torsdag den 26. december 2013

Halvtredserne-byggerier (2): Hvidovre og Rødovre

Beton og/eller mursten? Urbanisering og/eller byggestagnation? Et vigtigt spørgsmål i 1950'erne i Danmark Rød(ovre) og Hvid(ovre


I første del af miniserien fortalte jeg lidt om baggrunden for "utraditionelt byggeri" i 1950erne. Men vuggen lå i Hvidovre og Rødovre. Det kan man fx se på en video fremstillet for AAB om Rødovrehusene. Og som et punktum, en video om hvordan de blev sprængt. Den første giver et indtryk af datidens foretagsomhed til tonerne af lystig musik. Ingen diskussion om teknik og kunst, forskelle mellem de traditionelle materiale, sten og tegl, og de nye, plast og beton, eller om slitage og patina. Samme optimisme og teknologitro kan man læse i "Halvtredsernes byggeri" fra Teknisk Forlag, 1961 (106 sider). Den sidste video varer 18 sekunder, længere tog det ikke. På lydsporet høres jubelråb og "min telefon nåede det ikke".


Arkitekter

Byggeriet var omfattende, men ikke antallet af arkitekter. En lille snes arkitekter stod bag storbyggerierne med de nye materialer. En hed Eske Kristensen.  I de fleste leksikonopslag er kun hans mere markante industribygninger nævnt, men han stod altså også bag massevis af almindelige boliger i Hvidovre og Brøndby. For det meste i en enkel, funktionalistisk byggestil. En særlig stor fortaler for højhuse var Gunnar Milthers (se senere).

Præstemoseskolen (1956) i Hvidovre er tegnet af arkitekt Hans Wilhardt (1907-85). Som sådan burde den være repræsentativ for 1950'ernes skolebyggeri i forstæderne. Materialerne er mursten og beton. Arkitekten omtales rosende i Weilbachs kunstnerleksikon, dog nævnes skolen ikke, i modsætning til de 3 andre skoler han tegnede. Hvis grunden er at det ikke er et af hans mesterværker, så er det måske forståeligt nok.

Arkitekt Magnus Stephensen som også tegnede Carlsro i Rødovre, stod bag Hyrdevangen. Hareskovvej, Utterslevvej fra 1959-1960. Byggeriet er det først i Danmark hvor man anvendte præfabrikerede konstruktioner i 8 etager. Det største har en vægt på 3,5 tons. Et eksempel på arkitekterne Povl Ernst Hoff og Bennet Windinge kan beses i Vesterbo, Kirke Værløsevej. opført 1957-1959. Det har 225 lejligheder. De 73 lejligheder i Kastrup Midtpunkt på Saltværksvej er tegnet af  arkitekt Jean Fehmerling. Opført 1953-54. Helge Schønnemann tegnede bl.a. Hvidovre Rådhus (1952-55) og Risbjerg Kirke (1959).

Hyrdevangen (1959-60). For første gang nåede man op i 8 etager med præfabrikerede elementer helt op til 3½ ton. Tegnet af prisbelønnede arkitekter, om hvem der blev skrevet: "Vel er deres arkitektur ikke skelsættende, men den repræsenterer en smukt bearbejdet, ofte næsten elegant, stundom også lidt kapriciøs modernisme der aldrig helt giver slip på træk i hjemlige traditioner." (Billede taget ved en anden lejlighed, 21. december 2013).

Tidligt "utraditionelt byggeri"

De 107 rækkehuse Engstrands Alle - også kaldet "Papegøjehusene" - i Hvidovre fra 1952-54 er opført af betonelementer lavet på stedet på en elementfabrik. De krævede kun 15% faglig arbejdskraft af hvad tidligere set. (I dag Hvidovrebo 6 og 7, Tavlekærsvej og Kærstykkevej). Det skabte en hidsig debat i samtiden, både hvad angår materialer og måden de blev opført på. Arkitekten Eske Kristensens byggestil blev kaldt "brutalisme" blandt dens modstandere. Senere renoveringer har blødt op på den oprindelige stramme arkitektur.

