasten.

Bryder man gennem krattet fra Isbanevej umiddelbart syd for Vandtårnsvej mod vandtårnene, kan man gennem et hegn ane Tinghøj Batteri. Det se ud til at være i nogenlunde stand, men der er låst. Længere sydpå kan man se nogle volde langs fodboldbanerne. Det må vej være den sydlige del af batteriet?


Buddinge Batteri

Buddinge Batteri (aktivt 1889-1920) ligger kun 500 m. fra Tinghøj Batteri og er en del mindre. Fortet har været brugt af Kort- og Matrikelstyrelsen og senere udstykket til parcelhusgrunde. Det blev bemandet i 1914 under 1. verdenskrig. De to løjtnanter udførte for egen regning nogle tilbygninger til batteriet for 168 kroner (det var mange penge dengang og rakte til kommandostation af beton, "med telefon, lys, varme, ly og læ samt bordplads til ildledelsen" (Jesper Asmussen). Desværre var det ulovligt ifølge forsvarsforliget af 1894. Men indgangen med kongens monogram findes endnu. Det kan man nu ikke se. Indgangene fra såvel nord som syd er aflåste og endog sikret med tommetykke stikkende brombærgrene.

Modsat Tinghøj Batteri ser Buddinge Batteri noget sørgeligt ud. I hvert fald det man kan se af batteriet gennem afspærringen. Døren til dette rum er faldet af, og skiltet med "Rygning forbudt" forekommer noget malplaceret. I forgrunden kan man ane det kraftige brombærkrat der nok skal afholde visse (bl.a. mig) fra at forsøge at entre fortet over hegnet.


Fra batteriet skulle mandskabet beskyde fjenden over hovedet på de stakkels indbyggere i Buddinge, som der dengang var knap 700 af. Sammen med Vangede Batteri var det frontens højeste punkter. Batterierne lå bag de større forter i Lyngby, Gladsaxe og Bagsværd og skulle forhindre fjenden i at trænge ind i disse bagfra eller fra siden.

Tinghøj Højdebeholder

I rækken af vand(rings)værker er det kronologisk set passende at indføje Tinghøj Vandreservoir nu. Det blev opført ad flere omgange, 1933 (tre beholdere), 1940 og 1959. Arkitekt Ib Lunding (1895-1983). Han tegnede også Brønshøj Vandtårn. Dele af området er fredet, dog ikke de nyere tilbygninger. Højdebeholderen blev anlagt efter at man opgav at bruge Skt. Jørgens Sø som vandreservoir. Man kan ikke rigtig komme ind på området, da det er omgivet af stakit og vold, men der kan findes adskillige fotoer fra området, bl.a. på Kulturarv.dk. Beholderne er med visse van(d)skeligheder blevet tætnet 2009-2011.

Lige så enormt højdebeholderens område er, lige så utilgængeligt er det. Omgivet af dels volde, dels stakitter. Dette kik er nok det nærmeste man kan komme uden at skulle søge om tilladelse til at komme ind i anlægget. I baggrunden mellem bygningerne kan man lige ane et af de mange underlige rumskibsagtige tårne. De er det eneste man kan se fra vejen.

Tinghøj Højdebeholders enorme omfang (det er vist Danmarks største) kan ses som et udtryk for datidens enorme vandforbrug. Vandforbruget er siden faldet, og beholderen er i dag større end det nutidige behov. Jeg er så gammel at jeg kan huske at man før i tiden uden at tænke over det skyllede 10 liter vand ved hvert toiletbesøg. Vand var bare noget man forbrugte! Så blev man klar over at vand ikke er en ubegrænset tilgængelig ressource, og så blev det anbefalet at anbringe en mursten i vandbeholderen. Senere kom nutidens meget mindre vandkrævende toiletter.

Vand er der nok af på Tinghøj. Selv om man går højt, mærker man at græsset er meget vådt. Så fugtigt er det, at man er ved at være færdig med en oversvømmelsessø i Gyngemosen neden for Høje Gladsaxe. Og flere steder lægger man dræn om bygningerne. Ekstremregn, hedder det vist. Ok, jeg vil i dagens anledning tillade mig at omdøbe motorveje til ekstremveje og myldretrafik til ekstrembilisme. Der fik i den, bilister!


Ruten

Kagså Batteri. Tingbjerg. Høje Gladsaxe (Gyngemosen). Isbanevej - Tinghøj Batteri og Højdebeholderen. Buddinge Batteri. Retur samme vej. Ialt ca. 12 km.