mandag den 1. april 2013

Sidste mand på skansen?

Tilføjet 2. april: Dette var naturligvis ment som en aprilsspøg, en aprilsnar. Hvilket gerne skulle fremgå af link og billeder. Men for en god ordens skyld ... der er ikke nogen tysk bunker som den beskrevne på Vestvolden. Og den faldefærdige rønne står/ligger ved Roskilde Fjord.

Det er vel ikke nogen hemmelighed for vandringsfolket at Vestvoldens mange magasiner for tiden er under renovation. Oplevelsescenter og skovninger skal få volden til at fremstå som den engang gjorde. Det var netop et af disse arbejder som afdækkede et hidtil ukendt kapitel af voldens historie.

Set på afstand fra pensionisthaverne langs volden kan man ane den lille sænkning i volden, til venstre for midten af billedet. Det skyldes at de underjordiske gange ikke kunne klare trykket fra landbrugsmaskinerne der pt kører rundt og afskover Vestvolden.

Volden kom som bekendt aldrig i krig. Men i skiftende perioder var den bemandet, fx under 1. verdenskrig, lige som tyskerne benyttede dele af den under besættelsen. I forbindelse hermed afspærrede de dele af volden for offentligheden, bl.a. Husumenceinten ved dobbeltkaponieren. Det er endnu ikke fuldt afklaret hvad tyskerne foretog sig her. Gamle Husumboere snakker endnu med glimt i øjet spøgefuldt om at de nok byggede Førerbunkere der, og hvem ved? Under renoveringen af passagen til dobbeltkaponieren stødte Vej- og Park-folkene på noget som fik dem til at spærre øjnene op: En hidtil ukendt sidegang.

Belysningen er ikke den bedste, men kik godt ca. 1/4 nede af denne gang: Til højre har der været et gennembrud til den hemmelige bunker. Gangen er først for nyligt blevet renoveret og genåbnet, efter at have været upåagtet siden 2. verdenskrig.

Det tilkaldte museumsvæsen kunne ved nærmere undersøgelse konstatere at bunkeren var opført under 2. verdenskrig af tyskerne. Fordi området senere er overgroet af træer, og i øvrigt ligger i et ret utilgængeligt område af Vestvolden, er den blevet glemt. Formentlig har de tyske efterretningsagenter som vidste om dens eksistens, taget deres viden med sig i graven.

Hvad der fik arkæologerne til at studse var, at bunkeren så ud som om den har været beboet indtil for ganske nyligt. Man har fundet tomme feltrationdåser med rester af Sauerkraut og cigaretpakker af mærket Stuyvesant. Da jeg fik lov til at smugkigge ned, kunne jeg få øje på en trillebør med Portland Cement, noget støvet, men tegn på at der har været støbeaktivitet til det sidste. Det er endnu uvist hvor de sidste beboere er blevet af, formentlig fanatiske tyske efterretningsfolk, da den eneste vægdekoration var et billede af den tyske fører.

 
 Vandringsmanden fik lov til at fotografere ned i en af bunkerne. Som det ses var der fuld gang i cementstøbningen. Der er forunderligt nok stadig luft i trillebørens hjul. Hvordan beboerne har fået smuglet rockwoolen derned, er det nu op til Nationalmuseets arkæologer og Politiets Efterretningstjeneste at finde ud af.

Arkæologer er endnu ikke færdige med at studere hvordan det har været muligt at holde aktiviteterne skjult i så mange årtier. Men området er første blevet bebygget i 1950'erne. Chefarkæologen peger på, at Nazi-Tyskland i slutningen af krigen oprettede hemmelige modstandslommer til en eventuel nazistisk modoffensiv. Den kom som bekendt aldrig, men noget tyder på at denne modstandslomme aldrig modtog budskabet om den tyske kapitulation (der er ikke fundet noget radioapparat i bunkeren). Det må have taget årtier at udgrave det underjordiske gangsystem, som arkæologerne mener de kun har set begyndelsen af.

Lokale fra Husum Pensionistforening har godt nok i årtier undret sig over denne faldefærdige rønne umiddelbart over bunkeren. Nu mener museumsfolkene at den muligvis har været brugt til at bortskaffe de enorme mængder jord fra det komplicerede net af underjordiske gange under voldgraven, og muligvis sæde for spionage.

Interesserede kan, bl.a. i anledning af 2. påskedag, bese det sensationelle fund på Vestvolden. Der er rundvisninger i det indtil nu afdækkede område hver hele time. Rundvisningerne starter ved nedgangen til dobbeltkaponieren i Husumenceinten. Jo, Vestvolden byder så sandelig stadig på overraskelser. Vi ses derude!