søndag den 14. april 2013

Måløv - og Jonstrup Vang

På mange områder deler Måløv historie med andre nordsjællandske landsbyer: Ejby, Skovlunde, Hvissinge, Harrestrup og andre: Op til for ganske få hundrede år siden var der en (halv) snes gårde, alle sammen underlagt den generelle udvikling i Danmark og underlagt de forskellige magthavere. Kirken indtil 1536. Så Kongen 1536-1766, med den dertil hørende rytterskole 1721. Arvefæsteskøde og 1777 udskiftning. Rytterskole 1721. Op til 1787 var der kun omkring 175 indbyggere, svarende til 12 bondegårde (1801).

Måløv går op og ned. Som det her ses fra Hovedgaden. Sine steder (til venstre, men ikke med på billedet) ser det nærmest helt tyrolsk ud med granitstensforstærkede skrænter.

Måløv ligger ned ad en skråning der stiger op mod landevejen og jernbanen. På denne søndag holder forretninger og byggemarkeder åbent. Og overalt hvor jeg færdes, er der masser af mennesker. De sover bestemt ikke lige nu. Hvis man kommer fra stationen, er en af de første bygninger man lægger mærke til, biblioteket som ligger i et gammelt mejeri. Bag ved krummer den beskedne kirke ryg og stikker sin formanende pegefinger op. Det ældste fra 1100-tallet. Gadekæret ved kirken blev til gengæld nedlagt i 1923 og er markeret med et kastanjetræ.

Bag de velfriserede bøgehække midt i Måløv ligger biblioteket i et gammelt mejeri. Vist fra 1912. Hvor der nu afholdes kulturelle arrangementer, stod der engang mælkeflasker og kapsler. Bibliotekarerne arbejder i mejeribestyrerens soveværelse, mens nutidens børn hygger sig i den forhenværende dagligstue. Men sådan er der jo så meget. Selv arbejder jeg i en funktionærbygning fra det forhenværende Dahls Bolighus.

Af landsbyens gårde findes kun de nyere udgaver uden deres oprindelige funktion: Brydegård (1867, stuehuset fra 1871 er forenings- og udlejningslokaler. Nørregård (1923) er Børnekulturcenter Hestestalden. En af de mere seværdige gårde er Fredegård (stuehus fra 1864). Den er nu institution. Derudover kender vi en del gårde af navn. Men de er nu for længst nedlagt, fx Gershøj (1773), Lærkenborg (1794) og Korsvejgård. Den blev nedrevet så sent som 2008.

Den statelige Brydegård ligger i hvad der engang var Måløv landsby. Der løber stedvis et ellers overdækket vandløb nedenfor. Som igen kommer til syne ud for stien syd for Måløv Skole. Herefter forsvinder det ind under idrætsanlægget.

Der er dog stadig nogle rester, hvis man ved hvor man skal kigge. Udflyttergården Måløvgård (1770'erne). Den ældre er revet ned og erstattet ca. 100 efter af nuværende bygning, hvoraf stuehuset fra 1860'erne nu er en kommunal institution. Kun hvis man er entusiast, er det værd at lægge vejen om ad denne. Kratvej fungerer i vid udstrækning som hundetoilet, og stanken fra vejsiden er ganske påfaldende i det spirende forårsvarme, der har fået det til at gære rigtig godt i gødningen.

Som skrevet står på facaden: Fredegård. En ganske imponerede firelænget gård. Der dog ikke er umiddelbart indtagelig på denne søndag. Til daglig fungerer den som institution.

Måløv-området har af forskellige grunde været et driftigt industriområde. Fx blev en del gårde opkøbt af Schous Fabrikker. Schous Fabrikker er en realisering af Den Amerikanske Drøm: I slutningen af 1800-tallet og frem til før 2. verdenskrig opbyggede Schou en virksomhed med over 4.000 ansatte. Sæbe, trikotage, mm. Ældre læsere husker Schou-Epa, bl.a. bygningen ved Nørrebro Station. Schou gik konkurs 1971. Men inden købte de Korsvejgård 1922, hvis stuebygning er fra 1854, og Eskebjergård, 1926 (boliger siden 1968).

Krathuset i krydset Jonstrupvej-Måløvgårdsvej ser jo fredelig ud i dag og ikke til at købe for penge. Men ifølge kilder skulle der engang have været fattighus her.

