lørdag den 21. december 2013

Jól, yule, joulu, jul

Julen falder i en periode hvor vi trænger til lys. Såvel rent fysisk som psykisk. Det er et årtusindgammelt ønske som har overlevet mange anslag.


På denne 21. december, hvor lyset langt om længe vender tilbage, er det vel naturligt at tænke på lys og mørke. Og i anden række også på hvad disse fænomener ofte er forbundet med: Det gode og det onde. Mytologier og religioner har alle måttet forholde sig til, man fristes nærmest til at sige underkastet sig dette naturfænomen. Forn Siðr, katolicisme, protestantisme, ateisme. Intet har de kunnet stille op mod hvad disse naturkræfter sætter i gang, sådan rent almenmenneskeligt.

Julens traditioner fortaber sig som bekendt årtusinder tilbage i historien. Før man begyndte at fejre lysets tilbagekomst, var årstiden formentlig også rammen for Mørkets Fest. Lidt af det har vi genoplivet i nyere tid og flyttet til et andet tidspunkt med Halloween. Mørkets Fest blev formentlig afholdt i ærbødighed over for de døde, som ikke opfattedes som ligegyldige. De var stadig afgørende for pløjningen fx. Jul er uløseligt forbundet med mørke og lys.

Ikke for ingenting ligner Brønshøj Kirke, Københavns ældste bygning (1180'erne) en borg. Den skulle imponere og skræmme, dels ved siden af de lave middelalderhuse, dels ved sin synlighed fra toppen af Brønshøj Bakke. For kirkerne snyltede siden 1104 på bønderne, som skulle betale tiende, altså 1/10 af deres korn, kvæg mv. til kirke, præst og bisp helt op til år 1900.

Lyset vender tilbage

Fra Skandinavien til Rom iagttog man at ved midvinter havde mørket kulmineret, og det begyndte at blive lyst igen. Det fejrede man ved at spise og drikke godt. Tidspunktet kunne falde forskelligt. I Norden fejrede man det midt i januar, i Rom den 25. december med genfødslen af solguden Saturn. Man udvekslede bl.a. gaver til denne fest. Germanerne så det stedsegrønne træ som symbol på livet og frugtbarhed. Den stedsegrønne kristtjørn symboliserede himmeldronningen Dianas menstruationsblod, mens misteltenens bær var solgudens sæd. Begge ingredienser i den moderne jul.

Omkring år 1900 var det ved at være så som så med kirkens rolle som godsejere. I 1895 da Utterslev Mark var ved at blive befolket, og blev til Bispebjerg, eller Nordvest-kvarteret, måtte kirker som Kapernaumskirken affinde sig med at blive klemt inde mellem 5-6 etagers huse. Væk er fordums storhed og borglignende udseende.

Julen eller midvinter har sammen med midsommer gennem årtusinder været almindelige menneskers største fest. I middelalderen var bagning og brygning af stærkere øl en juleforeteelse. Der var en tolerance som viste sig ved at de kristnes engle deltog på lige fod med Odin, Thor, Frej og andre af de nordiske guder.

I 1920'erne og 1930'erne forsøgte kirken at slå igen. Dette ses to steder i provstiet: Ansgarskirken (1933). Opkaldt efter den katolske munk Ansgar som var på visit i Danmark i 800-tallet. Tilsyneladende et nostalgisk forsøg på at rulle tiden tilbage, helt grotesk udtrykt ved den katedralagtige Bispebjerg Kirke. Sidstnævnte er der skrevet rigeligt om, for mig ligner den et aparte kompromis med den socialdemokratiske boligbebyggelse som omkranser kirken.

I starten var dette forhold gensidigt. Den hellige Frans af Assisi (1182-1226) tog Moder Jord i ed:

Lovet være Du, Herre,
for vor søster moder jord,
som opholder og bærer os
og frembringer alskens frugter
og farvede blomster og græs
.

Det var i den periode de første kirker blev bygget. Siden ophøjede magthavere den intolerante, afskrækkende og missionerende mellemøstlige ideologi til statsreligion. I 1600-tallet nedlagde man fx forbud mod de mange og vidt udbredte juleskikke. Og Christian 5.'s lov fra 1683 byggede i høj grad på Moseloven. Uden større succes. En af de få ting som kirken bibragte julen, nemlig kristmessen, måtte udfases.

