Rundt om Lyngby Sø og Bagsværd Sø

Den 6. april var endelig solskin efter en periode hvor aprils regn allerede har oversteget gennemsnittet af månedens.

Jeg har før besøgt området den 29. november 2014 på en tur langs Mølleåen til Harreskoven. Jeg husker fra dengang at Lyngby Åmose var et "magisk" sted, og det var den så sandelig også i dag. Den smalle sti som leder gennem mosen, forekommer nærmest som en uvelkommen indtrængen på naturen, og ophold udenfor stien er ikke noget der kan anbefales. 

Oversvømmet sti i Lyngby Åmose. Et ikke usædvanligt syn på denne tur. Her kan man balancere på stammerne i kanten af stien. Andre steder må man forsøge at hoppe på trærødderne. Atter andre steder er det faktisk muligt at lave en lille omvej.

I dag var det dog nødvendigt. For stien er oversvømmet mange steder. Der er allerede lavet snoede omveje omkring de mest dybe pytter (mange af dem er dog ikke dybere end at man sagtens kan forcere dem med vandrestøvler - ellers kan man jo bruge gummistøvler). Enkelte steder går hængesækken helt ind til stien, og der er der nærmest bundløst. I en afværgehandling stak min ene stav over 80 cm ned i det rene ingenting uden at nå fast bund. (Den er indstillet på 115 cm, så jeg kan nogenlunde bedømme dybden).

Louisekilde i Spurveskjul Skov.

Den oversvømmede sti fortsætter også efter broen over til Nybro-Furå Kano og Kajakklub ved Nybro Kro, helt op til den lille kanal som går stik nord og som man et stykke oppe krydser ved en bro. Nu er man så inde i Spurveskjul Skov, og her er terrænet anderledes fremkommeligt, idet stien - Prinsessestien - går op i terrænet. Ved Louisekilde kan man se gendannelsen af Mølleåens oprindelige slyngede forløb efter at den i 1886-1888 var blevet rettet ud til en lige kanal pga levering af vand til Københavns Befæstning.

Spurveskjul Skov lidt øst for det sted hvor stien fører ned til broen over Mølleåen.

Jeg krydsede broen Kobro for at komme over på sydsiden af Mølleåen. Her er stien igen smattet, dog ikke i samme omfang som tidligere på turen. Herfra har man en udsigt til Møllehuset. Møllen blev nedlagt samtidig med at åen blev til en del af befæstningen. 

Mølleåen Møllehuset.

Vest for møllen har man opført et moderne hotel som man kan have sine meninger om passer ind i landskabet. Tidligere var Frederiksdal Kro i 1777 flyttet til denne beliggenhed, men nedbrændte i 1964 og kun rejsestalden på den anden side af vejen er bevaret. I stedet for kroen opførte man altså Hotel hvide Hus.

Ved Hjortholm og Frederiksdal Fribad,

I det fjerne kunne jeg skimte Frederiksdal Slot. Men drejede ikke af, og holdt frokost ved voldstedet Hjortholm - et fordums historisk sted. Halvdelen af borgen er dog endt i Furesøen, og kun en lille knold står tilbage, delvis omgivet af en voldgrav. En gravemaskine var i gang med et eller andet, og der er opdynget afskårne grene. Turen fortsatte herefter over på den sydlige søbred tilbage mod møllen og Den Gamle Have. Herfra drejede jeg mod syd af Kulhusevej for at komme ned til den vestligste ende af Bagsværd Sø.

Bagsværd Sø, Slotspavillonen Aldershvile

Aldershvile Slotspavillon hørte engang til Aldershvile Slot fra 1790erne. Det nedbrændte i 1909, og kun murene står tilbage. Efter branden opførtes i begyndelsen af 1920erne Slotspavillon af grosserer Carl Olesen fra København. Da han døde, købte Gladsaxe kommune Slotspavillon og park for i 1928 at åbne en restaurant for offentligheden. Den blev kendt for at blive brugt som kulisse til Matador.

Bagsværd Sø, Sophienholm

Det ville føre for vidt at angive alle de mange både-, kano-, kajakklubber som ligger langs med søbredder, ligesom bådfartens landingssteder. En del af dem er privat område og afspærret for offentlig adgang, mens andre er ganske åbne.