Mere interessant end Måløvgård er området øst for. Her har de udstødte og fattige åbenbart holdt til gennem tiderne. Krathuset på hjørnet af Måløvgårdsvej og Jonstrupvej menes at have været et husmandssted, som senere blev brugt til fattighus. Syd for, på Måløvhøjvej ligger nogle små huse fra 1930'erne. De blev tilsyneladende bygget af arbejdsløse gifte byarbejdere, som fik tilbudt en parcel, hvor det så var meningen at man kollektivt byggede huse og anlagde veje. Et samtidigt pendant til Mørkhøjs selvbyggerhuse.

Ifølge min kilde skulle arbejdsløsehusene ligge på Måløvhøjvej. Men jeg kan nu ikke få øje på ensartetheden på den vej. Til gengæld ligner disse huse på sidevejen Nørrevej hinanden til forveksling, og hverken huse eller parceller er vildt prangende. Hyggeligt ser det ud - i dag.

I kontrast til disse beskedne boliger ligger fem minutters gang derfra Villa Blide på Tvendagervej. Man kommer til det oppefra, og kigger ned. Både beliggenheden og huset er betagende. Tidligere var det Dronning Louises Børnehospital.

For enden af Tvendagervej ligger neden for en bakke Villa Blide. En lille perle der er vanskelig at få øje på hvis man ikke lige ved den er der. Bag bygningen er der en indgang til Jonstrup Vang. Og en lille sø. Så kan det ikke være mere idyllisk. Men engang var det altså børnehospital.

En anden omsorgsinstitutioner, et toetagers drankerhjem, er nu integreret i Ballerup Ny Skole. Men jeg kan ikke få øje på det. Til gengæld er der forældreaktivitet. Det kan være der er forældredag, eller også er det lockouten.

Ok, hvad er så det? En naturpark? Jeg skal overlade det læseren. Ikke et ondt ord om stedet. Og jo, der er en gravhøj lige der i midten (Gershøj). Jo der er græs. Jo der er noget bevoksning. Og jo, det ser da idyllisk ud. Men når det er sagt, så adskiller denne naturpark sig altså ikke ret meget fra en "naturmark". Og hvis dette skulle fortjene betegnelsen naturpark, så kan læserne af denne weblog finde talrige andre eksempler på naturparker, der bare ikke kalder sig det.

Måløv er for så vidt en by. Den slutter meget klart med at man bevæger sig uden for byen, ud på landet. Der er også parker. På disse kanter har jeg lagt mærke til at det er blevet gængs at kalde noget for en naturpark. Her Måløv Naturpark. Men som flere andre "naturparker" drejer det sig nu mest om indhegnede marker hvor der om sommeren græsser kvæg, får osv. Slet ikke noget i stil med fx Yellowstone Naturpark. Friluftsrådet gør opmærksom på at ulig ande steder i verden kan man åbenbart kalde næsten hvad som helst en naturpark i Danmark. Lad os ikke håbe at intetanende turister tager betegnelsen bogstavelig.

Da jeg sidst var i Jonstrup Vang i februar, var det helt ufremkommeligt på grund af spejlblanke veje. Men naturen var ikke til at tage fejl af så jeg måtte lige se noget af det igen. Her mountainbike-ruten. I det hele taget kan området stærkt anbefales for de der er trætte af Vestskoven. Tag s-toget til Ballerup eller Måløv. Herfra er der kun få kilometer ad cykelrute 69 og Skt. Jakobsruten til herlighederne.

Måløv har også sin egen erindringsblog: Der var engang i Måløv. På webloggen er en snes fortællinger af gamle og nye Måløvbeboere samt en del fotoer som visualiserer hvordan byen har set ud de seneste ca. 100 år. Indslagene giver indtryk af en stille og rolig forstad uden de helt store begivenheder. Om end en overgang præget af en noget giftig industri.

Og så slutter jeg lige af i Ballerup, ved Skolehaven, med dette hus som man jo bestemt ikke forbindet med sovebyen. Beboerne har anbragt Postmand Per (eller hvem det nu er) uden foran, og så sandelig om der ikke sidder en ugle (af træ) på taget. Af Ballerup landsby er der dog som sådan ikke så meget at skrive om. Centrum er bare hyggelig.

Oldtidsveje i Måløv.
Maaløvs historie.
Møllemosens Historie.