torsdag den 10. oktober 2013

Søsum - en landsby i provinsen

Diskret landsby, omgivet af stortslåede tunneldale med flotte udsigter er hvad denne tur til Søsum og omegn byder på.

Søsum ligger i et hul, geologisk mere præcist sagt, en tunneldal fra istiden. Det betyder at den er lidt svær at få øje på. Fx når man som her kommer ad den private grusvej fra Stenlilllevej.

Der har været mennesker i Søsum tilbage til vikingetiden eller ældste middelalder. Syosum "Søen ned til huset" eller søhusene lå på hovedvejen mellem Roskilde og Nordøstsjælland. Den gik gennem Søsum Bygade, Stenspilsstræde, Madam Anesvej og videre mod nord til bl.a. Kirke Værløse. Vejstrukturen er nogenlunde uændret som dengang.
Sådan vil mange nok opleve Søsum fra bilruden. Nå ja, det ser da meget hyggeligt ud. Og der er en bus! Et par minutter, og man er ude igen. Men det kan godt betale sig at kratte i diskretionen.

Landsbyen hørte til Knardrup Kloster med ladegård ved Stigsholm. Landsbyens centrum (forten) lå mellem Søsum Bygade og Madam Anesvej. Gadekæret blev fyldt op i 1950 og lå ved fællesarealet ved Madam Anesvej. Madam Ane? Måske fordi landsbyens gadekær lå her, og Ane i Kæret er et dansk mundheld. Landsbyen havde/har omkring 10 gårde og en række mindre huse langs Bygaden, Stenpilsgade og Madam Anesvej. Gårdene overlevede. Husene gjorde ikke. De er så ombyggede at de ikke er anset for bevaringsværdige.

Søsum er mange steder bygget op ad skråninger, så der er stengærder der holder på jorden. Diskret ligger denne stråtækte idyl lidt tilbagetrukket fra Bygaden. Den er blandt de mere synlige. Ofte gemmer husene sig bag beplantning, sving eller andet.

En af de flotteste gårde i Søsum er Pudebjerggård, selvom der nu kun er en del tilbage. Landbrug er der kun på Møllegård og Brunhøjvej. Selvom den trelængede Stigsholm på Lillevangsvang har en høj bevaringsværdighed, er gården i stærkt forfald. På en af længerne hænger nogle gamle til salg skilte hvor man foreslår et bæredygtigt bofællesskab med 3 separate boliger. Og et gulnet avisudklip fortæller at boligopsvinget breder sig.

Her kan man fornemme at byens centrum lå før købmanden lukkede. Bygningen er i forfald. Men jeg synes at der emmer landsbykøbmand af den store slags her. Med lagerbygning, gårdsplads og det hele. Her forestiller jeg mig de Søsum-borgere og folk fra oplandet har mødtes og set hinanden an. Udvekslet synspunkter om de moderne tider og sædernes forfald, det dårlige vejr og elendige landsbrugspriser.

Man kan køre gennem den ganske trafikerede Bygaden og tænke at dette så var endnu en af disse karakteristiske danske anonyme landsbyer. Men hvis man går ned ad små stræderne, eller kigger lidt op eller bag hegnene, vil man opdage Rytterskolen, Skovvangsvej 1 (1725) ved rundkørslen, forskolen (fra 1923) på Toppevadvej 7. Begge er nu boliger. Sammen med den lille smedje er rytterskolen vurderet som landsbyens største kulturelle arv. Grundejerforeningen har en hjemmeside hvor den fortæller om landsbyen. Jeg kunne egentlig godt lide byen. Den har ikke nogen aura af museum eller selvhøjtidelighed.

Kresten Smeds Stræde - navnet siger næsten alt. Og jo, der ligger faktisk et gammelt, bevaringsværdigt smedehus på vejen. Nu er det en ideel vandringsvej.

Især efter 1960 blev landsbyen udbygget med boliger, udstykket ved Skolevangen og Brunhøjvej. I dag er der omkring 300 indbyggere i 115 boliger. Der skal vedtages en ny lokalplan den 15. oktober i år. Mange oplysninger i dette indlæg stammer fra denne lokalplan. Lokalplanen vil forsøge at pointere Søsum som landsby. Det er nok for sent at reetablere den som "gammel" landsby, men så måske som "fungerende" og moderne landsby?

