fredag den 14. juni 2013

Vestenceinten Syd

I den nordlige del af Vestfronten var det meningen at soldater skulle interneres i de forholdsvis store landsbyer som Husum. "Store" betød 15-20 gårde og et halvt hundrede ejendomme, stalde og lader m.v. Men sydpå var der kun de små landsbyer Brøndbyøster og Avedøre. (Klik i linket for masser af informationer). Dengang som nu var det et jævnt og virksomt liv på jord.

Der er ikke mange gader i Brøndbyøster, og de ligger øde hen. Stråtækte huse blander sig af og til med mere moderne. Og det gule hus i forgrunden har staldvinduer. Om det så er en ombygget gammel stald, fremgår ikke.

Brøndbyøster og Avedøre

Både Brøndbyøster og Avedøre (mest førstnævnte)  har stadig enkelte ældre huse fra landsbytiden. Enkelte gårde kan anes hist og pist, med de obligatoriske rideskoler. I Brøndbyøster står en mindesten for modstandsmanden og mekaniker Aksel Emil Andersen (1911-1945): "Her faldt Aksel Andersen i kamp for Danmarks frihed den 5. maj 1945". Han var tilknyttet modstandsbevægelsens og deltog under besættelsen i en række aktioner. Hans kompagni kom i ildkamp ved Brøndbyøster Skole på befrielsesdagen.

Avedøre har et vandhul. Gad være om det er det gamle gadekær. Oh en hejre, jo den er levende. Men ikke så mange gamle huse som Brøndbyøster (der i forvejen var lidt tom for sådanne). Der er nogle markante, store gårde i sydenden af den gamle landsby, Kastanienborg, Lysholmgård, Stevnbogård m.fl. Det var også her fattiggården lå. Nu er der et noget afbleget og bedaget idrætsanlæg og hjemsted for F. C. Hvidovre.

Tilbage i 1678 hvor tingbøgerne beretter om et skænderi der endte ud i mord. Men ellers vidner lokale beretninger om et helt almindeligt dansk dagligliv uden de store udsvingninger. Enkelte ejendomme i Hvidovre har rester af fundamenter af de gamle gårde på deres grund, fx hjørnet af Gammel Køgelandevej og Byvej, hvor Torndalsgård lå. Den blev revet ned i 1970 da Byvej blev forlænget til Gammel Køgelandevej. Hvad der foregik der, fremgår af beretningen.

Indgangen til Dansk Islamisk Begravelsesplads. I betragtning af postyren omkring stedets opståen virker det ganske fredfyldt som et sådant sted bør være.

Mellem de to landsbyer er i nyere tid oprettet Muslimsk Begravelsesplads. Den er den første af sin art uden tilknytning til kristne kirkegårde. Fredelig ligger den der som en begravelsesplads bør være, så der er ingen grund til at nævne de mange politiske trakasserier og overgreb mod byggeriet.

Avedøresletten


Flad som en pandekage strækker Avedøresletten sig et par km nord-syd og ½ km øst-vest. At intet hindrer vestenviden i at presse alting bagover, fremgår af Græsserforeningens læskur, der luder slemt. Der er ingen dyr, men der er frisk hø, og lugten er ikke til at tage fejl af. Så dyr må der være. Dette må være det nærmeste vi kan komme på et indtryk af hvordan der generelt har set ud langs volden da den blev bygget. Flade, grønne arealer, kun afbrudt af enkelte landsbyer hist og pist.

Langs den sydligste del af Vestvolden (voldpunkterne I-III) er de mere oprindelige landskaber, om end fragmentarisk: Kalveboderne og Avedøresletten. Avedøresletten strækker sig vest og syd for Avedøre. Og det er flat. En byge tvinger Vandringsmanden i læ under et skur som viser sig at tilhøre Quark og Hvidovre Ko/får græsserforening. Her kan Hvidovreborgere passe dyr, som om efteråret bliver slagtet og fordelt mellem foreningens medlemmer. Der ses enkelte får på græs denne bygefyldte formiddag. På den anden side af Motorring 3 er Danmarks højeste flagstang, Margrethe Flagmasten, 47 meter. I dag dog kun med vimpel.

Teltlejr og kommandobunker


Kikkertstationen ved Stavnsbjerg Batteri, mellem voldpunkt V og VI. Trappen og søjlen i midten er der endnu, men uha, den kunne da godt trænge til en kærlig hånd. Krattet er meget tæt her. Og glat da det har regnet kraftigt og stadig byger.

Hverken Brøndbyøster eller Avedøre var store nok til større troppekoncentrationer, så soldaterne måtte i stedet indlogeres i telt- og baraklejre: Paradislejren, Glostruplejren og Ejbylejren. Dette sikrede at ethvert punkt på volden kunne bemandes på mindre end en halv time. Af dem er der nogle betonstøbte fundamenter med brønde og viktualierum.