Bagsværd Sø

Østbredden af Bagsværd Sø fra Slotspavillonen er betydelig mere naturpræget end den vestlige sydbred som er domineret af rostadion, roaktiviterer og græsplæner.

Mølle Åen ved Kanoklubben.

Den østlige del af den sydlige bred af Lyngby Sø er præget af private bebyggelser, selv om en del for omkring 100 år siden blev opkøbt til en folkepark (mest en græsplæne med en statue og endnu en roklub).

Ruten

Lyngby Station. Lyngby Åmose langs søbredden. Mølleåens nordbred. Voldstedet. Retur ad Søbakken. Den gamle Have. Kulhusvej. Søvej. Skovalleen langs Bagsværd Sø - følge søbredden til Nybrovej. Herefter langs Lyngby Søs sydlige bred til Lyngby Station. På kortet blev ruten omkring 16 km. Med omveje nok noget længere.

Tureby-Haslev

En fin motionsrute ad gode, ikke særlig trafikerede asfaltveje, dog uden natur eller kulturelle seværdigheder. 

Allerede ved starten i Tureby er temaet for dagens mindre bebyggelser/landsbyer slået an: Stedet har ikke noget forretningsliv, og flere af de ældre ejendomme ser noget forsømt ud. Turebys gamle station som stammede tilbage fra 1870 hvor Sydbanen eller Lille Syd åbnede. Den blev nedrevet 2015 på grund af skimmelsvamp. Det var ikke her den nu nedlagte landsby Tureby engang lå, men omvendt: Tureby blev navngivet af Turebylille og Turebyholm. Engang var den omgivet af huse, bl.a. en  treetages hjørneejendom og en kro.

Noget er vedligeholdt, andet er i forfald. Et ikke usædvanligt syn på disse kanter. Omkring Tureby.

Udsigterne over det ret flade landskab er gennem hele ruten landbrugsarealer. Noget er bar jord med pløjfurer, andet brakmarker med 3-5 cm højt græs - og det er stort set det. Til gengæld er der meget stille. Vejret byder ikke på meget vind, og der er ingen larmende bilveje på store strækninger af ruten. 

Turebyholmvej. På et af de mere slyngede strækninger.

Vordingborgvej krydser ruten, og herefter går det mod herregården Turebyholm. Godset har i næsten 300 år tilhørt slægten Moltke. Hovedbygningen er fra ca. 1750. Og der er ingen adgang til godset som ikke rigtig kan beses fra vejen, og slet ikke på tæt hold. Det er ikke opkaldt efter nuværende Tureby, men efter en nedlagt landsby med samme navn. 

Et kik til Carolinesminde. Bygningen ser ubeboet og forladt ud. Men jeg var ikke henne og kikke ind ad vinduerne.

Der er til gengæld nogle andre bygninger langs vejen, fx Carolinesminde ligger tæt op ad Turebyholm Park. Bygningen er  fra 1886 med flere boliger til tidligere medarbejdere tilknyttet godset. Huset er opkaldt efter enkegrevinde Caroline Moltke.

Lidt tættere på Turebyholm findes dette lille charmerende hus. På gavlen står 1859.

Tureby Kirke er startet i 1100-tallet - og ligner til forveksling alle mulig andre landsbykirker. Bortset fra at der er to ret store sideskibe som blev opført til de husarer som lå på den nærliggende rytterkaserne. Der var ikke åbent i kirken da jeg passerede, og heller ikke noget toilet.

Udsigten fra Rødestræde.

Det har som bekendt regnet en del denne vinter, og især syd for kirken er landbrugsarealerne flere steder under vand. Regnen skyldes klimaændringer, bl.a. (og især) fra landbrugets udledning af CO2. Prutterne kommer bl.a. fra det svine- og oksefoder som gror på markerne, så det er lidt en ond cirkel der er i gang her.

Tryggevælde Å.

På vej mod syd ad Rødestræde krydser man Tryggevælde Å. Det er en typisk afrettet å, lagt i lige forløb og indkapslet af høje volde. Endnu længere sydpå stødte jeg på rutens eneste mere trafikerede vej som jeg skal vandre på, Karisevej. Den fører til den eneste større by på ruten er Dalby. Her er der butikker og mennesker. 