Hvis man lægger en lineal på Gl. Køge Landevej fra Byvej til Hvidovrevej og forlænger den, vil man opdage, at i stedet for at knække nordpå efter Friheden Station, fortsætter den nordøstpå gennem dette græsareal, syd for Kærstykkevej. "Papegøjehusene" ses som rene betonbyggerier.

Efter dette byggeri tegnede samme arkitekt 232 rækkehuslejligheder på Strandhavevej i Hvidovre 1953-55. Såvel "Papegøjehusene" som Strandhavevej er milepæle i dansk og måske også verdenshistorisk arkitekturhistoriske fordi de for første gang gjorde det muligt at lave billige rækkehuse af en anselig størrelse (over 100 m2)  til en husleje som arbejdere kunne betale.

Strandhavevej-byggeriet vil de fleste nok mene er noget mindre "brutalisme" end "Engstrand". Det er stadig grå beton. Bygningerne der ligger vinkelret på vejen har en mikroskopisk "have".

Højhusbyggeriet med de 2.500 lejligheder i Milestedet i Rødovre fra 1953-56 (Agerkær, Ruskær. Nørrekær) er tegnet af arkitekt Gunnar Milthers (1901-1995). Han er ideologisk interessant fordi han i samtiden stod for den ultimative tilhænger af det nye massebyggeri, bl.a. de højhuse i Rødovre fra 1957 som viste sig at have spændt buen for hårdt, og som blev dømt til nedrivning i 2007 da de blev livsfarlige at bo i.


Milestedet i Rødovre. Rødovrehusene er nu væk, og der er intet spor tilbage af dem. Men de lavere 3 etagers bygninger eksisterer i bedste velgående.

Som det ses er der tale om byggerier på 2-3 etager. Det er svært at sige hvilken betydning disse pionerbyggerier fik. Husbyggerier synes jeg er meget præget af i den ene ende at folk gerne vil leve et godt liv, på den anden side også skal overleve. Kompromiset ender tit med "det nødvendige", i dette tilfælde "det nødvendige byggeri". 1950'erne er stadig efterkrigstid med rationering, vareknaphed, osv. Mange boede hele familier i små lejligheder og drømte om deres eget, et hus måske. Mon ikke betonbyggerierne kunne ses som et alternativ til de trange kår med forældre og bedste forældre og det faktum at man (endnu ikke) havde råd til et hus?

Bredalsparken i Hvidovre (1949-1959) er også tegnet af Eske Kristensen, men er fortrinsvis opført i mursten. Man har oven i købet en gammel ejendom, Hvidborg, liggende her. Kigger man omkring i Hvidovre, vil man se masser af den slags byggeri, men ikke i beton. Det skal man til Rødovre for at se. Her har man det til gengæld til overflod.

En tur gennem Rødovre og Hvidovre afslører den kaotiske tid som byggerierne er opført. Fra 1950'ernes efterkrigstid over massebyggerierne i 1960'erne. Fra små villaer, for Rebæk Alles vedkommende nærmest lysthuse, til 16 etagers højhuse. Der var tænkt tanker om det. Arkitekter var indblandet i det. Hvordan livet leves dér, det må man spørge beboerne om.

Parker

Benyt ruten til at besøge nogle af parkerne som blev skabt i 1950'erne! Københavns største park Valbyparken var oprindeligt en strandeng og brugt som fælled, losseplads 1913-37. Parken er anlagt i to etaper: 1937-39. Her blev der oven på affaldet smidt kloakslam, aske og muld og anlagt park. Denne blev opgravet under 2. verdenskrig hvor folk fik lov til at søge efter koks. 1944-52 blev flere lossepladsarealer inddraget så parken fik det omfang den har i dag. Rosenhaven er fra 1964. Temahaverne fra 1996 da København var kulturby. Men der står nogle mindelser om 1950'erne i denne park også: Svenskestenen ved parkens hovedindgang stammer fra udgravningen af Fiskerihavnen 1,5 km herfra og anbragt her 1959. Den er 18 millioner år gammel og stammer fra Mellemsverige. BP-benzinstanderen var i brug 1952 til starten af  1980’erne hovedsagelig for parkens traktorer og små arbejdsbiler.


