fredag den 1. marts 2013

Husumenceinten - Vestvolden/Vestfronten

Der sker en masse på Vestvolden for tiden, også i den del som  blev kaldt for Husumenceinten. Et godt sted at starte er Plejeplanen for hele Vestvolden. Her står at Husumenceinten rummer 4 af voldens i alt 23 batterier, startende fra Utterslev Mose og ned mod Harrestrup Å: Gynge Batteri (opkaldt efter Gyngemosen), Kagså Batteri, Nordvestbane Batteri (mellem Frederikssundsvej og Husum Station) og Harrestrup Batteri (nord for Harrestrup Å). Kagså Batteri er ved at blive frilagt for bevoksning, og man kan nu for alvor se hvad det har været brugt til. Batteriet går nærmest i et med det noget mere beskedne Gynge Batteri. Harrestrup Batteri ligger i læ bag Kagsmosen, og volden er ikke særlig høj her. Men et (syge)magasin er ved at blive sat i stand.

Kagså Batteri ligger i det første "knæk" efter Utterslev Mose. I dag er det lejeplads og er ved at blive klippet fri, så voldanlægget er meget mere synligt. Til højre ligger en lysstation på toppen som kunne oplyse forterrænnet og afsløre en snigende fjende.

Oprindeligt fik graven sit vand fra Utterslev Mose. På begge sider af Åkandevej er der stemmeværker på begge sider af Åkandevej. Og nær Bystævnebroen er der et omløbsbygværk for spildevand fra Gladsaxe. Det er man ikke i tvivl om hvis man går derned: Der lugter fælt af slam og kloak. Voldgraven falder kraftigt mellem Frederikssundsvej og Husumbanen. Derfor anlagde man de tre tætstillede batardeauer som nu er ved at blive restaureret. Men nu pumpes der lettere forurenet vand fra Harrestrup Å op i voldgraven, op over de tre batardeauer og ud i Utterslev Mose. 

Stemmeværket på østsiden af Åkandevej mod Utterslev Mose. Der er et tilsvarende på den anden side af vejen. Oprindeligt skulle det regulere vandtilførslen fra Mosen til volden. Men nu går vandet den modsatte vej, ifølge Plejeplanen.

et kort fra omkring år 1900 kan forestille sig hvordan området må have set ud: Gemt bag volden ind mod København dominerer Husum landsby. Ud fra den stråler 17 udstykninger, og man kan se at volden brutalt skar igennem 7 af dem (2a-8a). Og man kan forestille sig den dramatiske indgriben i landsbyens liv dette må have været. Landbruget var Danmarks altdominerende hovederhverv, og landskabet uden for Københavns brokvarterer stort set marker. Der er intet tilbage af de gamle landbrugsarealer foran eller bagved Husumenceinten. Kun Kagsmosen ligger som den gjorde dengang volden blev anlagt. Af de stikkende tjørn og brombær er der heller ikke meget tilbage. Med mindre de spredte kratte langs pensionisthaverne er efterkommere.

 Også ydervolden over for Kagså Batteri (ved Tingbjerg) er ved at blive ryddet for bevoksning, så den nu mere fremstår som da den blev bygget.

Husum var udset til at huse befæstningstropperne i tilfælde af krig, hvorfor der ikke blev anlagt en decideret militærlejr, modsat sydligere i Ejby, Glostrup og Hvidovre. Uden for Husumenceinten lå Herlev landsby tæt på. Men ellers var der marker og nogle spredte gårde: Mørkhøjs Torvegård og Lillegård, Kagsgården ved den nuværende motorvejstilkørsel og lidt fjernere Islevgård. Samt jernbanen mellem Husum Station og Herlev Station. På kortet fremgår også at såvel Frederikssundsvej som Mørkhøjvej havde et snoet forløb gennem volden. Der er endnu rester af de ekstra forsvarsværker som skulle forsvare åbningerne i volden.

Mange af de gamle magasiner (bunkere) er blevet restaureret. Her ved Kagså Batteri. Det er formentligt et sygemagasin. Væggene er blevet pudset og istandsat. Rummene har en meget smal (og uhyggelig) gang omkring sig. Formentligt en buffer for at forhindre at de styrtede sammen ved et bombardement.