Dalby Kirke

Der er også en ret imposant landsbykirke som gennem tiderne har knopskudt i alle retninger. Ruten bestemmes nu helt af motorvejen, for der er ganske langt mellem de steder hvor man kan krydse motorvejen. Jeg valgte Piberhusvej. Den er ganske lidt trafikeret og også et af de udsigtsmæssigt mere interessante dele af turen. Her kunne jeg også have valgt at lave en lille omvej til Babberup og gårdbutikken der, men - jeg måtte spare benene til det sidste stykke til Haslev.

Bregnemade Skov.

Nu kom jeg tæt på Bregentved Gods, hvor jeg tidligere har været, se indslag fra 13. august 2022. Så jeg drejede i stedet af ad en gammel alle, Holte Alle på ca. 1½ km. Rutens eneste grusvej. Selve alleen er beplantet med vejtræer. Udsigten - nå ja landbrugsarealer så langt øjet rækker. Alleen blev oprindelig beplantet i 1751 med 551 lindetræer op over Holtebakken. Den forbandt med landevejen til København - herfra kom bl.a. kongen kørende. Det er en af de ældste alléer i landet.

Holte Alle.

Det er nu ikke den vej jeg går, men ad Freerslev Anneks som fører forbi Freerslev med kirke. Her er en del agerhøns. Engang var her så smukt at kunstmalere kom hertil for at male. Jeg tænker at det måske ikke lige er det første sted kunstmalere tager hen for at male i dag, heller ikke om sommeren. Jeg støder nu frem mod den sidste større vej, Køgevej krydses.

Ved Køgevej, Sanderhusvej.

Men den skal bare krydses for at fortsætte på en af de fredelige landeveje, Sanderhusvej. I krydset ligger Freerslev. Mine ben var dog for trætte nu til at aflægge hele landsbyen et kik. Og gik dermed glip af den gamle købmandsgård hvor der vist nok nu er indrettet et galleri.

Ved Sanderhusvej. En gård som nu rummer Shop Display.

Igen en fredelig landevej, mestendels med marker, og enkelte gårde, bl.a. en større gård som nu er sæde for en butik med butiksdekorationer. Om den stadig er åben, fremgår ikke. Deres Facebookside har ikke været opdateret siden 2019, og hjemmesiden er yderst fattig på information.

Haslev. Kaffen købte jeg her og tog med i toget der går hver halve time.

Resten af turen gik langs jernbanen mod Haslev Station gennem et skovområde. Om Haslev, se et tidligere indslag. Generelt er det blevet meget nemmere at komme til stationerne til Næstved fra København Syd station. På ½-1 time når man rigtig langt.

Ruten.

Tureby Station. Turebyvej. Turebyholmvej. Turebyholm Gods og Kirke. Rødestræde. Nybyvej. Tågerup(vej). Karisevej. Dalby. Piberhusvej. Holte Alle. Freerslev Annex og Kirke. Sanderhusvej. Sofiendalsvej. Haslev Station. I alt ca. 23 km. 

Rønnede-Tappernøje.

"Der er lang, lang vej til Tappernøje", hedder det i fri oversættelse af en evergreen fra 1. verdenskrig: "It's a long, long way to Tipperary". Tipperary, Irland, minder efter fotoerne faktisk lidt om udsigten på dagens rute.

Denne tur fra Rønnede ad omveje til Tappernøje går gennem landbrugsarealer. Og nogle af dem var grønne, men lige så mange var brune pløjemarker. Der var tyst på store strækninger af ruten: Trafik var der næsten ingenting af, Dyreliv heller ikke, det trives ikke på de enorme, bare jordarealer. Fugleliv høres når man kommer til bebyggede områder med haver, buske og træer, eller de sparsomme områder med skov.

Rønnede Kro.

Rønnede og Kongsted havde 2.784 indbyggere (2023). Nok til liv i byen i form af supermarked (Rema1000) og forretninger. Men skynd dig kom, om føje år, en motorvej mellem Næstved og Rønnede på 15 km står. Bussen fra Tureby Station holder lige ved Rønnede Kro. Den fylder/fyldte 200 år i år. Den blev etableret i 1824. På sine besøg hos godsejeren på Gisselfeld kom H.C. Andersen fra Rønnede Kro, men der er ikke meget H. C. Andersen over stedet i dag. Jeg har passeret den flere gange, men aldrig - som nu - om formiddagen - og den gør sig med fuld sol på bygningerne. Den tunge trafik i lyskrydset oplevede Andersen ikke.