Den er god nok, det er fritgående grise i forgrunden, og i baggrunden den gård hvor de hører til, Pers Griseri. Her reklameres der med økogrise. Måske er denne form for nicheproduktion fremtiden for dele af de mindre gårde omkring Søsum.

Der er lavet en oversigt over bønderne på gårdene, men udover disse er der ikke så meget kendt om dem. Af andre erhverv var der i slutningen af 1800-tallet en købmandsgård på Bygaden 31, en telefoncentral og en transformatorstation. Hele 3 smedjer, hvoraf den ene stadig findes på Kresten Smeds Stræde nr. 7. Disse er dog for længst nedlagt, købmandsbutikken ombygget til ukendelighed. Høloftet på Toppevadvej 8 ser forladt og fredelig ud i dag. Generelt vil man kunne finde mange rigtig store gårde i oplandet til Søsum. Nærmest industriagtige. De mindre gårde er derimod lavet om til andre formål end landbrug.


Søer og vandløb før og nu

Østersø øst for landsbyen blev tørlagt i slutningen af 1700-tallet. Kun stierne langs breddens findes endnu: Nordre Sørække og Østersø. Som med Skenkelsø Sø blev landvindingen ikke en stor succes: Vandet var ikke sådan til at stoppe. Og nu opgiver man måske også at stoppe vandet, for der er planer om at gøre Østersø til oversvømmelsesbassin pga. klimaændringerne. Kommunen overvejer af samme grund at frilægge de rørlagte vandløb igen.

Østersø, ikke at forveksle med det meget større hav Østersøen, er pt udtørret. Men at det engang har været en sø, ser man fra området mellem Toppevadvej og Nordre Sørække. Træerne længst væk ligger på den nu udtørrede søbund. Men måske får den en renæssance som sø engang i fremtiden.

Nogenlunde samme skæbne, blot med omvendte fortegn, gælder Tranemosen ca. en kilometer øst for Søsum. Den var oprindeligt en sø, så mose. Men "man" glemte at vedligeholde afløbet mod vest, og er nu lavbundet sø igen.

Tranemosen set fra vest mod øst. Man kan gå langs en sti på nordsiden (til venstre) af mosen, med lidt god vilje og på en tør dag som denne. Her ligger nogle skure, bådehuse eller pensionisthaver - ikke helt sikker på hvad det var.

Søsum Teglværk

En københavner ved navn Gustav Westring (1880-1948) arvede nogle penge som han købte Fluebjerggård for. I perioden 1924-1960 forsøgte han og hans søn Frederik (1906-1963) sig med teglproduktion på Søsum Teglværk (hvor der nu er genbrugsplads). Nogen stor arbejdsplads blev det dog aldrig, man nåede kun op på omkring 30 mand. Omkring 1952 fik det problemer med at lokke arbejdskraft til, så man byggede nogle arbejderboliger på hjørnet af Skovvangsvej og Toppevadsvej. Ved siden af dem var der en bygning ("Lokomotivet") med mindre rum til enlige og en fælles spisestue. Produktionen blev indstillet i 1960 og i 1984 blev teglværket nedrevet.

Jeg er ikke helt sikker på hvor meget der er de oprindelige arbejderboliger og hvor meget der er nyere byggeri. Men denne bygning (der i øvrigt er til salg) stemmer meget godt med beskrivelsen af "Lokomotivet". Fra andre vinkler minder den faktisk lidt om et lokomotiv. Teglværksejerens gård ligger helt gemt bag bakker.

Lokalnyt

Lokalnyhederne fra Lokalavisen Egedal fortæller om et varieret liv i Søsum. I sommers gik det livligt til på Høloftet, hvor to brødre måtte skilles ad af politiet til et krondiamantbryllup, og ungdomskriminel tyv i Søsum, Bygaden. I det hele taget rapporterer lokalavisen jævnligt om tyverier i Søsum. En PH-lampe, pengeskab indbrud, åbne hoveddøresmykker mm. Alligevel omtaler forkvinden for landsbyerne i Egedal, Lone Lunding, at landsbyerne er trygge, og hun bruger Søsum som eksempel:
Tag for eksempel en by som Søsum. Jeg er helt sikker på, at hvis du bor i byen og har brug for hjælp, eller du pludselig bliver alene, så får du en hjælpende hånd med det samme. Folk kender hinanden, og derfor er det mere naturligt at gå over og spørge, om der er noget, man kan gøre.