Endelig får jeg en af de tre afsnitskommandostationer at se! (Det er den til højre i billedet). Og det bliver oven i købet bekræftet af en planche. Nu får jeg også opklaret hvordan gitteret over den ser ud. Det skulle forhindre de fine officerer i at få sten og jord i hovedet. Her var det at krigskarlene kunne sætte fedtede fingre på kort og dirigere tropper hist og pist, mens de lyttede på telefonmeldinger andre steder fra.

Bevoksningen på volden er kraftig sine steder og terrænnet ufremkommeligt. Men så kan man jo bruge voldgaden på vennesiden. Den er pænt asfalteret. Noget jeg har set frem til, er afsnitskommandoen. Dem var der tre af. Der var vist oprindeligt vinduer i, men de er muret til. Man kan i hvert fald se afmærkninger på væggen. Hovedkommandoen lå på Damhuskroen. Så kunne man vel altid få sig en lille en hvis angreb blev afværget?

Umiddelbart ved siden af afsnitskommandostationen ligger et Madsensk fredskrudtmagasin. Området er spærret af, så jeg må snuppe et foto ind over hegnet.

Der er meget at se på denne strækning af volden. Intensiteten af sanitetsrum er stor, og de er åbne. De ligner mest af alt nogle hvælvede lastrum på en minitrans. Her kunne sårede midlertidigt anbringes indtil de kunne køres i sikkerhed. I kanopieren lidt syd for kommandostationen er der desuden et rekylgeværsbatteri, godt sænket ned i jorden. Indgangen er næsten ikke til at se, og man skulle nærmest klemme sig sidelæns igennem døren.

Området omkring denne enkeltkaponier byder på flere seværdigheder på et sted. Skjult under træerne til højre er selve kaponieren, til venstre for (i midten af billeder) en batardeau, altså dæmning. I dag kan man se vandet fosse over den. Og nederst til venstre er en af de midlertidige overgangssteder ved at blive sat i stand. Fotoet er taget fra et af voldens rekylgeværbatterier. Altså et batteri for lettere maskingeværer.

Paradislejren er uden for arealfredningen. Op mod 1. Verdenskrig blev den suppleret med en egentlig kaserne. Der er fundamenter til messer, køkkenbarakker o. lign. i krattet ud for Avedøre Stationsby. En lille beretning fra en beboer fra Paradisgården giver et indtryk af livet.

Ikke meget tyder på at her engang var en lejr pakket med soldater, udstyr, køkkener osv. Fundamenterne kunne overdækkes med telte. Beretninger fortæller om ælte og søle. Og koldt må det have været. De blev vist heller ikke brugt om vinteren.

Avedøre Flyveplads

Avedøre Flyveplads har to træhangarer og 10 motorprøvestande. Træhangarerne er fra 1917 og blandt de ældste af sin art i verden. Derfor bygningsfredet. Kastrup lufthavn blev åbnet 1925 og markerer enden på regelmæssig beflyvning af pladsen. Den 7.3.1935 blev den brugt som nødlandingsted for ledsageflyet til det fly hvor vovehalsen John Tranum ville sætte rekord i faldskærmsudspring. I stedet døde han af iltmangel i 8 km højde. Under besættelsen blev hangarerne anvendt som magasiner for hærens flyvemaskiner frem til 1943. Tyskerne opførte med hjælp fra værnemagerfirmaet Nordværk 10 nu fredede motorprøvestande til afprøvning af flymotorer. Modstandsbevægelsen kvitterede ved at likvidere direktøren tæt på flyvepladsen. Efter 1945 gik flyvepladsen ud af brug.

 Bagest den ene af de to gamle flyhangarer. Til højre de 10 hangarer som tyskerne lod bygge under 2. verdenskrig.

Syd for Gammel Køgevej ebber volden ud. Kystlinjen gik dengang groft sagt langs Amagermotorvejen. Det afgrænses mod Mågeparken af glacisets fod. De øvrige afsnit om Vestfronten (Husumenceinten og Vestenceinten) er omtalt i indlæggene IV-XIV Holbæk Motorvej til Harrestrup Å, XIV-XIX Roskildevej-Jyllingevej, XIV-XX Kagsmosen til Jyllingevej, XXI-XXIII  Husumenceinten, og XXI-XX" Kagså Batteri. Men Vestvolden kan ses fra mange niveauer: Bag/foran, nede/oppe, foran/bagved voldgraven, osv. Så dette er næppe sidste indslag om dette pragfulde, rekreative område.