Et eksempel på kalkmalerierne i Kongsted Kirke.

Sammenvokset med Rønnede er Kongsted. Kirken er med rette berømt for sine kalkmalerier. Det mærker man allerede når man kommer ind i kirken. Et apparat kører for at holde fugt og temperatur bedst muligt. Kalkmalerier dækker næsten hele loftet (hvælvingerne). De fremstiller den kristne mytologi, sagnfiguren Jesus' historie, her i en middelalderlig fortolkning, bl. a. hvad angår klædedragt. Der siges at være over 3.000 guddomme. Kristendommen har udvalgt 1 (3 hvis sønnen og helligånden tæller med) og afvist andre som "overtro". Ateister og agnostikere tror på 1 (3) mindre end de kristne. I kirken er nogle bænkegavle som afspejler adelens dominans over bønderne. Vandhanerne udenfor er lukket, og dem er der heller ikke meget brug for, vinterens regn har vist skabt et lager til lang tid. Stier og græsarealer er bløde at gå i.

Ruten blev lavet gennem de mange små landsbyer øst for Vordingborgvej. Den første var Eskilstrup, et par kilometer syd for Kongsted. Der er et lille gadekær. Dernæst videre til Leestrup, en landsby med ca. 80 huse. Det lokale bylaug skal være meget aktivt – og arrangerer flere årlige sammenkomster, herunder fastelavn, høstfest og Mortens aften. Men det ser man ikke meget til en sådan klar februardag.

Udsigten fra ruten på det meste af denne lange strækning: Endeløse landbrugsarealer. Her fra Eskilstrupvej. 

Indslaget her burde egentlig være fyldt med sådanne fotoer hvis det skulle afspejle hovedparten af udsigterne fra landevejen, men det bliver nok for træls for læserne, så jeg bringer kun et par enkelte mere. Vejene er generelt heller ikke forsynede med gode rabatter i tilfælde af biler, men omvendt, så er trafikken stærkt begrænset, og bilerne kører meget langt over i den anden side for at tage hensyn. Dette var i øvrigt også en motionstur, ikke så meget lagt an på naturoplevelser.

Udsigten fra Saksholmvej.

Området har hidtil været ret fladt uden kuperinger, men det ændrer dig en kort strækning og skaber en anelse variation. Efter Leestrup går det mod Stavnstrup. Vejret er fint, og forventningerne til at der nu snart kommer noget natur, stiger i takt med trætheden af at se de endeløse og livløse landbrugsarealer.

Den Ø-mærkede gård Saksholm, lidt afsides fra Saksholmvej.

På vej mod Stavnstrup er et skilt ind mod gården Saksholm hvor der er et Ø-mærke, altså økologisk landbrug. Mange af gårdene er indrettet til stutterier. Men altså ikke Saksholm. Jeg har dog forgæves forsøgt at finde noget at skrive om denne gård.

Bart, livløst snor Hovskovvej ned mod Hovskov.

Fra Stavnstrup  går vejen stik syd ad Hovskovvej. Herfra skulle der være udsigt til fredningen længere syd på. Vejen slynger sig da godt nok også sydpå. Men altså - surprise - omgivet af bare landbrugsarealer (se foto). På nettet læste jeg at området omkring Hovskovvej veksler mellem dyrkede marker, skov og levende hegn, og en mindre sø. Jeg kan så tilføje at der skal lægges kraftigt tryk på det første, og de levende hegn ser ikke ud til at være i bedste stand: De fleste er sprøjtet eller pløjet i fragmenter.

Der er en malerisk udsigt i Hovskov. Ugledige-tunnelsalen. Den er til gengæld ret flot.