Grundloven indvarslede demokratiet 1849. Men det tog tid. Kvinderne måtte vente til 1915. Overklassens Landstinget blev afskaffet 1953. Fra midten af 1800-tallet har vi spredte vidnesbyrd om "almindelige mennesker". Som et eksempel bruger jeg cand. mag og lærer Peter Becks bog "Dansk dreng i Sundeved" aka Ullerup (Historisk Samfund for Sønderjylland, 1973. 168 s.), som beskriver julen som bondesamfundets fejring af lysets tilbagevenden (s. 68-69). Herunder også kirkens juleaften omkring 1920 ved pastor Mahler. Det følgende citat (s 90) kunne lige så godt have været skrevet om min barndoms jul i kirken, 30-40 år senere:
...Paster Mahler prædikede. Jeg blev forskrækket, da han med tordenstemme fra prædikestolen læse juleevangeliet, men jeg var mest optaget af de store juletræer på hver side af alteret.
Husumvold Kirke er den første ud af i alt 5 kirker bygget i 1960'erne i provstiet (1960). Den ligger ved siden af haveforeningen Bellevue og idrætspladsen. Den ville formentlig uden de store problemer kunne omdannes til klubhus, omklædningsrum og cafeteria.


Den danske folkesjæl?

Den mørke vinter har gennem tiderne betydet meget for menneskets psyke og behov for at slippe igennem vinteren. Eliten og magthaverne har forsøgt at binde befolkningen på mund og hånd, men de kunne aldrig binde ånd. Men mon ikke mytologier har spillet en stor rolle, hvad enten det er Odin og Thor, Moses og Jesus? Om disse mytologier også har haft en ideologisk gennemslagskraft er derimod mere tvivlsomt. Peter Beck (1900-19?) illustrerer det i en enkelt sætning fra sin skolegang:
"Desværre kan jeg intet huske om det sjette bud, rimeligvis fordi det i forbindelse med storketroen var uforståeligt eller meningsløst"

Dengang lød det sjette bud "Du skal ikke bedrive hor" (i dag er det "Du må ikke bryde ægteskabet"). Citatet viser sammenstødet mellem den officielle og offentligt danske politik og den gedulgte som rimeligvis har været særdeles udbredt blandt befolkningen.

Dagens vandringssang

Vandrere går ekstra godt med sang. Og helst med en munter sang. Humor er en måde at omgå magthavere, og humor er hvad der er i en gammel engelsk sang, John Barleycorn (must die). Den klinger godt i ørerne på denne grå dag. Som julen fortaber dens oprindelse sig i fortiden. Måske er den gammel, måske ikke. Den findes i talrige versioner og udgaver (jeg har valgt Traffics). Men fælles er at der er tre mænd. Som alle gamle sange er de åbne for fortolkning, også min: De tre mænd er konge, adel og kirke, der forsøger at gøre anslag mod moder Jord, symboliseret ved naturens frugter, rugen.

There were three men came out of the west, their fortunes for to try
And these three men made a solemn vow
John Barleycorn must die
They've plowed, they've sown, they've harrowed him in
Threw clods upon his head
And these three men made a solemn vow
John Barleycorn was dead

At min fortolkning kan være lige så god som mange andre, bygger jeg på at i nogle versioner hedder de Kings. Konge, kirke og adel skummede fløden fra bønder, arbejdere mm i årtusinder. Og det på den mest bestialske måde:

They've let him lie for a very long time, 'til the rains from heaven did fall
And little Sir John sprung up his head and so amazed them all
They've let him stand 'til Midsummer's Day 'til he looked both pale and wan
And little Sir John's grown a long long beard and so become a man
They've hired men with their scythes so sharp to cut him off at the knee
They've rolled him and tied him by the way, serving him most barbarously
They've hired men with their sharp pitchforks who've pricked him to the heart
And the loader he has served him worse than that
For he's bound him to the cart

Midsummer's Day! Årets andet toppunkt, hvor John topper med livskraft, han er blevet Sir John. Nu venter de tre mænd bare på at Sir John svækkes af alderdommen, så alskens hyrede håndværkere kan udføre det beskidte arbejde. Igen i min frie fortolkning krigskarle, degne, præster og embedsmænd.

