søndag den 24. februar 2013

Kagsmosen i frostvejr

Denne søndags vejr appellerer måske ikke lige til de store udskejelser. Det har sneet og føget lidt. Det betyder at man ikke umiddelbart kan se isen på stierne, og risikerer liv og lemmer på stierne. Så det bliver kun til en kort tur rundt om Kagsmosen.

Vandringsmanden leder efter spor af forår. Det eneste var dette sted hvor vandet ikke er frosset til. Det risler og pibler. Hvis man abstraherer fra isen og sneen omkring det .... Jo, foråret er nok på vej (håbe, håbe).

De seneste ugers frostvejr har frosset hele Kagsmosen til. Underligt nok er der ingen skøjteløbere eller spor af skøjteløbere. Men det er altså nu man kan gå over isen til de dele midt i mosen som ellers er utilgængelige. Eller, i teorien kan man gå dertil, men ikke ind i. For krat og siv står så tæt at det er komplet umuligt at trænge ind i det. Højst ned i det, hvad jeg må erfare da isnende koldt vand strømmer ind i højre vandrestøvle. Der er sikkert heller ikke så meget at se, som man ikke ellers kan se på de tilgængelige bredder.

 Aflastningsbassinnet i Kagsmosen er vel det nærmeste jeg kan komme på en føljeton i Vandringsløse Tidende. Jeg overvejer at lave et særligt indslag med fotoer fra start til slut. Men efter planerne skal anlægget først være færdigt i efteråret 2013, så i mellemtiden dette.

Stierne er spejlglatte. Overalt. Så man må gå ved siden af stierne med fare for at jokke i efterladenskaber fra 'menneskets bedste ven'. Det går nu alligevel galt for vandringsmanden. Pludselig glider vandrestøvlerne, og inden jeg når at tænke noget, får jeg et ordentligt gok nakken. Et kort øjeblik tænker jeg: "Jeg bliver sgu bare liggende". Hatten flyver af, og brillerne må jeg famle mig frem til. De er havnet 2-3 meter væk. Heldigvis er der af forståelige grunde ingen jogging-løbere.

 Den smukkeste, men også sværest tilgængelige af de tre slusemure ved Husum. Fotoerne yder ikke skaderne fuld retfærdighed. Men betonen ser faktisk temmelig forvitret ud. Normalvandstanden kan nogenlunde aflæses på den mørke stribe på den midterste sølje. Her er også en af de meget smukke afspærringsgitre, som vist nok har dannet baggrund for Vestvoldens logo.

Der bygges i Kagsmosen og Vestvolden selv her ved vintertide. Dels er der 'hullet' med aflastningsbassinet, dels er de gamle sluser mellem Frederikssundsvej og Kagsmosen åbenbart ved at være gennemtærede, så der lægges nyt beton på. I mellemtiden er slusekamrene næsten tørlagt, så det er nu hvis man skal se noget man ellers ikke får lejlighed til så tit. Bl.a. ligger der gamle cykler og andet affald på bunden.