Turen gennem Hovskov er på under en kilometer, og så afgjort turens højdepunkt hvad angår natur (faktisk det eneste). Skoven ligner andre skove, men gennem den slynger sig Krobæk med dramatiske skrænter i en ådal. Vandet risler lystigt, og det er her jeg indtager frokosten. Her bliver jeg dog nødt til at advare vandrere der gerne vandrer i natur: Det er altså det eneste natur der er på denne rute. I den nordlige del af Hovskov ligger Lekkende Dyrehave. Et lysåbent areal med skovholme og gamle enkeltstående træer. Siden 1996 udlagt som urørt skov. Skoven ligger ud til den markante tunneldal, Ugledige-tunneldalen.  Skoven er privatejet og der er derfor kun adgang på veje og stier.

. 

Ved Bækkeskov Gods. De øvrige bygninger som kan ses fra vejen er ret forfaldne.

Lekkende Dyrehave var tidligere klassisk dyrehave til godset Bækkeskov. Det stammer fra 1300-tallet. Så vidt jeg kunne skønne er der adgang forbudt. Men man kommer dog forbi nogle bygningerne langs vejen. Godsejere dengang var generelt ikke særlig vellidte, men en af de værste skal have holdt til her, bondeplageren Knud Becker. Bondeplageriet bestod i bl.a. prygl, og havde en skarpladt pistol i bæltet. Bønderne fik for meget og stak ham ihjel 1738. Det tolereredes selvfølgelig ikke: 11 blev halshugget og lagt på hjul og stejle, fire sendt i lænker til Bremerholm. I ligeberettigelsens navn (?) havnede fem kvinder  i tugthus. 

Højgaardsvej. Forfaldne gårde og huse er der påfaldende mange af på denne rute.

Endnu to landsbyer, Sølperup og Sjolte blev besøgt. Sjolte Hovedskole blev nedlagt i 1960 i forbindelse med den nye Korskildeskole i Brøderup. Det er svært at se at sådan en lille landsby engang har haft en skole. Her som mange andre steder på ruten ser man forfald: Store gårde, små huse. Ofte med fritvoksende haver. Opmagasineret - undskyld udtrykket - skrammel og byggematerialer der ser ud til at være leveret for år tilbage. Biler med punkterede dæk - svundne drømme som aldrig gik i opfyldelse?

Sjolte. Et fint lille hus med have.

Vel ankommen til hovedvejen Vordingborgvej, krydser jeg denne for at gå over i Brøderup, en bydel i nordlige Tappernøje. Vejen fører igennem et bolig- og industriområdet. Her ligger også  Tappernøjes eneste supermarked. Snesere Kirkes 52 meter skal være en af Danmarks længste landsbykirker. Men da den ligger langt fra Snesere Overdrev, så droppede jeg det, benene var efter over 20 km ikke til det. Jeg ville ellers godt have besøgt kirkegården fordi der ligger Svend Paludan-Müller begravet. Han var chef for Grænsegendarmeriet i Sønderjylland. Dræbt i ildkamp mod Gestapo i min barndoms naboby Gråsten under 2.verdenskrig.

Tappernøje Kro, nu dog kun med adressen med det prosaiske navn: Hovedvejen 81. Bygningen er fra 1927. Det er i dag beboelse. 

Tappernøje er mindre end Rønnede med sine 1.707 indbyggere (2023). Der er et Forsamlingshus, men ellers er det svært at få øje på et forretningsliv. I 1970'erne spiste jeg på Tappernøje Kro, men den lukkede 2004 og er ombygget til boliger (se foto). Og det er så mange år siden at jeg ærlig talt ikke kan huske hvad vi spiste og hvordan der så ud indeni. Ud over det afbildede hus har jeg svært ved at finde andet som ser spændende ud. Men rejsen er sådan set også slut. Den endte ved busstoppestedet ved en bilvask. Og biler er vist også det eneste som man kan få behandlet i Tappernøje. - Der "var lang, lang vej til Tappernøje" (fra Rønnede) og som visen fortæller: "Og den vej skulle jeg". Omtrent 23 kilometers omvej. Det gør jeg nok ikke igen lige med det første.

Ruten

Rønnede. Kongsted. Eskilstrup. Saksholmvej. Leestrup. Stavnstrupvej. Stavnstrup. Hovskov. Bakkeskov Gods. Sølperup. Sjolte. Brøderup. Tappernøje. I alt ca. 23 kilometer. Gå turen for motionens og fredens skyld!