They've wheeled him around and around a field 'til they came onto a pond
And there they made a solemn oath on poor John Barleycorn
They've hired men with their crabtree sticks to cut him skin from bone
And the miller he has served him worse than that
For he's ground him between two stones

Nu skulle den ged være barberet eller hvad? John Barleycorn, Moder Jord, er knægtet, torteret med alskens forskellige redskaber af datidens håndværkere, myrdet og gået grusomme ting igennem. Men man har forregnet sig:

And little Sir John and the nut brown bowl and his brandy in the glass
And little Sir John and the nut brown bowl proved the strongest man at last
The huntsman he can't hunt the fox nor so loudly to blow his horn
And the tinker he can't mend kettle or pots without a little barleycorn
I andre versioner ender mølleren i øvrigt ynkeligt forkrøblet efter at være faldet af hesten, ramt af maltens kraft.

Emdrup Kirke ligger i et parcelhuskvarter, og bygningen minder også om et parcelhus. Tårnet synes at være noget meget almindeligt i 1960'erne. 


Reminiscenser

I dag er der 12 bygninger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti. Som bibliotekar kan man blive helt misundelig. Til sammenligning ligger der kun 5 biblioteker i samme område, altså under halvt så mange. Utterslev Kirkes lukning bringer dog tallet ned på 11. Tagensbo Kirke og Ansgarkirken var oprindelig også på listen. Bondesamfundet klarede sig med en: Brønshøj Kirke fra 1180'erne, der er Københavns ældste bygning.

Bellahøj Kirke (1963) kunne meget vel være et forsamlingshus. Der er lavet en symbolsk "bakke", men ellers forsvinder den rent højdemæssigt fuldstændigt. Pastoratet Bellahøj overtager formentligt Utterslev Kirke, der som den eneste i provstiet lukkede i september.

Tre bygninger stammer fra denne tid, og er i traditionel stil, lettere tillempet murstensbyggerier og opkaldt efter hhv sted og person: Kapernaumskirken (1895) og Ansgarkirken (1933, restaureret 1979). Lokaliteten, bakketoppen har kun overlevet for Grundtvigs Kirkens (1921-1940) vedkommede.

I slutningen af 1960'erne blev kirken bogstaveligt talt en del af boligbyggeriet. Tagensbo Kirke (nr. 3 fra venstre med tårnet) er fuldstændig integreret i boligblokken. Kirken var på listen over kirker som kulturministeriet mente kunne undværes. Som noget særligt skulle kirkerne imidlertid selv indvillige. tænk hvis biblioteker kun kunne lukkes hvis bibliotekerne selv gik med til det!

I 1960-1969 blev ikke mindre end 5 ud af de 11 kirker bygget. De 5 afspejler forskellige aspekter af hvordan en gammel mytologi forsøgte at indrette sig i et moderne samfund. Navne stammer ikke længere fra bibelen, men hvor de er placeret: Husumvold Kirke (1960), Emdrup Kirke (1961), Bellahøj Kirke (1963), Utterslev Kirke (1963) og Tagensbo Kirke (1966-69). Ingen er placeret på bakketoppe.

Kun korset signalerer hvad Husum Kirke er. Omend det ligner vandværket der ligger ca. 100 meter derfra på Frederikssundsvej.

Den ene af to nyeste kirker, Husum Kirke (1977) er bygget fordi Brønshøj Kirke ikke siden 1920'erne var stor nok juleaften. Hvorfor man så ikke i stedet benyttede Husumvold Kirke forlyder hjemmesiden ikke noget om. Med Tingbjerg Kirke (1983) er bygningerne endegyldigt faldet ind i det omgivende boligbyggeri af Steen Eiler Rasmussen.

Tingbjerg Kirke (1983) er den nyeste kirke i provstiet. Kun den gule farve adskiller den fra den øvrige bebyggelse. Tårnet er føjet til senere. Samfundsudviklingen slår også igennem: Ca. 70 år efter kvindernes valgret har halvdelen (2) af kirkens præster (4) været kvinder.

Lysets fest, julen, er også blevet en del af kirken. Der står tændte juletræer foran de fleste af dem. Det ældgamle frugtbarhedssymbol. Godt nok har kirken gennem tiderne forsøgt at gøre lysfesten til fødselsdag for en af de helt store stjerner: Jesus Kristus. Men kun de færreste tror vel på den slags røverhistorier nu om stunder. Gode historier har vi til gengæld til alle tider haft behov for at høre. Især dem hvor lyset vinder. Og det gør det jo. Fra i morgen.

Glædelig jul!

Ruten

Tingbjerg Kirke. Husumvold Kirke. Husum Kirke. Brønshøj Kirke. Bellahøj Kirke. Utterslev Kirke. Emdrup Kirke. Bispebjerg Kirke. Tagensbo Kirke. Kapernaumskirke. Ansgarkirke. Ialt 10-12 km.