Trafikmæssigt blev en 52-årig knallerist taget for spritkørsel, og en pige blev væltet af en lastbil og slog venstre knæ og skulder. Helt fredeligt var den lokale amerikanerbilklub "Bad Company Costums Søsum" der afholdt biltræf på Pudebjerggård. Og en lokal biavler har gjort sig bemærket ved Berings Blomster i København.

Fuglesø set fra Spydbakken. En skam at denne vej ikke er vandrevenlig, for udsigterne er storslåede. Og det var her jeg så tre hjorte springe rundt ude i landskabet. Her får man et godt indtryk af landskabets karakter af tunneldale. Bakker, dale og i klart vejr som dette kan man se rigtig langt.

I moderne tid har den verdenskendte jazzpianist Thomas Clausen slået sig ned i landsbyen. Men ellers er det som forventet småt med celebriteter i landsbyen.

Urmager Kyhl

Jeg har fundet en enkelt berømt person der er født i Søsum: Urmager Henrik Larsen Kyhl (1793-1866). Han blev født i Søsum ud af en søskendeflok på 10, bl.a. guldsmed Peter Kyhl. Dansk Biografisk Leksikon omtaler ham som søn af Lars Kyhl fra Holsten, jordbruger og hjulmand, og Maren Jensdatter. Henrik kom i urmagerlære i København og så gik han ellers amok. Blandt hans bedrifter var bl.a. et originalt kileindgribningssystem, en type tranblusgadelygte som blev benyttet i København 1828-1857. Han var den første til at anvende støbejern i ure og i 1835 en mekanisk blindramme. Han var 1832-38 oldermand for Københavns Urmagerlav. I 1841 foreslog han at anvende asfalt til gadebelægning, men der var han forud for sin tid og det blev ikke til boget.

Af mere politiske meritter kan nævnes, at han i 1838 blev en af  "Stadens 32 mænd" og senere borgerrepræsentant (til 1859). 1840 valgt til stændersuppleant. 1844 og 1846 deltog han i stænderforsamlingerne i Roskilde. Ifølge Wikipedia (der har oplysningerne fra Dansk Biografisk leksikon) var han blandt tidens frisindede retning. 1835 medstifter af Selskabet for Trykkefrihedens Rette Brug, som spillede en stor rolle i oprettelsen af folkebibliotekerne. En artikel i Historiske Meddelelser om København 1954 (s. 225-364) af Sigurd Nielsen nævner ham dog ikke. Den beskæftiger sig ellers ganske indgående med diskussionerne i selskabet. 1838-1863 repræsentant i Industriforeningen.

Han sad i klammeri med Tivolis grundlægger Carstensen (1843) da han frem til 1957 var formand for bestyrelsen og i perioder også direktør. I 1840 blev han medlem af komiteen til undersøgelse af Københavns lavsvæsen. 1848 var han medstifter af Det skandinaviske Selskab, og samme år valgtes han til medlem af valgbestyrelsen for København ved valget af deputerede til den bebudede Rigsforsamling. I sine sidste år syslede han med magnetiske og andre fysiske forsøg.

Skovvangsvej er (endnu en) af flere landeveje som ikke er deciderede vandreveje hvor man ofte må ud i grus- eller græsrabatten for forbipasserende biler. Men til gengæld er udsigterne storslåede. Midt i billedet kan man ane de blå hangarer på Flyvestation Værløse ca. 5 km væk, og også Herlev Sygehus, ca. 10 km væk, var ganske tydelig.


Lokalplan for Søsum.
Egedal Kommunes forslag til ture i kommunen.

Ruten

Egedal Station. Maglevadsvej. I forlængelse af Maglevadsvej går en fantastisk vandresti forbi Tyvekrog til Lillevang. Lillevangsvej. Søsum. Undgå Toppevadvej, brug i stedet Nordre Sørække (grus). Skovvangsvej er en trafikeret vej, men det opvejes af de fantastiske udsigter. Sti nord langs nordsiden af Tranemosen. Kresten Smeds Stræde. Søsum. Spydbakken er stærkt trafikeret, men udsigterne debårende. Veksø Station. Uden afstikkere ca. 15 km. Med de nævnte omveje omkring 18 km.