Batterierne og voldanlægget generelt er nu ganske fredeligt og smukt. Overalt støder man på en mængde bygningsværker: Betonkonstruktioner, voldanlæg, frie bygninger, osv. Der er ikke sat forklaringer op endnu, så hvad blev de egentlig brugt til? Til at belyse forterrænnet og afsløre snigende fjender, anlagde man lysstationer ved Frederikssundsvej og Harrestrup Å.

 Dette anlæg passer til placering og beskrivelse af lysstationen. Men jeg er ikke sikker. Den er også helt overgroet.

For at kunne iagttage en angribende fjende, var der anlagt 14 kikkertstationer, hvoraf de fleste er bevaret. I Husumenceinten er de på kortet aftegnet som små cirkler ved Svogerslevvej, Frederikssundsvej og i knækket ved Kagså Batteri. Kikkertstationerne er halvcirkelformede indsnit i voldkronen med en støttemur og gulv af beton. Midt i halvcirklen findes en meterhøj betonsøjle, der har båret en kikkert. Der fører en støbt betontrappe op til stationen. Den eneste af de tre som endnu har bevaret betonsøjlen, er den ved Frederikssundsvej.

Kikkertstationen ved Frederikssundsvej. Den ligger også mest afsides, så måske derfor er det den bedst bevarede af de tre. I hvert fald har de to andre ikke søjlen i midten længere. Her var det meningen at der skulle anbringes en kikkert, så man kunne spejde mod Herlev.

Desuden knap en halv snes ammunitions-, krudt- og sygemagasiner. Men størsteparten af magasinerne er anlagt en del år senere end selve volden: Umiddelbart op til og under 1. verdenskrig (1914-1918) opførte man 18 betonforede sygerum med fire køjepladser (sanitetsrum) og 28 betonmagasiner til opbevaring af ammunition og sprængstoffer. Altså over 20 år efter volden (1888/92). Disse sanitetsrum, ammunitions- og ingeniørammunitionsrum fremstår som betonstøbte dørafsnit, indfældet i volden med jerndøre. Formentlig er kikket ovenfor ned i et sådant sygemagasin. Den danske regering ville gerne holde sig neutral, og ønskede ikke at forstærke voldanlægget med decideret krigeriske tilbygninger.

Mellem Frederikssundsvej og Mørkhøjvej befinder sig som bekendt den enestående "ø" midt i voldgraven, hvorfra man fra indersiden kunne beskyde fjenden hvis denne dristede sig til at krydse voldgraven. For at komme til og fra øen, måtte soldaterne gennem denne meget trange gang (poterne) der går tværs gennem volden. Gangen er nu restaureret og åbnet for publikum. Ikke for sarte og klaustrofobiske sjæle!

Fra den smalle gang kunne forsvarerne løbe over den lave bro lidt til venstre i billedet og ud på "øen". Til højre ligger ydervolden mod Herlev. Som det ses, vender skydehullerne på langs af volden, og herfra kunne en krydsende fjende beskydes. Anlægget er godt polstret mod fjendtlige bombardementer (anlægget er som det ses helt begravet i jord til højre).

I Plejeplanen er også omtalt nogle kommandostationer fra 1910. Der står at der på facaden er en række jerndragere, der har båret et halvtag over en dør og to vinduer. Indvendig har de tre hvælvede rum med to skorstene og telefonstik. Nord for Husum Station er den eneste jeg kunne finde som passer på den beskrivelse. Så det er altså her man formentlig havde tænkt sig at generalerne og krigskarlene skulle dirigere deres mænd til tapper dåd. Så kunne de jo altid hurtigt selv stikke af med jernbanen til København.

Det er lidt svært at se, men det første anlæg har faktisk de i Plejeplanen nævnte jerndragere stikkende ud. Jeg har valgt at vise dette mere oversigtlige billede ved Husum Station for at give indtryk af Nordvestbane Batteri. Modsat Harrestrup Batteri hæver det sig ganske betragteligt.

Der var også anlagt artillerimagasinger ved 9 af batterierne, men de er alle væk. Der er en rekonstruktion ved Hvissingebatteri, som jeg tidligere har afbildet her på bloggen.

Gammelt kort over Vestvolden. Rummer mange samtidige henvisninger.
Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2011-2015. Skov- og Naturstyrelsen 2010.