søndag den 21. oktober 2012

....Og videre ned mod Roskildevej

....altså Vestvolden sydover fra Jyllingevej og til Roskildevejen. Det er noget af den smukkeste strækning man kan tænke sig. Volden er her højere end nordpå. Der er mange måder at forcere terrænet: Fra de asfalterede stier på indersiden af volden til de uvejsomme gangstier med trærødder og smattet føre øverst oppe. Og så er der mellemtingen, halvvejs nede. Perfekte gangstier og måske også for mountainbikes.

 Fra de få gangbroer over volden åbner sig den ene idylliske udsigt efter den anden. Oppe fra stierne kan man ane den gennem træerne. Efteråret er særlig ideel til at nyde panoramaerne.

For motionsløbere er det et slaraffenland med muligheder for trapper, stejle skråninger osv. Kun vil jeg fraråde de smalle stier på toppen. De er simpelt hen for farlige. Min højre svang havde det ikke for godt efter de to timers march i terrænet. Jeg tog den asfalterede vej hjem for at skåne foden.

Fra Ejbybro er der et godt udsyn over volden. Ellers er den godt skjult for fotografering. Inde bag volden til højre ligger den nu knap så hemmelige Ejbybunker.

Ikke noget under at Oplevelsescenter Vestvolden har valgt netop denne strækning på Vestvolden. På en strækning langs boldbanerne i Rødovre har man forsøgt at genskabe volden før den blev helt overbegroet. Vi kan i dag være glade for at det kun er sket på denne strækning. For trist ser det ud. Vallø Stifts Fårebrug har taget sig af at klippe plænerne, dvs. deres får holder vegetationen nede.

 Jeg forestiller mig at Oplevelsescenteret på denne strækning har forsøgt at føre volden tilbage til dens 'oprindelige' udseende, dvs. fra før den groede til. Altså bortset fra alletræerne. I de krigeriske tider kørte en jernbane langs vejen så forsyninger hurtigt kunne blive bragt fra det ene sted til det andet. Det ser lidt mere dystert og krigerisk ud på denne strækning, hvor fårehold holder vegetationen nede.

Der er ikke mange træbygninger tilbage. Men den røde bygning skulle være en kopi af et artillerimagasin, altså en lade hvor man stillede seks kanonener ind om vinteren når det blev for koldt for dem. Ak ja, selv kanoner har vel lov til lidt varme. Imens soldaterne så måske har patruljeret i stiv kuling og frostgrader.

 Det rekonstruerede artillerimagasin. Til højre indgangen gennem indhegningen. Ifølge skiltet kunne der være .... 6 tror jeg ... kanoner inde i bygningen. Nu fungerer den mere som museum. Der var ikke åbent.

Fårene er selvfølgelig hegnet ind med bl.a. elektrisk hegn, så det er om at finde lågerne ind til volden. Det kan være lidt vanskeligt, men der er en indgang ved artillerimagasinet. Ved Ejbybunkeren har krigskarlenes magasiner fået andre funktioner: De er blevet indrettet til fårestald. Og lugten er lidt karakteristisk og meget lokal her.

Ved den hemmelige Ejbybunker holder der får til i hvad der må have været et mandskabsrum. Nu bruger mæh-dyrene det som kantine.

Motiverne nærmest står i kø på denne strækning. En tur er formentlig ikke nok til at få et indtryk. Der er mindst tre stier: Høj, mellem og lav. Dernæst to sider af volden. Og museumsvæsnet er hele tiden i gang med at renovere de noget forfaldne bygninger.

Det forekommer mig at jeg engang har været inde bag denne tunnel. Nu er den spærret fordi der er byggearbejde. Der er adgang forbudt. Det skaber forventninger om nye oplevelser i fremtiden.

Som sagt. Min fod begyndte at gøre ondt efter at have nået at kunne se Roskildevejen i det fjerne, så jeg opgav at fortsætte på stierne. I stedet tog jeg hjemturen på den asfalterede cykelsti. Men den er såmænd heller ikke værst, især i strålende solskin.

I strålende solskin langs den asfalterede cykelsti. Fra syd mod nord. Volden er til venstre, Rødovre til højre.

Nu er vandrestøvlerne lagt på hylden til næste weekend. Efterårsferien er forbi. Svaret på det ikke-stillede spørgsmål om hvor langt jeg kan gå på 2 timer blev lidt over 12 kilometer. Med indlagte pauser, nydninger af udsigter, indtagelse af forfriskninger og læsning af forklarende noter. Ønsk mig god arbejdslyst!

 Og så slutter vi lige af med et efterårsbillede fra Kagsmosen.