Kystagerparken er fra 1957 og er et fuglereservat og vildtreservat. Fra toppen af den kunstige kælkebakke har man en gedigen udsigt og kan bl.a. se den gamle kystlinje. Søen i Rebæk Søpark er udgravet i 1870 til en dæmning til to jernbanespor ved Rødovre Station. Den gamle mose blev til sø og fredet i 1948. Fire skulpturer af kunstneren Kaj Nielsen. De er udhugget af marksten i 1967 og forestiller en søko, en isbjørn, en stor ugle og en rødfugl. Monica Ritterband.

Specielle byggerier

Hvis man overhovedet kan opfatte mursten kontra beton, massebyggeri kontra unikt byggeri, så må man vel nærmest konstatere kampen som uafgjort. Der findes da også næsten side om side med det "utraditionelle" byggeri (aka betonbyggeri) adskillige halvtredser-byggerier som er "unikke" og hvor der såvel optræder elementer fra begge typer som fra noget helt tredje.

Håndværkerbyen på Værkstedsvej ligger umiddelbart syd for Københavns Grønttorv. Tilsyneladende bliver det brugt stadig, også på denne 2. juledag.

Et eksempel på massebyggeri er Håndværkerbyen i Valby på Værkstedsvej (parallelgade til Folehaven). Det er opført 1951-62 til småvirksomheder. Ideen om områder med småindustrier og småhåndværk har jeg tidligere beskrevet i tilfældet Bagsværd Bypark fra omtrent samme periode. Men i modsætning til  dette sidste der er ved at blive omdannet til et boligområde, så er Håndværkerbyen blevet en del af den danske kulturarv. Begge overgås i størrelse af Avedøre Holme, anlagt 1957-66, se 30. september 2013.

Oprindeligt et kollegium, nu hjem for hjemløse. Hvis disse huse kunne tale, ville de kunne fortælle en masse ting: Om det stigende, nærmest eksplosive antal gymnasieelever og tilstrømningen til de højere uddannelser. Om "gæstearbejderne", "fremmedarbejderne", "indvandrere" fra Jugoslavien og Pakistan. Og om hjemløse.

Et andet ligger på Gl. Køge Landevej 137 fra 1959-61: Københavns Ungdoms- og Arbejderkollegium. Det fungerede kun kort tid som sådant. Huslejen blev så pebret, at ingen studerende havde råd til at bo der længere. Et par år blev det så i stedet hjemsted for "gæstearbejdere". Siden 1973 har det været for hjem for hjemløse under forskellige ordninger.

Den romersk-katolske Sankt Nikolai Kirke i Hvidovre. Måske ikke lige noget man bør valfarte for at se, men dog interessant pga. arkitekten der tegnede den.

Et eksempel på en enkeltstående bygning er den katolske Sankt Nikolai Kirke (1960). Den er tegnet af den verdensberømte arkitekt Johan Otto von Speckelsen (1929-1987). Han regnes for en af de postmodernistiske arkitekter, skæve vinkler, brudte fantasifulde former i diagonale mønstre. Bygningerne er skulpturer og en fortælling i sig selv. Geometriske former, nye materialer, former og farver kom i anvendelse, blandet med elementer fra tidligere tiders stilarter. Især buer, kupler og søjler fra den antikke arkitektur, var populære at genbruge som det dekorative islæt. Kirkens tag er belagt med tagpap. Hvem kunne vide at han i 1983 skulle stå bag Menneskehedens Triumfbue i Paris.

Ruten

Valby Station. Gl. Køge Landevej. Værkstedsvej (Håndværkerbyen). Valbyparken. Kystagerparken.  Strandhavevej. Tavlekærsvej. Hvidovrevej. Bredalsparken. Rebæk Søpark (1977). Rebæk Alle. Immerkær. Milestedet. Linje 200S. Ialt ca. 18 km.